Politik og planer i Svendborg Kommune

Selv om Svendborg blev den naturlige politiske hovedby i den nye kommune, kom den første borgmester ikke fra byen. Det blev Gudmes borgmester siden 2002, Lars Erik Hornemann (V), der som den første kunne kalde sig borgmester i den sammenlagte kommune. Efter det første valg efter de nye kommunegrænser i 2005 blev han d. 1. januar 2006 formand for sammenlægningsudvalget og d. 1. januar 2007 formelt borgmester i den nye kommune.

I Svendborg Kommune er Socialdemokratiet også i den nye kommune typisk større end Venstre ved folketingsvalg, men ved kommunalvalgene har det siden 2005 været mere åbent. I 2005 blev Venstre det største parti. Det skyldtes ikke mindst Venstrestemmer fra de to landkommuner. Udslagsgivende blev Hornemanns mange personlige stemmer – han fik mere end tre gange så mange personlige stemmer som Socialdemokratiets borgmesterkandidat, svendborgenseren Flemming Madsen. Indbyggerne i den oprindelige Svendborg Kommune skulle dermed efter sammenlægningen ikke kun vænne sig til en borgmester fra Gudme, men også til en borgmester fra Venstre, idet byen havde haft socialdemokratisk ledelse uafbrudt siden 1954.

Ved at blande røde og blå kommuner blev styrkeforholdet mellem de to sider af det politiske spektrum mere lige, og magten har siden tippet frem og tilbage. Allerede efter valget i 2009 måtte Venstre afgive borgmesterposten til Socialdemokratiet og borgmester Curt Sørensen, for så at vinde den tilbage igen ved det følgende valg i 2013, hvor Lars Erik Hornemann generobrede borgmesterkontoret. Og ved det seneste valg i 2017 svingede pendulet så endnu en gang, således at socialdemokraten Bo Hansen siden d. 1. januar 2018 har været borgmester.

Til kommunalvalget i 2017 blev ikke færre end otte af de på det tidspunkt ni partier i Folketinget valgt ind i byrådet, mens ingen af de opstillede lokallister opnåede valg. Der har været tradition for, at mange af Folketingets partier er repræsenteret i byrådet, men fraværet af lokallister er et nyt fænomen. Eksempelvis har Tværsocialistisk Liste været repræsenteret helt frem til og med 2017. Også før kommunesammenlægningen var der i de tre kommuner socialistiske og græsrodsbaserede lokallister.

Ved kommunalvalgene i 2013 og 2017 har Dansk Folkeparti haft gode stemmetal. DF opnåede i 2013 hele fem pladser i byrådet, hvilket gjorde Svendborg Kommune til en af partiets højborge. Positionen blev bevaret efter valget i 2017, hvor de erobrede fire mandater. I begge valgperioder har interne stridigheder i partiet imidlertid splittet gruppen, og Dansk Folkeparti har derfor i meget af tiden siden 2013 kun haft to medlemmer af byrådet.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Bo Hansen kom ud af sin første borgmesterperiode med fremgang, da Socialdemokratiet ved kommunalvalget i november 2021 fik 11 ud af de 29 pladser i kommunalbestyrelsen. Mere end halvdelen – 6.332 – af partiets stemmer, var personlige stemmer på borgmesteren. Lokallisterne og Alternativet røg ud af kommunalbestyrelsen mens DF blev reduceret til en plads. Bo Hansen konstituerede sig med seks af de syv partier. Kun det tidligere borgmesterparti Venstre med spidskandidaten Mette Kristensen kom ikke med i konstitueringen.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Op gennem 2010'erne spillede skolerne en særlig stor rolle i det politiske liv. Ligesom omkring halvdelen af landets kommuner lukkede Svendborg Kommune folkeskoler i begyndelsen af 2010’erne. Vedtagelsen af en ny skolestruktur indebar bl.a., at to af kommunens folkeskoler i 2011 lukkede helt. Det skete ikke uden politiske sværdslag og folkelige protester. Først efter en intens politisk debat blev skolelukningerne vedtaget med et smalt flertal i byrådet, hvor oppositionens dengang største parti, Venstre, ikke bakkede op om beslutningen. Et par år forinden var det Socialdemokratiet, der som største oppositionsparti – og indtil da ganske usædvanligt for Socialdemokratiet i Svendborg Kommune – ikke var med i en anden politisk aftale, nemlig om budgettet for 2009. Det skete også et par gange i borgmester Hornemanns (V) anden borgmesterperiode. I slutningen af 2010’erne blev budgettet imidlertid vedtaget med brede flertal, og ved budgetaftalen i efteråret 2020 gik selv Enhedslisten med; partiet har ellers siden budgettet for 2008 holdt sig ude af budgetaftalerne.

