Politik og planer i Vordingborg Kommune

Vordingborg, Møn, Præstø, Langebæk og Fladså Kommuner havde op til Strukturreformens vedtagelse i Folketinget i 2004 allerede en række samarbejder og fælles bånd, der gjorde det naturligt, at de fem indledte drøftelser om en egentlig sammenlægning.

Under drøftelserne i 2004 faldt Fladså imidlertid fra. Den sydlige del af Fladså Kommune lå lige nord for byen Præstø, men byrådet konkluderede, at kommunen samlet var tættere knyttet til Næstved mod vest. Tilbage i forhandlingerne var fire kommuner, hvor selv Vordingborg Kommune som den største med knap 21.000 indbyggere kun var lige over Strukturreformens mindstekrav til de nye kommuner. Mindst var landkommunen Langebæk med ca. 6.300 indbyggere. Hertil kom de to små købstadskommuner Præstø og Møn, der havde hhv. ca. 7.800 og ca. 11.600 indbyggere at tage med ind i den nye fusion.

Forløbet blev i en periode bremset af problemer med en bro. Staten ønskede at overdrage Dronning Alexandrines Bro til den nye kommune, men den smukke bro fra 1943 trængte til en renovering, der ville have tømt kommunekassen. Vordingborgs borgmester Bent Pedersen (S) søgte om foretræde hos trafikministeren med budskabet om, at Vordingborg ikke ville lægges sammen med Møn, hvis kommunen skulle have broen. Det endte med, at staten overtog broen – eller nærmere bestemt vejstrækningen fra motorvejen til Stegesiden. Dermed var en stor forhindring for fusionen ryddet af vejen. Sammenlægningen gik relativt roligt, selv om man spøgte med, at fire fattige ikke bliver rige af at gifte sig.

Som den største af de fusionerende kommuner var det naturligt, at Vordingborg også gav navn til den nye sammenlagte kommune. Den nye kommune fik i begyndelsen problemer med at få besat kommunaldirektørjobbet. Ingen af de fire kommuners topchefer kom i betragtning, og den første nyansatte blev fyret efter kort tid.

I Vordingborg Kommune valgte den hidtidige borgmester, Bent Pedersen (S), at stoppe ved valget i november 2005, der var det første efter den nye kommunale opdeling. Den da 56-årige politiker, som havde været politikommissær, valgte at forlade politik. Det blev i stedet den 49-årige Henrik Holmer, socialdemokratisk borgmester siden 2002 i den lille Langebæk Kommune, der blev partiets spidskandidat, mens Venstre valgte den hidtidige borgmester i Præstø, den 56-årige Ole Møller Madsen.

Ved valget i 2005 fik to tidligere Mønborgmestre plads i kommunalbestyrelsen, den radikale Birgitte Steen Jørgensen og Knud Larsen (V).

Valget gav en stor sejr til Socialdemokratiet, som fik 35,5 % af stemmerne. I den nye kommunalbestyrelse var der klar opbakning til Henrik Holmer som ny borgmester. Henrik Holmer havde været forberedt på at vende tilbage til sit job som vej- og parkchef i Køge Kommune, men gik i stedet fra at være borgmester for en lille landkommune til at være politisk leder af en kommune med over 46.000 indbyggere.

Ole Møller Madsen valgte at forlade politik i 2009. I stedet valgte Venstre Bo Manderup-Jensen som spidskandidat. Han kom med mere end 20 års embedsmandserfaring fra Europa-Parlamentet, bl.a. som generalsekretær for den liberale gruppe, og yderligere to år som chefrådgiver for EU-Kommissionens formand.

Valget i 2009 blev en skuffelse for både Socialdemokratiet og Venstre, som tabte hhv. tre og to pladser. Men da SF havde stor fremgang, lykkedes det Henrik Holmer at beholde borgmesterposten. I 2010 blev Holmer ramt af et hjertetilfælde og besluttede sig for at stoppe med udgangen af valgperioden, hvor han forlod politik og vendte tilbage til sit job i Køge Kommune.

Til valget i 2013 valgte Socialdemokratiet den unge gymnasielærer Martin Leider Olsen som ny spidskandidat, og Venstre vendte tilbage til Knud Larsen, der havde været borgmester to gange på Møn. Socialdemokratiet fik atter otte ud af de 29 pladser, men Venstre gik tre pladser frem. Martin Leider Olsen fik et ret godt valg med 2.586 personlige stemmer mod veteranen Knud Larsens 2.862. Men flertallet var blåt, og det blev den da 68-årige tidligere lærer, der fik et comeback som borgmester.

Knud Larsen valgte at stoppe som borgmester i 2017 for at give plads til konsulent Michael Seiding Larsen. Han kom til at møde Socialdemokratiets nye spidskandidat, Mikael Smed, politikommissær og medlem af kommunalbestyrelsen siden 2013. Valget i 2017 mellem de to dengang 40-årige kandidater endte med, at Mikael Smed blev borgmester. Socialdemokratiet gik fem pladser frem til 13, mens Venstre mistede tre og gik ned til otte.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Op til valget i 2021 var hele ni partier repræsenteret i kommunalbestyrelsen, blandt dem to fra Nye Borgerlige, som består af partihoppere fra Dansk Folkeparti. Michael Seiding Larsen valgte at stoppe som Venstres borgmesterkandidat og blev afløst af ejendomsmægleren Karina Fromberg.

Ét emne har forenet partierne i kommunalbestyrelsen i Vordingborg: De vil ikke have et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm, som ligger ud for Kalvehave. Efter at et planlagt udrejsecenter på Langeland i 2021 blev skrottet på rekordtid, blev et center på Lindholm igen foreslået af Det Konservative Folkeparti og Venstre, men altså ikke med lokal opbakning.

Der blev ingen udskiftning på borgmesterkontoret i Vordingborg Kommune efter kommunalvalget i november 2021. Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti blev valgets største tabere, mens borgmester Mikael Smed (S) kunne fortsætte med opbakning fra et flertal med De Radikale, SF og Enhedslisten.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De fire kommuner gik ind i sammenlægningen med kun lidt forskellige skatteprocenter. Langebæk og Vordingborg begge med 20,80 og Møn og Præstø Kommuner med 21,30. I den nye Vordingborg Kommune kom skatteprocenten til at ligge på 24,50 og kom fra 2011 op på 25,20. Grundskyldpromillen ligger på 32,320.

De samlede udgifter pr. indbygger er højere end på landsplan, hvilket afspejler noget større sociale problemer og en ældre befolkning. Målt pr. indbygger på de enkelte store udgiftsområder bruger Vordingborg Kommune imidlertid lidt færre penge end gennemsnittet for hele landet. Ældreudgifterne var i 2020 på i gennemsnit 41.221 kr. pr. ældre og dermed 10 % lavere pr. ældre end på landsplan. Dagtilbudsudgifterne pr. 0‑10-årig var i 2020 på 35.682 kr. og dermed 14 % lavere end landsgennemsnittet. En undtagelse er folkeskoleområdet, hvor kommunen med 71.670 kr. ligger lidt over landsgennemsnittet på 71.010 kr.

Vordingborg Kommunes vision frem mod 2030 blev formuleret i 2018. Overskriften er »Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave«.

Visionens afsæt er en beliggenhed, der er tæt på togstation og motorvej og med kort rejsetid til storbyernes lufthavne. Den fremhæves både i forhold til turisme, til erhvervshavnene Vordingborg og Klintholm og til bosætning.

Kommunen lægger stor vægt på at være både grøn og til at betale: »Købstæderne Præstø, Stege og Vordingborg har sjæl og historie. Hvert lokalområde har sit særpræg og hver landsby sine kvaliteter. Her har man råd til at bo i smuk natur, tæt på vandet og tæt på storbyen.«

Planstrategi 2019 byggede videre på visionspapiret. Udgangspunktet var at bruge placeringen tæt ved hovedstaden til at arbejde aktivt for at øge bosætningen og skabe arbejdspladser lokalt. Med fald i befolkningstallet i 2010’erne ser kommunen fra- og tilflytningerne som afgørende for fremtiden. Planstrategien lægger vægt på at synliggøre kommunens potentialer. Den vil satse på bæredygtig udvikling, på livet ved vandet, på at beskytte landskabet og på at sikre erhvervsudvikling.

Vordingborg Kommune er på Kystdirektoratets liste over de ti mest sårbare kommuner, når det gælder oversvømmelser. Risiciene kommer fra både havvand og vandløb.

De udsatte områder ligger over hele kommunen og omfatter bl.a. et større område mod nordvest omkring Køng, en del af Jungshoved og store dele af Møn. Hertil kommer problemer omkring havnene i Vordingborg, Præstø og Stege. Kommuneplanen har på den baggrund udpeget de oversvømmelsestruede arealer, der fremover skal friholdes for nybyggeri.

Det er kommunens vurdering, at udsigten til flere ekstreme vejrhændelser gør det påkrævet at finde finansiering til en række større investeringer. I 2020 blev det besluttet at prioritere en genslyngning af Tubæk Å, ligesom der for Præstø Havn, Stege Kyst og Vordingborg Nordhavn er lagt planer, der skal forene ny byudvikling med bedre klimasikring.

• Vordingborg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Vordingborg Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Befolkning og boliger i Vordingborg Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Vordingborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Vordingborg Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger