Ved Frederiksberg Skole plantede Sorø Kommunes borgmester, Gert Jørgensen, i september 2021 sammen med nogle af skolens elever et verdensmålstræ. Den unge nyplantede vintereg symboliserer, at Sorø Kommune har visioner for arbejdet med verdensmålene, herunder ikke mindst for arbejdet med bæredygtighed og natur.
.
Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Sorø Kommune i 2011 og 2020.
.

Købstadskommunen Sorø blev fra d. 1. januar 2007 sammenlagt med Stenlille og Dianalund Kommuner, efter at mange andre modeller havde været i spil. Ved valget i 2013 blev mange års ubrudt socialdemokratisk styre afløst af en konservativ borgmester.

Den nye kommunes politiske landskab

Da Strukturreformen i 2004 satte gang i sammenlægningerne, blev ord som »ægteskab« og »frieri« ofte brugt om den proces, som stort set var overladt til kommunerne selv. Og der var godt gang i »ægteskabsmarkedet« omkring Sorø Kommune. Sorø Kommune var med knap 16.000 indbyggere selv for lille til at kunne leve op til Strukturreformens mål om kommuner på mindst 20.000 indbyggere.

Naboen Ringsted Kommune kunne have været en oplagt mulighed, men rygter om et dårligt politisk klima gjorde ikke idéen attraktiv for Sorø, som i stedet overvejede fusioner med de omliggende landkommuner. Det var mod syd Fuglebjerg og Suså Kommuner og mod nord Stenlille og Dianalund Kommuner. Fuglebjerg havde Sorø samarbejdet med, mens Suså lå på den anden side af amtsgrænsen. I sidste ende blev det Næstved Kommunes invitation, der blev accepteret af både Fuglebjerg og Suså. Lidt usædvanligt havde politikerne i Stenlille et stykke tid ment, at kommunen med sine ca. 5.600 indbyggere var for lille, mens politikerne i Dianalund mente, at de med deres omkring 7.500 indbyggere godt kunne klare sig selv.

Da mindstemålet for en selvstændig kommune endte med at komme til at ligge på de 20.000 indbyggere, kiggede Dianalund i første omgang mod Høng Kommune i vest. Men da Høng gik sammen med Kalundborg Kommune, kunne Dianalunds politikere se, at de ville blive meget små i den store sammenlægning. Derfor endte de med at sige ja til en fusion med Sorø Kommune. Dianalund tog et interessant element med sig fra den forrige kommunesammenlægning i 1970: Ruds Vedby ligger som en halvø, der rækker ind i den gamle Høng Kommune, nu Kalundborg Kommune. Forklaringen går tilbage til to nabosogne, der op til reformen i 1970 var stærkt uenige om den nye kommunegrænse.

Den nye kommune havde nået 28.956 indbyggere, da den blev en realitet fra d. 1. januar 2007. At navnet skulle være Sorø med den markante kirke- og litterære historie, var der ikke tvivl om, og med navnet bevarede man også købstadens byvåben.

Sorø havde et rådhus, som var taget i brug i 1982. Teknisk Forvaltning fik hjemme i Stenlille, mens bl.a. Familierådgivningen fra begyndelsen blev placeret på rådhuset i Dianalund. Efter en tilbygning til rådhuset i Sorø blev administrationen i 2010 samlet der.

Økonomien var i begyndelsen anstrengt: Stenlille og Dianalund Kommuner havde begge haft en svag økonomi, og de opgaver, man overtog fra amtet, var dyrere end forventet. Og kort tid efter ramte finanskrisen, som satte Sorø Kommune tilbage og medførte, at bosætningen kom til at gå langsommere end forventet.

Ved det første valg i den sammenlagte kommune var de tre borgmestre alle spidskandidater for deres parti: Sorøs borgmester siden 1990, tidligere lagerforvalter Ivan Hansen (S), Per Hovmand, oprindelig politiassistent (K) fra Dianalund, og den tømreruddannede Vagn Guldborg (V) fra Stenlille. Ivan Hansen fik 4.469 personlige stemmer mod Per Hovmands 1.525 og Vagn Guldborgs 589.

Ivan Hansen (S) blev den sammenlagte kommunes første borgmester og genvandt magten efter valget i 2009. Per Hovmand blev i byrådet, men de konservatives nye spidskandidat blev den revisoruddannede Gert Jørgensen, der var kendt for sin æbleplantage. Om det var æblerne, nedlæggelse af fire skoler eller de på landsplan dårlige meningsmålinger for Socialdemokratiet, der ramte Ivan Hansen, er svært at fastslå, men efter 24 år som borgmester tabte han i al fald magten ved valget i 2013.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Sorø Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 12 11 8 8 8
B. Radikale Venstre 0 0 1 1 1
C. Det Konservative Folkeparti 5 5 6 7 8
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 3 1 1 2
I. Liberal Alliance - - 0 0 0
K. Kristendemokraterne 0 - - 0 -
O. Dansk Folkeparti 1 2 3 3 1
V. Venstre 4 4 5 3 3
Æ. Frihedslisten - - - - 0
Ø. Enhedslisten 0 - 1 1 1
Å. Alternativet - - - 1 -
J. Borgerlisten 1 - - - -
Q. Frigængerne - - - - 0
U. Den Uafhængige Liste 1 - - - -
I alt 25 25 25 25 25
Kvinder 4 7 9 9 11
Mænd 21 18 16 16 14
Stemmeprocent 72,4 % 68,2 % 74,7 % 72,3 % 66,7 %

* DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Den dengang 62-årige eksborgmester besluttede derefter, at Socialdemokratiet skulle finde en ny borgmesterkandidat. Han er dog blevet i kommunalbestyrelsen, men blev afløst af den nuværende borgmesterkandidat, socialpædagogen Anne Madsen. Gert Jørgensen genvandt borgmesterposten ved valget i 2017 som den eneste konservative borgmester uden for Nordsjælland og hovedstadsregionen. I 2021 skiftede politikerne »byrådet « ud med betegnelsen »kommunal- bestyrelsen«.

Konstitueringerne i Sorø efter kommunalvalget 2021 blev blandt de mest dramatiske i landet. Den siddende konservative borgmester gennem to perioder, Gert Jørgensen, blev den største stemmesluger med 1.893 personlige stemmer, mens Socialdemokratiets Anne Madsen opnåede 1.525. Begge partier fik otte mandater ved valget. I første omgang lykkedes det Anne Madsen at få skabt en konstituering, der gjorde hende til borgmester. Men få dage efter valgte Dansk Folkepartis eneste medlem af kommunalbestyrelsen at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti. Dermed skiftede flertallet, og med i alt 13 mandater bag kunne Gert Jørgensen konstituere sig med Venstre og Nye Borgerlige.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Sorø Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 24,3 % 23,8 % 25,7 % 26,2 % 29,6 %
B. Radikale Venstre 4,2 % 8,2 % 3,4 % 6,0 % 2,8 %
C. Det Konservative Folkeparti 8,9 % 5,1 % 4,1 % 6,9 % 5,2 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,6 %
4,8 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 1,1 % -
F. Socialistisk Folkeparti 11,9 % 9,4 % 4,2 % 8,9 % 10,2 %
I. Liberal Alliance - 4,7 % 5,7 % 1,6 % 6,0 %
K. Kristendemokraterne 0,7 % 0,6 % 0,6 % 1,2 % 0,3 %
M. Moderaterne - - - - 10,4 %
O. Dansk Folkeparti 16,4 % 15,8 % 26,1 % 11,4 % 3,7 %
P. Stram Kurs - - - 2,8 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,2 %
V. Venstre 28,9 % 26,8 % 19,3 % 23,4 % 11,8 %
Y. Ny Alliance 3,0 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 8,7 %
Ø. Enhedslisten 1,6 % 5,4 % 6,7 % 5,7 %
3,4 %
Å. Alternativet - - 4,1 % 2,3 % 2,6 %
Stemmeprocent 87,2 % 87,9 % 86,1 % 83,8 % 83,9 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Dianalund Kommune havde en skatteprocent på 22,00, Stenlille Kommune på 21,80, og Sorø Kommunes var med 21,70 den laveste. Efter sammenlægningen blev skatteprocenten 26,40, og den forblev uændret frem til budget 2021, hvor den blev sat ned til 26,30. Grundskyldpromillen har siden sammenlægningen ligget stabilt på 25,740.