Emnemæssigt har den politiske diskussion beskæftiget sig med en bred vifte af emner, herunder ikke mindst prioriteringen imellem de brede velfærdsområder som skole, ældrepleje og daginstitutioner. Samtidig har der løbende været fokus på havneområdet og såvel havnefrontens som Frederiksøs fremtidige funktioner. På havnefronten er der bygget boliger på Jessens Mole, og på Frederiksø er der både kultur og erhverv. Hvordan den præcise balance fremover skal være mellem boliger, kultur og erhverv, og hvordan byhavnen og kulturmiljøet på havnen skal se ud, er fortsat et stort tema i svendborgensisk lokalpolitik.

Svendborg Kommune har et samlet udgiftsbehov om året pr. indbygger (2020) lidt over landsgennemsnittet, svarende til en indeksværdi på 1,01.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er på 175.808 kr. (2020), hvilket er en del under landsgennemsnittet på 197.545 kr., men kun lidt lavere end gennemsnittet i Region Syddanmark på 178.813 kr.

Udskrivningsprocenten er med 26,80 (2020) relativt høj. Den er ikke bare over landsgennemsnittet på 24,95, men også næsthøjest i regionen. Den har ligget på samme niveau siden 2010, og kommunen har også i alle disse år fast ligget næsthøjest blandt kommunerne i Region Syddanmark – i alle årene kun overgået af naboen, Langeland Kommune.

I Svendborg Kommune er de gennemsnitlige udgifter pr. relevant borger på de fleste velfærdsområder tæt på gennemsnittet blandt landets kommuner.

Svendborg Kommune består af ganske forskellige bebyggelser; Svendborg huser med sine mere end 27.000 indbyggere næsten halvdelen af kommunen, mens øerne Drejø, Skarø og Hjortø i Det Sydfynske Øhav tilsammen har 107 fastboende indbyggere (2020). I den nuværende kommuneplan opdeles kommunen derfor i 13 forskellige områder under titlen »Vores steder«, der beskrives som stederne »hvor vi lever og føler os hjemme«.

Kommunens bosætningsstrategi (2020) er fokuseret på fire grupper: de, der flytter tilbage efter endt uddannelse, seniorer, unge studerende og tilflyttende københavnere. Pointen er, at der netop kan tilbydes forskellige bosætninger forskellige steder i kommunen, rækkende fra det urbane over de levende lokalsamfund til det naturskønne. Vest for Svendborg arbejdes i området Tankefuld med et byudviklingsprojekt, hvor bebyggelser er placeret i naturen og med fokus på miljø, alternativ energi og fællesskab.

I Kommuneplan 2017‑2029 ses Svendborg ikke bare som kommunens, men hele det sydfynske områdes hovedby. Det gælder i forhold til erhverv og han‑ del, men også uddannelse. Et eksempel herpå er SIMAC (Svendborg International Maritime Academy), der huser en række maritime uddannelser. Netop det maritime er en integreret del af kommunens planer og strategier; Svendborg synes med sin havn og sin værftshistorik uløseligt forbundet med havet og sejlads.

I kommunen er der særligt fokus på det gode liv, herunder den gode mad. I 2008 blev Svendborg som den første danske kommune (siden efterfulgt af Mariagerfjord) optaget i bevægelsen Cittaslow. Sammen med 267 andre byer fordelt på 30 lande (opgjort 2020) arbejder man med en filosofi om, at udvikling skal ske med omtanke og om nødvendigt tage tid. Der er fokus på lokale produkter, og der satses på kvalitet og bæredygtighed frem for effektivitet og ensartethed. Omkring 80 virksomheder og foreninger inden for fødevarer, detailhandel, håndværk m.m. i Svendborg Kommune er certificeret inden for Cittaslow.

Svendborg Kommunes lange kyststrækning vender ud mod både Storebælt og Det Sydfynske Øhav. I kommunens klimatilpasningsplan fra 2013 blev flere risikoområder udpeget. Fælles for dem var, at der var udfordringer forbundet med manglende kloakkapacitet og bortledning af regnvand, samt at der var områder med høj risiko for havvandsstigninger. Selv om kommunen arbejder med en samlet klimatilpasningsstrategi, vægtes arbejdet med Svendborg Havn og den omkringliggende by i særdeleshed pga. risikoen for havvandsstigninger og skybrud. I udviklingsprojektet for Svendborg Havn, Den Blå Kant, er indarbejdet en samlet strategi for beskyttelse mod havvandsstigninger med en sikringskote +3.00 langs den ydre del af havnen. Strategien omfatter også etablering af skybrudsveje i Frederiksgade og tre sluser i havnen samt diger på land. Udgifterne til etableringen af sluser og diger er blevet estimeret til 450 mio. kr. Byrådet afsatte i budget 202123 36,6 mio. kr. til højvandssikring af Søndre Havn. Her skal bl.a. det første af de tre sluseanlæg etableres.

• Svendborg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Svendborg Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Befolkning og boliger i Svendborg Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Svendborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Svendborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer