Politik og planer i Vallensbæk Kommune

Allerede før Folketinget i juni 2004 vedtog Strukturreformen, der endeligt trådte i kraft i 2007, var Vallensbæks borgmester, Kurt Hockerup (K), i fuld gang med arbejdet for at sikre, at Vallensbæk kunne fortsætte som selvstændig kommune.

Strukturkommissionen havde peget på, at en kommune skulle have mindst 20.000 indbyggere for at have en bæredygtig størrelse, men Vallensbæk havde i 2004 kun lidt over 12.000 indbyggere og lignede dermed en oplagt kandidat til at fusionere med en nabokommune.

Som en af de tre første kommuner i landet afholdt Vallensbæk d. 30. marts 2004 på eget initiativ en folkeafstemning, hvor alle vælgere blev bedt om at tage stilling til spørgsmålet om selvstændighed eller sammenlægning. To ud af tre borgere stemte, og heraf støttede 90,4 % fortsat selvstændighed.

Kurt Hockerup tog samtidig initiativ til »Sammenslutningen af Bæredygtige Kommuner« og argumenterede for, at kommuner som Vallensbæk, der havde en sund økonomi og en god service, ikke burde rammes af, hvad han beskrev som en vilkårlig talgrænse.

Det lykkedes Vallensbæk Kommune at undgå sammenlægning ved at indgå i en aftale om et forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune, hvorefter Ishøj for begge kommuner løser opgaverne inden for genoptræning, natur- og miljøområdet samt inden for socialområdet og specialundervisningen. Vallensbæk Kommune løser til gengæld opgaverne på beskæftigelsesområdet.

Kommunens politiske landskab

Siden 1967 har Vallensbæk Kommune kun haft borgmestre fra Det Konservative Folkeparti. Poul Hansen var borgmester fra 1967 til 1994, hvor Kurt Hockerup overtog. Da Kurt Hockerup døde pludseligt i marts 2010, blev Henrik Rasmussen borgmester.

Ved folketingsvalgene fra 2007 til 2015 havde Det Konservative Folkeparti faldende opbakning i kommunen og fik i 2015 kun 7,1 % af stemmerne. Ved kommunalvalgene i den samme årrække har partiet derimod hver gang opnået absolut flertal.

I 2017 opnåede kun to andre partier – Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – valg til kommunalbestyrelsen. De to partier har i Vallensbæk Kommune ofte været meget uenige og har dermed ikke udgjort et samlet alternativ til den konservative dominans.

Et par nye partier i Vallensbæk-sammenhæng – Enhedslisten og SF – kom til ved kommunalvalget i november 2021, men på bekostning af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som mistede henholdsvis to og et mandat. Det Konservative Folkeparti gik frem med en enkelt plads endda fra et absolut flertal til ni ud af de 15 pladser. Henrik Rasmussen (K), som blot er den tredje borgmester siden kommunen blev dannet i 1970, kunne dermed begynde på sin fjerde borgmesterperiode.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Vallensbæk Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 4 4 3 5 3
B. Radikale Venstre 0 0 0 0 0
C. Det Konservative Folkeparti 10 8 8 8 9
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 0 1 1 0 1
I. Liberal Alliance - 0 0 0 -
O. Dansk Folkeparti 0 1 2 2 1
V. Venstre 1 1 1 0 -
Ø. Enhedslisten 0 0 0 0 1
Å. Alternativet - - - 0 -
L. Lokallisten 1 - - - -
I alt 15 15 15 15 15
Kvinder 5 6 5 7 3
Mænd 10 9 10 8 12
Stemmeprocent 73,5 % 70,0 % 73,6 % 71,1 % 66,0 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Siden Vallensbæk overlevede som selvstændig kommune i forbindelse med Strukturreformen, har den været præget af en stribe udbygningsplaner. Fra 2008 begyndte en periode med stærk vækst i indbyggertallet, hvor ledige arealer blev udlagt til nye byggerier, der har tiltrukket især yngre familier.

2008‑09 kom der nye lejligheder og rækkehuse i bl.a. Amalieparken, Åhaven, Firkløverparken, Solsikkehusene og Essex Park. De følgende år fulgte flere udbygninger, som også har omfattet bl.a. Vallensbæk Stationstorv. Samtidig har der været fokus på at udvikle erhvervsområdet Delta Park.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Vallensbæk Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 23,7 % 22,3 % 26,9 % 24,8 % 27,0 %
B. Radikale Venstre 4,4 % 9,1 % 3,9 % 9,7 % 4,0 %
C. Det Konservative Folkeparti 20,7 % 10,8 % 7,1 % 14,0 % 10,8 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,3 % 3,0 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,6 % -
F. Socialistisk Folkeparti 8,4 % 6,9 % 4,0 % 7,1 % 7,4 %
I. Liberal Alliance - 5,0 % 9,2 % 2,4 % 7,7 %
K. Kristendemokraterne 0,4 % 0,2 % 0,3 % 0,7 % 0,4 %
M. Moderaterne - - - - 12,0 %
O. Dansk Folkeparti 15,8 % 14,3 % 22,9 % 9,1 % 3,8 %
P. Stram Kurs - - - 1,6 % -
Q. Frie Grønne - - - 3,5 %
V. Venstre 22,7 % 27,8 % 18,3 % 20,1 %
10,3 %
Y. Ny Alliance 2,9 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - -
5,1 %
Ø. Enhedslisten 1,1 % 3,6 % 5,0 % 4,7 % 3,6 %
Å. Alternativet - - 2,4 % 2,7 % 1,4 %
Stemmeprocent 91,1 % 90,5 % 87,4 % 86,8 % 82,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Vallensbæk Kommune har et gennemsnitligt serviceniveau, der i 2008 var 12 % højere end landsgennemsnittet, men som i 2017 er faldet til lige under niveauet for hele landet. Dagtilbudsudgifter pr. 0‑10-årig var i 2017 i gennemsnit kun 32.189 kr. mod tilsvarende 45.302 kr. i regionen og 38.100 kr. på landsplan. Derimod ligger kommunen med 66.154 kr. tæt på lands- og regionsniveauet, når det gælder folkeskoleudgifter pr. elev.

Udgifter til ældre- og handicapområdet pr. borger over 67 år var i 2017 44.557 kr. i Vallensbæk Kommune og dermed markant lavere end i regionen (57.699 kr.) og hele landet (54.489 kr.).

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 208.332 kr. og dermed noget over landsgennemsnittet på 184.427 kr.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Vallensbæk Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 1,12 0,99
Udskrivningsprocent 25,1 % 25,1 %
Grundskyldpromille 24,38 ‰ 24,38 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Udskrivningsprocenten var på 25,1 % i 2017 og dermed lidt højere end landsgennemsnittet på 24,9 %.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Vallensbæk Station, der åbnede i 1972,betjener Køge Bugt-banen. Når Hovedstadens Letbane iføIge planerne åbner i 2025, vil kommunen få tre nye stationer: Strandhaven nær Gammel Køge Landevej, Delta Park ved erhvervsområdet af samme navn samt Vallensbæk, der vil blive placeret umiddelbart vest for S-togsstationen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2018 en udviklingsstrategi med titlen »Det hele menneske i fremtidens boligby«.

Udgangspunktet er fortsat vækst og en kommune, der satser på at forene byens livskvalitet med den omliggende natur. Samtidig lægges der vægt på at bevare det, der beskrives som »den særlige Vallensbæk-ånd«.

Vallensbæk ser sig selv som den attraktive bosætningskommune, der skal kunne tilbyde tryghed, sundhed og livskvalitet.

Som en række andre kommuner har Vallensbæk store ambitioner om at blive en såkaldt Smart City, hvor ny teknologi bruges konsekvent til at forbedre og effektivisere den kommunale service. Kommunen er begunstiget af en stærk infrastruktur, men de to store motorveje og Ringstedbanen betyder også udbredte støjgener, som kommunen vil søge modtræk til i samarbejde med andre myndigheder.

Når Hovedstadens Letbane efter planen åbner i 2025, vil det give Vallensbæk Kommune nye muligheder i kraft af tre stationer: Vallensbæk, Strandhaven og Delta Park.

Vallensbækkere på tur en augustdag i 2016 med en drone som vejviser. Træningsturen var led i et pilotprojekt, der skulle afdække effekten af at bruge droner i forbindelse med sundhedsfremme. Vallensbæk Kommune er med i Smart City-projekter, der afprøver teknologi på nye måder.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Vallensbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer