Borgmester Erik Buhl og daværende viceborgmester Peder Foldager under kommunalvalget i 2017. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Varde Kommune

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Varde Kommune (stemmer i procent).
.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Varde Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.
.
Serviceniveau og skatteudskrivning for Varde Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.
.
De to Venstrepolitikere, borgmester Erik Buhl og daværende viceborgmester Peder Foldager, ses her i Varde Fritidscenter under kommunalvalget 2017. I april 2019 vedtog byrådet et kommuneplanstillæg for området omkring Varde Fritidscenter, der muliggjorde byggeriet af en ny folkeskole, Frelloskolen.
.

Artikelstart

Ved sammenlægningen af en lille købstadskommune og fire endnu mindre kommuner blev den nye Varde Kommune geografisk set en af landets største, da Strukturreformen trådte i kraft d. 1. januar 2007. Den nye store kommune er beliggende i et politisk set blåt område. Med fusionen blev de tidligere fem rådhuse reduceret til et nyt rådhus i Varde. Parallelt med den administrative sammenlægning har der på andre områder været fokus på at bibeholde en decentral struktur.

Den nye kommunes politiske landskab

Debatten om en mulig reform af den kommunale struktur tog fart i 2002, efter at daværende næstformand i Venstres folketingsgruppe Rikke Hvilshøj i et indlæg i Berlingske Tidende i juli samme år skrev, at tiden var inde til at reformere kommuner og amter. Mange så det som en agurketidshistorie, men den daværende borgmester i Varde Kommune, Kaj Nielsen (V), var blandt dem, der var overbevist om, at kommunesammenlægningerne ville komme. Han satte derfor gang i en række drøftelser både med nabokommunerne og i sin egen organisation.

Da det efter et kommunalt topmøde i Vingstedcentret ved Vejle i januar 2004 stod klart, at reformen var på vej, var det imidlertid Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V), der ringede til Kaj Nielsen og foreslog, at de to kommuner indgik i forhandlinger om en sammenlægning. Kaj Nielsen sagde, at han gerne ville diskuteredet med sit byråd, men efter en uges tid måtte han meddele, at der ikke var basis for en sammenlægning; hans bagland ville hellere forsøge med de små kommuner Blåvandshuk og Blaabjerg.

I tiden efter mødet i Vingstedcentret foregik en række sonderinger mellem kommunerne i området. Kortvarigt var flere muligheder i spil: Ølgod henvendte sig til Grindsted, men her ønskede man ikke at udvide sammenlægningen Billund-Grindsted. Ølgod undersøgte også mod nord de daværende kommuner Skjern og Egvad. Her var den gamle amtsgrænse en forhindring, der ikkeblev overvundet.

Blåvandshuk med 4.000 indbyggere ønskede at forblive selvstændig. Der var også tanker om at danne Danmarks største turistkommune bestående af Blåvandshuk, Blaabjerg, Holmsland og Fanø. Men det generelle mindstemål på 20.000 for sammenlagte kommuner, den specielle geografi og Fanøs ønske om selvstændighed standsede også denne konstruktion.

Det endte med en sammenlægning af Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg, Helle og Ølgod Kommuner. Den daværende Varde Kommune havde 20.000 indbyggere, mens den nye kom over 50.000. Men inden det kom så vidt, måtte der afholdes flere folkeafstemninger i Grimstrup Sogn i Helle Kommune. Efter byrådets beslutning om at gå ind i den nye Varde Kommune kom der i slutningen af 2004 protester fra Grimstrup Sogn, hvor en gruppe borgere hellere ville have sognet med i den nye Esbjerg Kommune mod syd. Det endte med en folkeafstemning d. 14. december, hvor 52,2 % stemte for Varde og 47,3 % for Esbjerg. I Grimstrup fortsatte protesterne imidlertid, og det endte med en ny afstemning d. 12. april 2005, hvor sognet stemte i tre områder. Her stemte Grimstrup sig med et snævert flertal til Esbjerg, mens der i Roust og Hjortkær var klart flertal for Varde. Resultatet blev fulgt af politikerne, selv om det delte sogn skabte problemer for bl.a. skoledistrikterne.

Politisk var den nye kommune et udpræget blåt område. Varde, Helle og Blåvandshuk Kommuner havde Venstreborgmestre, mens Blaabjerg havde en lokalliste, der også var funderet i Venstre. I Ølgod havde Erik Buhl siden 1998 været borgmester på en lokalliste (Skovlund), som havde 71 % af stemmerne ved det sidste valg før reformen.

Under sammenlægningsprocessen blev Vardes borgmester, Kaj Nielsen, syg og genopstillede ikke til valget i november 2005, der var det første valg efter de nye grænser. Han døde, kort efter at sammenlægningen i 2007 var blevet en realitet. I stedet blev det Gylling Haahr, borgmester i Helle siden 1998, der blev Venstres spidskandidat. Også borgmestrene Hans Chr. Thoning fra Blåvandshuk og Preben Olesen fra Blaabjerg var opstillet på Venstres liste. Ved valget i november 2005 kunne borgerne i den sammenlagte kommune samtidig stemme på ikke færre end seks lokallister.

Venstre fik et godt valg med absolut flertal på 16 ud af 31 pladser, og Erik Buhl fra Ølgod blev stemmesluger nummer to med 2.851 mod Gylling Haahrs 3.825 personlige stemmer.

Inden næste kommunalvalg besluttede byrådet at gå fra 31 til 25 pladser. Gylling Haahr gik af som borgmester inden valget i 2013, og Erik Buhl, der landspolitisk tilhørte Kristendemokraterne, forlod i den nye kommunes første valgperiode Lokallisten Ølgod og gik i stedet ind i Venstre. Han blev i 2013 partiets nye borgmesterkandidat i konkurrence med syv andre og fik ved kommunalvalget i 2013 et comeback som borgmester. Siden mistede Venstre tre pladser og det absolutte flertal i 2017, men Buhl, der i 2020 havde 30- års jubilæum som lokalpolitiker, beholdt borgmesterposten.

Politisk er Varde Kommune stadig et blåt område, og Venstre er stadig langt det største parti. Også Blaabjergs tidligere borgmester Preben Olesen blev i politik efter sammenlægningen, men valgte at stoppe til valget i 2017.

Det var vigtigt for politikerne, at den nye Varde Kommune forblev decentral, men ikke ved at bevare de mange rådhuse. Allerede i 2007 valgte man en strategi for administrationen, der hed »fra fem til en«, hvor målet var at samle de syv kommuneadministrationer på én adresse, og i 2008 kom kommunen ned på to administrative enheder.

I 2015 fik kommunen et nyt rådhus i Varde, og rådhusene i de tidligere Blåvandshuk og Blaabjerg Kommuner blev i begge tilfælde solgt til ferieformål; Blåvandshuk Rådhus blev i 2013 solgt til Danhostel efter et udbud, mens Blaabjergs rådhus i Nørre Nebel i 2006 blev solgt til et ferieboligprojekt, der dog aldrig blev realiseret. I 2019 købte kommunen det tilbage med henblik på nedrivning. Det gamle rådhus i Ølgod blev overtaget af Region Syddanmark, der i 2011 åbnede et lægehus i en del af bygningen.

I debatten om det decentrale fylder skolerne en del. Med skoleåret 2021 begynder ca. 900 elever i Varde Kommunes nyeste skole, Frelloskolen. Skolen er opkaldt efter maler og illustrator Otto Frello, hvis fabulerende kunst og tankegang kommer til at præge skolens liv: Natur og kultur skal spille en central og aktiv rolle i hverdagen.

Da Strukturreformen var trådt i kraft i 2007, forsvandt lokallisterne lidt efter lidt, men med kommunalvalget i 2017 fik Lokallisten to pladser i byrådet efter at have ført valgkamp på en protest mod at prioritere opførelsen af Frelloskolen frem for at renovere kommunens andre skoler.

Kommunal service og beskatning

De fem fusionerende kommuner gik ind i sammenlægningen fra d. 1. januar 2007 med forskellige grundskyldpromiller og skatteprocenter. Sommerhuskommunerne havde typisk højere grundskyld, hvilket havde givet navnlig Blåvandshuk en solid økonomi. Med hensyn til udskrivningsprocent lå daværende Varde Kommune højest med 23,8 %. I den nye sammenlagte kommune voksede den i de første år til 25,1 % i 2010, og det blev fastholdt årtiet igennem. Grundskyldpromillen har i 2010’erne ligget på 31,5 ‰.

De kommunale driftsudgifter pr. indbygger ligger samlet lidt under niveauet på regions- og landsplan, men fordelingen er forskellig. Varde Kommune brugte i 2018 75.201 kr. pr. elev i folkeskolen, hvilket er 11 % over landsgennemsnittet. Derimod var udgifterne til dagtilbud pr. 0‑10-årig 17 % lavere end på landsplan.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

De fem kommuner, der ved sammenlægningen blev til Varde Kommune, havde ikke mindst en storslået natur tilfælles. Da byrådet i 2014 formulerede sin vision for kommunen i 2030, blev det under overskriften »Varde Kommune – i ét med naturen«.

I kommunens branding er det gennemgående slogan blevet »Vi i Naturen«. Det ses som den røde tråd, der skal spille sammen med bosætningsstrategien og turismen.

Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner indgår i plansamarbejdet omkring det, der kaldes »Storbyregion Esbjerg«. Baggrunden er, at byen Esbjerg er områdets erhvervs- og befolkningsmæssige centrum, og at de tre kommuner har fælles dagsordener, når det bl.a. gælder turisme, trafik, pendling og uddannelsesmuligheder.

I Varde Kommune er Udviklingsstrategi 2019 grundlaget for udarbejdelse af den detaljerede Kommuneplan 2021 (der afløser den tilsvarende fra 2017).

Der er planlagt fem udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvor kommunen søger om at få zonens restriktioner sat ud af kraft for at lave byudvikling og erhverv. Det gælder bl.a. områder ved Billum, Vrøgum, Henne Stationsby og Lønne. Det ses ikke som en modsætning til kommunens satsning på naturen. Udviklingsstrategien prioriterer en god overgang fra barn til voksenliv og forholdene for de ældre. I centrum står samtidig erhvervslivet, turismen og bosætningen samt lokalsamfundenes vilkår.

Klimatilpasning

Blygrå himmel over kysten syd for Blåvandshuk Fyr d. 21. august 2019. Havets stigende vandstand kan i samspil med mere ekstreme vindforhold øge erosionen af kystlinjen og ændre dens forløb. Et af kommunens risikoområder vurderes at være sommerhusområderne nord for Blåvand.

.

Varde Kommune har i sin klimatilpasningsplan fra 2015 kortlagt risici for oversvømmelser ved kraftige regnskyl og skybrud. Planen peger på behov for kloakfornyelser især i hovedbyen Varde og for en sænkning af det højtstående grundvandsspejl i samarbejde med grundejerne.

Øget vandstand i hele Varde Å-systemet spiller en central rolle i vurderingerne af risici i forbindelse med skybrud og stormflod. Varde Å afvander et stort opland og har et ureguleret udløb i Ho Bugt. Åen er den eneste på Vestkysten, der ikke har sluser.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer