Politik og planer i Vejle Kommune

Konferencecenteret i Vingsted, hvor hovedlinjerne for Strukturreformen i januar 2004 blev sat i gang, ligger i dag i Vejle Kommune. Dengang lå det i Egtved Kommune, hvor borgmesteren, Sonny Berthold (V), ikke var begejstret for udsigten til sammenlægninger.

Det var på det store møde i Vingsted, at Strukturkommissionens betænkning blev offentliggjort, og hvor de ledende kræfter i dansk kommunalpolitik for første gang fik et fælles overblik over den store reform, der var i støbeskeen.

Egtveds borgmester havde foretrukket en nedre grænse på omkring 10.000 indbyggere, hvilket ville have betydet, at

Egtved med ca. 15.000 indbyggere havde haft mulighed for at bevare sin selvstændighed. Men efter mødet i Vingsted stod det klart, at grænsen antagelig ville komme til at ligge på 20.000.

Jelling, Egtved, Give, Billund og Grindsted Kommuner havde allerede før Strukturreformen et samarbejde. Give var, da reformen var en realitet, interesseret i at komme med i sammenlægningen af Grindsted og Billund, og byrådet besluttede i april 2004 at afholde en folkeafstemning om, hvorvidt kommunen skulle fortsætte som selvstændig eller gå ind i fusionen med Billund og Grindsted Kommuner eller i fusionen mellem Brande og Nørre-Snede Kommuner. Folkeafstemningen blev imidlertid aflyst få dage før, den skulle have været afholdt i juni 2004, da Billund og Grindsted Kommuner med en pressemeddelelse d. 3. juni 2004 meddelte, at de ville fusionere alene og ikke ville have andre med. Give Byråd besluttede herefter d. 10. juni 2004 med et flertal på 14 medlemmer at aflyse den planlagte afstemning. I stedet blev der d. 2. november 2004 holdt folkeafstemning i Give Kommune om sammenlægning eller samarbejde med Vejle Kommune. Ved folkeafstemningen stemte knap halvdelen af de stemmeberettigede, og af de afgivne stemmer ønskede 50,2 % sammenlægning med Vejle Kommune. Godt 30 % af de afgivne stemmer var blanke.

Med sammenlægningen med Give Kommune fik Vejle en markant politiker i byrådet, den senere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl. Han stoppede først i kommunalpolitik i 2010. I Jelling Kommune, som var den mindste af de kommende sammenlægningskommuner med omkring 6.000 indbyggere, holdt man også en afstemning, hvor borgerne med et lille flertal stemte for, at deres kommune skulle fortsætte som selvstændig. Borgerne blev herefter spurgt, hvem de ville foretrække, hvis selvstændigheden ikke var mulig. Her stemte 81,2 % for en sammenlægning med Vejle Kommune.

I Børkop Kommune var den socialdemokratiske borgmester Leif Skov ikke begejstret for reformen. Efter at han havde forladt politik i 2017, sagde han i januar 2018 til Fredericia Dagblad: »Det lå ligesom dybt i os, så da vi en dag i 2004 i Vingstedcentret hørte Lars Løkke holdt tale om, at kommunerne skulle til at slås sammen, tror jeg, rigtigt mange i salen tænkte, nej nej, hvorfor nu det. Vi overvejede da også, om Børkop Kommune med 10.000 indbyggere ikke var stor nok til at forblive sig selv«.

Sammen med borgmesteren i Egtved, Sonny Berthold, sendte han en protest til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) over minimumsgrænsen for selvstændige kommuner. Men ministeren flyttede ikke grænsen fra de 20.000 indbyggere, som gjorde begge kommuner for små til at fortsætte som selvstændige. For borgerne i Børkop blev folkeafstemningen således ikke et spørgsmål om selvstændighed, men om Vejle eller Fredericia. Leif Skov, der var blevet borgmester i 1998, havde været glad for at arbejde som ølkusk i Vejle, men politisk foretrak han den udpræget socialdemokratiske Fredericia Kommune. Men borgerne valgte Vejle; ved afstemningen d. 6. oktober 2004 stemte 58,5 % for sammenlægning med Vejle Kommune, mens 41,0 % stemte for Fredericia.

Så manglede der kun Egtved, der længere end de øvrige kommuner havde forsøgt at forblive selvstændige. Men signalet fra borgerne her var klart. 65 % syntes, at tiden var løbet fra kommuner, der ikke selv kunne klare opgaverne uden det forpligtende samarbejde, som var reformens eneste alternativ til sammenlægning. Når valget herefter stod mellem Kolding og Vejle, valgte flertallet af borgerne fusionen med de fire kommuner i det Ny Vejle. Et flertal på 67 % i Vester Nebel Sogn stemte sig dog til Kolding, hvorimod Øster Starup med et flertal på 61 % valgte at gå til Vejle sammen med resten af Egtved Kommune.

Den tidligere Aarhusborgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) havde som opmand foreslået at holde folkeafstemning i Ringive Kirkedistrikt og Lindeballe Sogn i Give for at afgøre, om de skulle til Billund eller Vejle. Denne afstemning endte dog med, at et flertal på 53,7 % i Ringive og Lindeballe valgte at gå med resten af Give Kommune ind i Vejle Kommune. Billund Lufthavn, som havde ligget i både Billund og Give Kommuner, fik en enkelt grænseændring, så lufthavnen nu kun ligger i Billund Kommune.

Endelig afholdtes der d. 19. april 2005 folkeafstemning i Grejs Sogn i Tørring-Uldum Kommune, hvor hele 72 % stemte for at blive sammenlagt med den nye Vejle Kommune i stedet for Hedensted Kommune. Oprindelig havde Vejle som industriby været en socialdemokratisk højborg, men industrierne var flyttet eller havde tabt pusten, og det gav i 1994 præsten Flemming Christensen mulighed for at skabe en politisk sensation ved at blive den første SF-borgmester i landet. Han kom til magten med en konstituering mellem SF, Venstre, de konservative og de radikale. Flemming Christensen var som borgmester en dygtig politisk håndværker, og selv om han blev kaldt »den røde præst« og i øvrigt opretholdt sit embede på nedsat tid, var han i stand til at samarbejde med de borgerlige. Han tiltrak i høj grad også borgerlige vælgere, og ved kommunalvalget i 2001 ramte han rekorden for personlige stemmer i kommunen med 10.509. Den er ikke siden blevet overgået.

Op til valget i 2001 trak de borgerlige støtten til Flemming Christensen, men den farverige forretningsmand, benzinkongen Olaf Haahr gik ind og oprettede Vejle-Listen, hvis program netop var at støtte Flemming Christensen. Olaf Haahr blev valgt med to pladser til Vejle-Listen og blev viceborgmester, mens Flemming Christensen igen blev borgmester. Vejle-Listen røg ud ved valget i 2005.

Valget i november 2005 blev det første efter de nye kommunale grænser. Leif Skov fra Børkop blev socialdemokratisk spidskandidat. I Venstre så det et stykke tid ud, som om borgmestrene fra Jelling og Egtved skulle konkurrere om at blive partiets spidskandidat, men aftenen inden den endelige afgørelse trak Sonny Berthold sig, og dermed blev Arne Sigtenbjerggaard fra Jelling borgmesterkandidat for Venstre.

Valget ændrede Vejles politiske landskab: Leif Skov (S) kunne mønstre et flertal ved konstitueringen og blev borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V) blev viceborgmester. Flemming Christensen valgte kort tid efter valget at tage imod stillingen som direktør for epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og forlod byrådet. Han sagde dog ikke helt farvel til lokalpolitik i Vejle, og op til valget i 2009 optrådte den tidligere borgmester i annoncer i Vejle Amts Folkeblad, hvor han anbefalede vælgerne at støtte enten Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Hans mål var at få væltet socialdemokraterne og borgmester Leif Skov, der i 2005 forpurrede hans chancer for at blive borgmester i storkommunen. Arne Sigtenbjerggaard var igen i 2009 Venstres spidskandidat, men en lille gruppe Venstrefolk fostrede en plan om at opstille Flemming Christensen, der efter anbefalingen af de borgerlige partier havde meldt sig ud af SF. Den, der så fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget, skulle være borgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Arne Sigtenbjerggaard sagde, at han gerne stillede sit mandat til rådighed, hvis det kunne lade sig gøre at få indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, men selve modellen med at lade den med flest stemmer tage borgmesterposten kunne han ikke acceptere. Forsøget på at opstille den tidligere SF-borgmester for partiet Venstre endte med at mislykkes. Venstre gik til valg på at holde skatten i ro, Socialdemokratiet på at hæve den. Leif Skov tabte posten ved 2009-valget. Hermed delte han skæbne med mange andre borgmestre. Det blev i mange analyser tolket som en konsekvens af, at vælgerne holdt den siddende borgmester ansvarlig for alle de besværligheder, harmoniseringen af en række forskellige kulturer i en ny sammenhængende kommune havde medført.

Arne Sigtenbjerggaard fik knap fulde to perioder som borgmester, idet han før valget i 2017 trak sig som borgmester til fordel for gårdejer Jens Ejner Christensen, der samtidig blev Venstres nye spidskandidat.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Valget i november 2017 blev et tæt opgør mellem S og V, der fik hhv. 18.456 og 18.285 stemmer. På valgnatten efter valget d. 21. november 2017 indgik fem partier – Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance – en konstitueringsaftale, der var baseret på 17 af de 31 pladser i byrådet: Borgmester blev Jens Ejner Christensen (V), mens socialdemokraten Søren Peschardt endte som 2. viceborgmester.

Heller ikke ved kommunalvalget i november 2021 lykkedes det Socialdemokratiet, som gik fra 11 til ni mandater at genvinde Vejle. Venstre gik styrket ud af valget med yderligere to mandater til 12. Med tre pladser til Det Konservative Folkeparti, to til Nye Borgerlige og en Dansk Folkeparti var der ikke megen tvivl om udfaldet. Borgmester Jens Ejner Christensen (V) havde sikret en ny periode. Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti lavede en konstitueringsaftale hvor Dan Arnløv Jørgensen (K) og Martin Sikær Kristensen (S) blev henholdsvis 1. og 2. viceborgmester.

Socialdemokraten Willy Sørensen (1908-78) nåede med sine næsten 32 år i borgmesterstolen at blive en af Danmarks længst siddende borgmestre. Født og opvokset i Vejle begyndte han allerede efter mellemskolen som fabriksarbejder hos bl.a. C.M. Hess’ Jernstøberi. Han blev politisk engageret, da han blev valgt ind i Fabrik- og Lagerarbejdernes Fagforening, hvor han fra 1933 var formand. I 1937 blev han valgt ind i arbejderbyen Vejles byråd for Socialdemokratiet, og i 1946 kunne han sætte sig i borgmesterstolen. Willy Sørensen beklædte i sin borgmestertid mange tillidsposter, bl.a. formandsposten i Elsam, og var en synlig person i Vejle. Ved hans begravelse i 1978 deltog omkring 1.000 mennesker i højtideligheden.

De fem kommuner, der fra d. 1. januar 2007 blev til den nye Vejle Kommune, kom med meget forskellige kulturer, økonomier og skatteprocenter. Når det gjaldt udskrivningsprocenter, var Jelling før sammenlægningsforhandlingerne i top med 22,40, mens Give lå på 21,50, Egtved på 20,10 og Børkop på 20,50. Derimod lå den gamle Vejle Kommune selv helt nede på 18,60. Skatteprocenten blev i 2007 harmoniseret til 23,29 og har siden ligget næsten stabilt. Den er stadig efter en årrække 23,40, og det var i 2019 landets sjettelaveste. Også grundskyldpromillen ligger med 27,75 forholdsvis lavt. I årene efter finanskrisen fra 2008 var Vejle Kommune kraftigt udfordret på økonomien, og byrådet valgte fra 2010 en stram udgiftspolitik, der samtidig betød nedlæggelse af hundredvis af kommunale stillinger.

Byrådet vedtog en otteårig budgetstrategi, der blandt andet betød, at man ikke accepterede »ustyrbare områder«. En række år med hård økonomisk styring gav de tilstræbte resultater. Vejle Kommunes gennemsnitlige driftsudgifter pr. borger er på 53.222 kr. mod 59.275 kr. (i 2018-tal) for hele landet. Herunder er ældreudgifterne i kommunen på 37.488 kr. mod et landsgennemsnit på 42.618 kr. I folkeskolen bruger Vejle Kommune 63.001 kr. pr. elev i 2018 mod landstallet 67.701 kr. Den samlede udgiftspolitik har fået den borgerlige tænketank CEPOStil at fremhæve Vejle Kommune som den økonomisk bedst drevne i Danmark.

Kommunens fremtidsplaner og strategier omfatter en del, der er fælles for alle de syv kommuner i samarbejdet Trekantområdet Danmark. Den fælles strategi fra 2019 har titlen Strategi for vækst og attraktivitet.

I Vejle Kommunes egen supplerende Planstrategi 2019 er ambitionen, at Vejle udvikler sig til den mest nytænkende kommune, når det handler om at skabe vækst. Udviklingen skal drives af bæredygtighed og digitalisering, og kommunen vil gå i spidsen, når det gælder partnerskaber på tværs af uddannelser, forskning, erhverv og det offentlige. Et af planens elementer er en strategi, der skal sikre en koncentreret og oplevelsesrig bymidte, som gør Vejle til en attraktion i sig selv.

Byrådets vision 2018‑21 har titlen "Vejle med Vilje". Visionen, der tilstræber at styrke selvopfattelsen i kommunen, blev vedtaget på byrådsmødet d. 12. december 2018. Kodeordene i visionen er øjenhøjde, format og resiliens: »Vores ambition er at blive en innovativ foregangskommune, der demonstrerer, hvordan små byer kan løse store problemer og vise stor ansvarlighed. Med vores resiliensstrategi inviterer vi alle partnere til handling og samarbejde i udviklingen af morgendagens resiliente Vejle – et sammenhængende, robust og bæredygtigt samfund«, hedder det i visionen.

Kommunen ser Ny Rosborg som fyrtårnet for planerne om resilient byudvikling. En udviklingsplan for området blev vedtaget af byrådet i april 2020. Den beskriver et nyt sammenhængende byområde med 4.000‑5.000 indbyggere, der skal opføres de kommende årtier og ligge på seks holme i Vejle Ådal vest for byen Vejle.

Vejles geografi giver nogle helt specielle udfordringer, når det handler om klimatilpasning. Byen ligger i bunden af en fjord, hvorfra stormfloder og generelt stigende havvand truer. Vestfra kommer vandet fra Den Jyske Højderyg gennem Vejle Å og mod nord fra Grejs Å. Begge åer afvander store arealer. Endvidere er der stejle skrænter til alle andre sider, hvorfra regnvand strømmer ned i byen ved kraftigt regnvejr. Historisk har Vejle haft en del oversvømmelser, hvor stormfloden 1872 var den værste.

Klimatilpasningen i forhold til åerne er at skabe områder, hvor vandet forsinkes på vej mod byen. Inde i byen skal der samtidig udlægges veje og arealer, hvor vandet kan ligge i længere tid, så det ikke skaber ødelæggelser på bygninger og infrastruktur. I denne tilpasning indgår også højere brinker langs åerne. Væsentligt har det været at planlægge tiltagene, så de indgår naturligt i bymiljøet og forskønner dette. Hvor Vejle Å og Grejs Å møder hinanden, har man etableret en sluse- og pumpestation, som kan styre vandets udløb mod fjorden, når den ene å kommer med ekstra meget vand.

I 2016 indviede man to store sluseporte mod fjorden. De skal forhindre, at vand fra fjorden ved højvande løber ind i å-systemet i byen; det har tidligere skabt mange oversvømmelser, når åvandet ikke kan komme væk. Hele havneområdet skal i første omgang sikres til en vandstigning på 2 m, men frem mod 2050 skal sikringshøjden øges til 3‑4 m. Vejle Kommune er blandt de 14 områder, der nationalt er udpeget som risikoområder for oversvømmelse fra hav og vandløb. Derfor har byrådet udarbejdet en stormflodsstrategi, som blev sendt i høring i foråret 2020.

• Vejle Kommunes klima

Allerede i år 2000 besluttede byrådet i Vejle Kommune at bygge formidlings- og oplevelsescenteret Økolariet. Stedet er velbesøgt og formidler viden om FN’s 17 verdensmål og bæredygtighed til byens borgere, skoler og andre besøgende. Det sker bl.a. gennem interaktive udstillinger om fx spildevand, biodiversitet og affaldssortering.

I 2013 blev Vejle som den eneste kommune i landet en del af organisationen Rockefeller Foundations netværk for bæredygtige byer, »100 Resilient Cities«. Begrebet resiliens betegner fx byers robusthed, modstandsdygtighed og evne til at klare de kriser, bl.a. klimaforandringerne bringer med sig. De 100 byer i det verdensomspændende netværk har forpligtet sig til at udvikle og dele nye løsninger for de store samfundsmæssige udfordringer.

I 2016 vedtog kommunen en resiliensstrategi for bæredygtig udvikling. Strategien indeholder fire pejlemærker: Den Samskabende By, Klima Resiliens, Social Resiliens og Smart City. Formålet er at sikre en bæredygtig udvikling af Vejle Kommune med fokus på inddragelse af omverdenen. Der er en tæt kobling mellem kommunens arbejde med resiliens og FN’s verdensmål, da begge strategier i høj grad bygger på en helhedsorienteret tilgang til udvikling.

Samme år blev slusen i Vejle midtby indviet, og anlægget er med sine rekreative forløb et eksempel på, hvordan kommunen i anlægsprojekterne gennem resiliensstrategien tænker i helheder og får synergi ud af projekterne. Det nye store bæredygtige byområde Ny Rosborg er et andet eksempel på, hvordan resiliensstrategien danner rammer for byens udvikling.

Siden 2017 har der i Vejle Kommune årligt været afholdt et folkemøde i begyndelsen af juni. Her er der fokus på dialog med borgerne om aktuelle temaer og lokale udfordringer. Folkemødet er også en del af resiliensstrategiens fokus på samskabelse og inddragelse af omverdenen.

I 2019 valgte Realdania, bynetværket C40 og den grønne tænketank CONCITO 20 danske kommuner til at være en del af projektet DK2020. Formålet med projektet er at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens klimamål i Danmark. Vejle Kommune er valgt til at deltage i projektet og skal bl.a. bidrage med erfaringer med klimatilpasning. Senest har kommunen også nedsat et tværgående klimaråd med Steen Gade i spidsen. Udvalget skal arbejde med grøn omstilling, verdensmål, bæredygtighed og resiliens.

Læs mere om samfund og erhverv i Vejle Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Vejle Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Vejle Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Vejle Kommune

Se alle artikler om Politik og planer