Vejen, Brørup, Holsted og Rødding Kommuner besluttede i 2004, at de ville fusionere i forbindelse med Strukturreformen. Det var en sammenlægning med historisk perspektiv. Den nye kommune blev gennemskåret af Kongeå, og Rødding mod syd havde været tysk fra 1864 til 1920. Samtidig var det en sammenlægning, der gik på tværs af de gamle amtsgrænser. Det var Rødding Kommune fra Sønderjyllands Amt, der gik sammen med tre kommuner fra Ribe Amt.

Den nye kommunes politiske landskab

Alle de fire fusionerende kommuner hørte til Venstres kerneland. Siden 1970 havde der kun været en enkelt borgmester i området, der ikke kom fra Venstre. Det var Lis Aaltonen fra Det Konservative Folkeparti, der sad som borgmester i den gamle Vejen Kommune i årene 1982‑85.

Da diskussionen om Strukturreformen i 2003 spidsede til, havde Vejens borgmester, Regnar Busk (V), inviteret alle nabokommuner – herunder også Billund, Vamdrup og Rødding – til et møde om mulige sammenlægninger, men da reformen blev endeligt vedtaget i 2004, stod det klart, at der ikke var opbakning til en meget stor sammenlægning.

Vejen Kommune og de to mindre landkommuner Brørup og Holsted havde længe haft et praktisk samarbejde. Derfor var det oplagt, at de tre overvejede en sammenlægning, da vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 satte gang i fusionsforhandlinger landet over.

Mere tvivlsomt var det, om Rødding Kommune med sine stærke sønderjyske rødder ville være med. Rødding var en lille kommune, der med et ry for effektiv administration var en attraktiv fusionspartner. For Brørup og Holsted blev det samtidig set som en fordel, at en tredje mindre kommune blev en del af helheden, da den tidligere Vejen Kommune ellers kunne blive for dominerende.

Set fra Rødding Kommune var der flere mulige modeller. Med kommunens centrale placering var der i princippet muligheder i alle fire verdenshjørner, men borgermøder og meningsmålinger pegede tidligt på, at der var størst tilslutning til den såkaldt nordlige sammenlægning. Det betød en fusion med Vejen, Holsted og Brørup Kommuner. Især var der overvældende flertal blandt de yngre borgere for den nordlige model.

Vamdrup Kommune overvejede også at gå med og havde allerede d. 2. marts 2004 (før reformens formelle vedtagelse) holdt folkeafstemning om sagen. Den viste imidlertid et stort flertal (78,5 %) for i stedet at gå med i den nye Kolding Kommune.

Navnet på den nye kommune affødte en del diskussioner. Kongeå Kommune blev foreslået, men vandt aldrig bred tilslutning, fordi også Kolding og Esbjerg Kommuner lå langs den historiske å. Derfor endte det med bred tilslutning til Vejen Kommune som det fortsættende navn.

På papiret var der fire kandidater til borgmesterposten i den nye kommune. Regnar Busk (V) havde siddet som borgmester i Vejen siden 1995. Han kunne anses som favorit, men som 65-årig meddelte han, at der skulle nye kræfter til. Borgmester Carl Aaskov (V) fra Holsted meldte tidligt ud, at han trak sig. Det gjorde den tidligere bankdirektør Tage Sørensen (V) fra Rødding også, trods sine gode stemmetal.

Det åbnede vejen for agronomen Egon Fræhr (V), der havde været borgmester i Brørup siden 2002. Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i 2005 blev Egon Fræhr topscorer på personlige stemmer, og Venstre fik i byrådet i Vejen et absolut flertal med 14 ud af de 27 mandater.

I perioden op til det næste kommunalvalg i 2009 kom finanskrisen, der medførte økonomiske problemer og nedskæringer. Som man så det i flere kommuner, gik borgmesterpartiet tilbage ved 2009-valget. Venstre tabte tre mandater, men var stadig største parti med 11 mandater. Egon Fræhr fortsatte dog som borgmester i kraft af en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet, der fik formandsposten i fire tunge udvalg. Det betød fire års tæt parløb mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Vejen Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 8 8 6 8 8
B. Radikale Venstre 0 0 0 0 0
C. Konservative Folkeparti 2 4 4 4 6
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 2 1 1 1
I. Liberal Alliance - - 1 1 0
K. Kristendemokraterne - - - 0 0
O. Dansk Folkeparti 1 2 3 2 1
V. Venstre 14 11 12 10 9
Ø. Enhedslisten 0 - - 1 0
Å. Alternativet - - - - 0
L. Liberal Borgerliste - - - - 1
L. Lokallisten 1 0 - - -
I alt 27 27 27 27 27
Kvinder 6 7 7 9 7
Mænd 21 20 20 18 20
Stemmeprocent 70,4 % 67,2 % 72,5 % 71,9 % 68,3 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved 2013-valget gik Venstre lidt frem, mens Socialdemokratiet mistede to mandater. Egon Fræhr fik endnu en borgmesterperiode, denne gang ved, at Venstre indgik en aftale med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Socialdemokraterne stod udenfor, men fik alligevel en formandspost.

Ved 2017-valget tabte Venstre to mandater, men Egon Fræhr fortsatte som borgmester i kraft af en bred konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Egon Fræhr genopstillede ikke ved valget i 2021. Efter 2017-valget har Dansk Folkepartis repræsentanter, Anni og Claus Grimm, mor og søn, begge meldt sig ud af partiet i 2018 for at blive løsgængere.

Venstres nye 47-årige borgmesterkandidat Morten Thorøe (V) var op til kommunalvalget i november 2021 favorit at vinde borgmesterposten, men det gik det anderledes. Med en fremgang på to mandater fik Det Konservative Folkeparti flertal sammen med Socialdemokratiet, der uændret havde otte pladser. Det lykkedes for den 58-årige forretningsejer Frank Schmidt-Hansen (K) at tage borgmesterposten. Schmidt-Hansen kom med 22 års erfaring fra kommunalpolitik tilbage fra byrådet i Rødding. Efter valget endte Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og SF med at lave en bred konstituering.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Vejle Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 21,6 % 22,9 % 22,4 % 26,2 % 25,2 %
B. Radikale Venstre 3,3 % 5,9 % 2,1 % 4,1 % 1,6 %
C. Det Konservative Folkeparti 8,0 % 3,9 % 2,3 % 5,1 % 4,9 %
D. Nye Borgerlige - - - 5,2 % 8,1 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 %
-
F. Socialistisk Folkeparti 9,2 % 6,6 % 2,5 % 4,0 % 4,8 %
I. Liberal Alliance - 5,4 % 7,4 % 2,1 % 7,7 %
K. Kristendemokraterne 0,7 % 0,8 % 0,8 % 1,9 %
0,6 %
M. Moderaterne - - - - 8,3 %
O. Dansk Folkeparti 10,5 % 14,2 % 28,5 % 12,9 % 3,0 %
P. Stram Kurs - - - 1,7 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,1 %
V. Venstre 39,8 % 37,7 % 28,1 % 31,6 %
19,7 %
Y. Ny Alliance 1,9 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 13,1 %
Ø. Enhedslisten 0,5 % 2,7 % 3,9 % 3,2 % 1,6 %
Å. Alternativet - - 1,9 % 1,2 %
1,0 %
Stemmeprocent 85,8 % 87,4 % 86,8 % 83,9 % 84,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

I kommunen har folketingsvalgene siden Strukturreformen fulgt kommunalvalgenes tendens med Venstre som største parti foran Socialdemokratiet som næststørste. En markant undtagelse var valget i 2015, hvor Dansk Folkeparti med 28,5 % af stemmerne blev det største parti. Ved valget i 2019 blev partiets stemmeandel mere end halveret.

Kommunal service og beskatning

Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Vejen Kommune i 2011 og 2020.

.

Vejen Kommune har gennem et årti holdt udskrivningsprocent og grundskyldpromille i ro. Beskatningsgrundlaget i 2020 var 14 % under landsgennemsnittet, men takket være tilskud fra udligningsordningerne er serviceniveauet kun en smule højere end på landsplan.

Når det gælder folkeskoleudgifter og ældreudgifter, har kommunen et udgiftsniveau, der er tæt på landsgennemsnittet. Derimod er udgifterne til dagtilbud til de 0‑10-årige langt lavere. Målt pr. barn i aldersklassen brugte Vejen Kommune i gennemsnit 30.986 kr. (2019), mens det tilsvarende tal var 35.529 kr. i regionen og 39.796 kr. på landsplan. Det placerer Vejen Kommune 22 % lavere end landsgennemsnittet og som en af de tre kommuner i landet, der bruger færrest penge på området.

Ved sammenlægningen blev der fra begyndelsen lagt vægt på, at alle de fire tidligere rådhuse skulle rumme en del af kommunens administration. For at sikre rationelle rammer for administration blev det gamle rådhus i Vejen revet ned i 2017, og et nybygget blev taget i brug i 2019. Det rummer også teknik- og miljøforvaltningen, der frem til 2019 lå i det gamle rådhus i Holsted. Administrationen er nu fordelt på byerne Vejen, Brørup og Rødding.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Hovedfokus for Vejen Kommune er at være en attraktiv kommune med vækst. Målet er flere borgere og flere arbejdspladser. Kommunen har næsten dobbelt så meget areal som gennemsnitskommunen, men et befolkningstal under gennemsnittet, og der lægges derfor vægt på, at såvel landdistrikter som byer understøttes.

Da Strukturreformen formelt trådte i kraft i 2007, blev Vejen Kommune en del af samarbejdet Trekantområdet Danmark, hvor Vejle, Kolding, Fredericia, Billund og Middelfart Kommuner er gået sammen i bestræbelsen på at gøre området til et førende vækstcentrum. I 2016 kom også Vejens sydlige nabo, Haderslev Kommune, med i samarbejdet.

De syv kommuner udarbejdede i 2019 for fjerde gang en fælles overordnet planstrategi, der suppleres af de enkelte kommuners egne strategier.

Vejen Kommunes lokale Planstrategi 2019 blev vedtaget i oktober 2019 og gælder foreløbig i fire år. Den lægger vægt på et varieret udbud af erhvervsområder i hele kommunen, men det er fortsat langs motorvejen, den primære erhvervsudvikling ventes at finde sted. Strategien satser bredt på at fremme bosætning og medborgerskab og har målsætninger inden for bl.a. miljø, sundhed og uddannelse.

Klimatilpasning

Landskabet i Vejen Kommune er præget af et relativt fladt, sandet terræn, og med den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde hører kommunen til blandt de vådeste i landet. I Klimatilpasningsplanen fra 2014 udpeges 13 større og mindre klimatilpasningsprojekter og indsatsområder, fx i Brørup, Sønder Hygum og Holsted. I juni 2020 vedtog man etableringen af minivådområder omkring Skaftkær Bæk og omkring Skodborg. Her har de vandmættede jorde i perioder med regn tidligere betydet oversvømmelser i de bynære omgivelser. Vejen Kommune har ambitioner om at blive en del af DK2020-partnerskabet, hvor kommunen forpligter sig til at udarbejde en klimastrategi for både forebyggelse og håndtering af klimaudfordringer.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Vejen Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer