Venstre har siden 1970 haft borgmesterposten i Solrød Kommune. Ved Strukturreformen i 2007 fortsatte kommunen uændret.
Solrød Biogas A/S anvender store mængder tang og alger, som skyller op på stranden langs Køge Bugt, der kan belaste vandmiljøet. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Politik og planer i Solrød Kommune
I den nordlige del af Solrød Strand ligger den nye bydel Trylleskov Strand, der på sigt skal rumme omkring 750 boliger. Bebyggelsen, der kommer til at bestå af bl.a. rækkehuse og punkthuse, ligger tæt på stranden og de rekreative arealer Karlstrup og Engstrup Moser. Her ses en del af Trylleskov Strand, hvor en lille sø indgår som en del af klimatilpasningen i området.
Kommunens politiske landskab
Venstre har historisk set været det dominerende parti i Solrød Kommune. Ved hvert af kommunalvalgene 2005‑17 har partiet haft syv eller otte af de 19 pladser i byrådet, der har haft et samlet borgerligt flertal. I 2003 trak Mogens Baltzer (V), borgmester siden 1991, sig fra posten pga. sygdom. Han døde 63 år gammel i november 2004. Efterfølgeren, Merete Wiid (V), var ansat som fuldmægtig på rådhuset. Det job vendte hun tilbage til efter få år som borgmester. Hun ønskede ikke at være borgmesterkandidat ved valget i november 2005, og i stedet blev bankmanden Niels Hörup (V), tidligere viceborgmester, ny borgmester fra d. 1. januar 2006.
Da Strukturkommissionens betænkning blev sendt i høring i 2004, var der i Solrød Kommune et udbredt ønske om at fastholde selvstændigheden. I begyndelsen af reformprocessen havde det været uafklaret, hvad minimumsstørrelsen på en kommune fremover ville blive. Længe blev der talt om en minimumsstørrelse på 30.000 indbyggere, og Solrød Kommune lå kun på omkring 20.000.
I en tidlig fase så Venstre i Solrød en mulig sammenlægning med Vallø og Køge Kommuner, hvilket ville have skabt en lang kommune langs Køge Bugt. Den idé grundstødte, da Køge og Skovbo Kommuner i stedet besluttede sig for en sammenlægning med kun de to kommuner.
Solrød Kommune fik en henvendelse fra Ramsø Kommune mod vest, og de to økonomiudvalg drøftede en eventuel sammenlægning, men begge byråd konkluderede, at de ikke havde nok tilfælles til at gå ind for sammenlægning. Alene afstanden gjorde det heller ikke tiltrækkende at overveje en deltagelse i en storkommune omkring Roskilde.
Nabokommunen Greve mod nord var på flere måder oplagt og lignede Solrød i geografi og historie. Men et flertal blandt de daværende byrådsmedlemmer var klart imod, fordi de mente, at Greves nordlige område rummede for mange udsatte boligområder.
En overgang var der frygt for, at Solrød Kommune kunne ende med at blive tvangssammenlagt med en af sine naboer, men tiden arbejdede for Solrød, og undervejs i den landspolitiske beslutningsproces omkring Strukturreformen blev minimumsstørrelsen i det endelige forlig i juni 2004 lagt fast omkring kun 20.000 borgere. Det betød, at Solrød kunne fortsætte som selvstændig kommune, som man oprindelig havde ønsket det i byrådet.
Årene efter reformens ikrafttræden i 2007 blev hårde for kommunen pga. finansieringsreformen og ændret udligning. Både skat og grundskyld måtte sættes op, og kommunen måtte igennem flere besparelser. I årene efter blev økonomien dog konsolideret, bl.a. på grund af området Trylleskov Strand, som kommunen solgte til boliger. Det gav på én gang flere borgere med gode indtægter og direkte indtægter på jordsalg.
En række kommunalvalg i Solrød har været nærmest udramatiske. Niels Hörup (V) der blev borgmester efter 2005-valget fik bekræftet sin post efter valgene i 2009, 2013 og 2017, hvor Venstre fortsat var det dominerende parti.
Det ændrede sig ved kommunalvalget i november 2021. Venstre blev halveret, og kommunalbestyrelsen fik flere partier og lokallister på samme størrelse. Venstre og Socialdemokratiet havde fire, Det Konservative Folkeparti voksede til tre ligesom Liberal Alliance og Vores Solrød. Havdruplisten, SF og DF fik hver en af de 19 pladser i kommunalbestyrelsen.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 3 | 4 | 3 | 4 | 4 |
| B. Radikale Venstre | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 1 | 1 | 2 | 1 | 3 |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | - | 0 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 1 | 2 | 1 | 1 | 0 |
| I. Liberal Alliance | 0 | 0 | 1 | 1 | 3 |
| O. Dansk Folkeparti | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
| V. Venstre | 7 | 8 | 8 | 8 | 4 |
| Ø. Enhedslisten | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 0 | - |
| H. VoresSolrød | - | - | - | - | 3 |
| L. Havdruplisten | - | - | - | - | 1 |
| I alt | 15 | 19 | 19 | 19 | 19 |
| Kvinder | 6 | 7 | 3 | 4 | 6 |
| Mænd | 9 | 12 | 16 | 15 | 13 |
| Stemmeprocent | 69,2 % | 68,0 % | 76,8 % | 75,1 % | 73,4 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Den nye politiske situation med flere nogenlunde lige store aktører førte til hektiske konstitueringsforhandlinger, hvor først Socialdemokratiet troede, at de havde erobret borgmesterposten og dernæst Konservative.
Det endte til sidst med, at Liberal Alliance fik sin første og eneste borgmesterpost i et valg, der ellers på landsbasis havde været dårligt for partiet. Borgmesterposten tilfaldt den 28-årige iværksætter Emil Blücher, der var valgets absolutte topscorer med 1581 personlige stemmer. Den hidtidige borgmester Niels Hörup (V) fik posten som 1. viceborgmester.
Socialdemokratiet, Vores Solrød og Dansk Folkeparti var ikke tilfredse med den måde forhandlingerne var blev ført på og blev enige om ikke at stemme for konstitueringsaftalen, der således alene blev indgået mellem Liberal Alliance, Konservative, Venstre og Havdruplisten.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 19,6 % | 18,6 % | 22,9 % | 21,3 % |
23,2 %
|
| B. Radikale Venstre | 3,7 % | 7,7 % | 3,7 % | 7,1 % | 2,6 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 10,5 % | 6,2 % | 3,3 % | 9,0 % | 5,7 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 2,7 % | 3,8 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 1,0 % | - |
| F. Socialistisk Folkeparti | 8,6 % | 6,3 % | 2,9 % | 7,4 % | 8,4 % |
| I. Liberal Alliance | - | 6,6 % | 11,2 % | 3,4 % | 11,6 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,2 % | 0,2 % | 0,2 % | 0,7 % | 0,1 % |
| M. Moderaterne | - | - | - | - | 13,9 % |
| O. Dansk Folkeparti | 15,4 % | 15,1 % | 23,9 % | 9,8 % | 3,9 % |
| P. Stram Kurs | - | - | 2,1 % | - | |
| Q. Frie Grønne | - | - | - | - | 0,2 % |
| V. Venstre | 37,3 % | 35,4 % | 25,1 % | 31,3 % | 17,2 % |
| Y. Ny Alliance | 3,6 % | - | - | - | - |
| Æ. Danmarksdemokraterne | - | - | - | - |
6,1 %
|
| Ø. Enhedslisten | 1,0 % | 3,9 % | 4,2 % | 2,9 % | 1,9 % |
| Å. Alternativet | - | - | 2,5 % | 1,4 % | 1,4 % |
| Stemmeprocent | 89,8 % | 91,6 % | 89,7 % | 88,4 % | 87,8 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Kommunal service og beskatning
Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Solrød Kommune i 2011 og 2020.
I 2020 havde Solrød Kommune en skatteprocent på 24,60 og lå dermed en smule lavere end gennemsnittet for landets kommuner (24,95). Grundskyldpromillen er gennem årene blevet sat ned til de nuværende 20,950.
På de store velfærdsområder havde kommunen i 2020 lidt lavere udgifter pr. relevant borger end på landsplan. Mest markant var det på ældreområdet, hvor kommunen brugte 40.105 kr. pr. ældre, hvilket var 12 % lavere end på landsplan. På daginstitutionsområdet lå udgifterne tilsvarende 8 % lavere pr. barn.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
Solrød Kommune er i overvejende grad en bosætningskommune med stor udpendling til navnlig Københavns og Køge Kommuner. Kommunens Planstrategi 2020 har et ambitiøst omdrejningspunkt: »Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo«.
Fokus er på byudvikling og flere boliger samtidig med en grøn dagsorden. Byrådet fremhæver i strategien de klimapolitiske mål og indsatsen for at sikre og udvide kommunens naturområder og herunder at styrke biodiversiteten.
En velfungerende offentlig service skal sammen med gode muligheder for fritidsaktiviteter og friluftsliv gøre det attraktivt at bo i kommunen. 6 km strand er en væsentlig del af attraktionen med huspriser, der kan konkurrere med Nordsjælland. Hertil kommer de seks oprindelige landsbyer: Gammel Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved, Navrbjerg og Solrød, der fremhæves som en væsentlig del af kommunens kulturarv. De har hver deres landsbylav og hver deres lokalplan.
Klimatilpasning
Byrådet i Solrød Kommune vedtog i december 2017 en kommunalplan, hvori kommunens planer for klimatilpasning indgår. Køge Bugt hører blandt de ti områder, som staten, med afsæt i EU’s oversvømmelsesdirektiv, har udpeget som risikoområde for ekstreme hændelser i form af oversvømmelse fra hav og vandløb. Byrådet vedtog i foråret 2021 et etapeinddelt projekt for sikring af kyststrækningen, som finansieres af både kommunen og de berørte områders grundejere.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Solrød Kommune
Læs også om
- Solrød Kommunes befolkning og boliger
- Erhverv og arbejdsmarked i Solrød Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Solrød Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