I Sorø Kommune ligger ældreplejen lidt under gennemsnitsudgifterne pr. borger. På landsplan hedder tallet 45.609 kr. mod Sorøs 43.300 kr. pr. ældre (2020). For folkeskolen gælder det samme: Kommunen bruger i gennemsnit 69.522 kr. mod landsgennemsnittet på 71.010 kr.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Byrådet i Sorø Kommune vedtog i november 2018 »Vision og Planstrategi 2022«, der som den overordnede ramme har FN’s 17 verdensmål. Den nye strategi løber over en række valgperioder frem til 2030. Centralt står indsatsen for et godt hverdagsliv med sundhed og trivsel, mens et andet bærende tema er viden og vækst med vægt på erhverv, infrastruktur og teknologi.

Bosætning ses som en central del af fremtiden for den naturbegunstigede kommune: »Sorø Kommune skal fortsat være et godt sted at bo og leve. En mangfoldig og levende kommune med en rig natur, kultur og historie, og med tryghed og nærhed«.

Der er fokus på, at det er let at bevæge sig rundt i kommunen, og på den centrale geografiske placering med kun omkring 45 minutters transporttid til såvel København som Odense. Lokalsamfundene skal udvikles, men der er ikke tvivl om, hvor kommunens centrum er: »Som kommunens hovedby spiller Sorø by en afgørende rolle for udviklingen i hele kommunen«. Arbejdet med Vision 2022 omfattede en løbende borgerinddragelse bl.a. gennem det årlige Sorø Folkemøde.

Verdensmål i Sorø Kommune

Den 25. september 2015 vedtog alle lande i FN 17 verdensmål og 169 delmål, der frem mod 2030 skal sikre en bæredygtig udvikling i FN’s 193 medlemslande. En lang række virksomheder og politiske organisationer har siden arbejdet med at omsætte målene til en handlingsorienteret dagsorden. Mange danske kommuner har taget verdensmålene til sig, og kommunerne spiller en vigtig rolle i kraft af deres planlægning og den tætte kontakt til virksomheder, borgere og civilsamfund.

Sorø Kommune vedtog i 2018, at FN’s 17 verdensmål skal udgøre den overordnede ramme for kommunens vision og planstrategi. Kommunen ønsker at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i en bæredygtig kommune med udgangspunkt i natur, kultur og historie. Derfor har kommunen besluttet at arbejde med ni af de 17 verdensmål, der skal dække fire lokale temaer i kommunen: 1) det gode hverdagsliv med sundhed og trivsel for alle, 2) levende byer og lokalsamfund med natur, kultur og historie, 3) viden og vækst med arbejde og uddannelse til alle og endelig 4) erhverv, infrastruktur, innovation og teknologi.

Som den første danske kommune ansatte Sorø Kommune i 2020 en verdensmålsambassadør. Ambassadøren skal styrke dialogen med borgere, foreninger, lokalråd og erhvervsliv. Formålet er at sikre udbredelse af verdensmålene i kommunen og få endnu flere lokale kræfter til at bidrage til den bæredygtige omstilling. Arbejdet har resulteret i, at flere virksomheder og foreninger i kommunen har taget verdensmålene til sig.

I 2020 blev Sorø Kommune også en del af DK2020, der er et samarbejde mellem en række danske kommuner, Realdania, det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO. Formålet med projektet er at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens klimamål i Danmark.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Sorø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer