Postgård, Sønder Tranders

Postgården, der tidligere hed Grønrøgel, var oprindelig en udflyttergård. Den daværende ejer, Theodor Adler af hovedgården Sohngårdsholm fik i 1786 gennemført en udskiftning af tre landsbyer Nr. og Sdr. Tranders og Øster Sundby. Seks af de udskiftede gårde, blev flyttet helt ud af landsbyfælleskabet, herunder Grønrøgel, som blev placeret på det yderste af Sønder Tranders mark. Grønrøgel blev ved udskiftningen næsten dobbelt så stor – opgjort i tdr. hartkorn – som de øvrige udskiftede gårde, men det var fortsat en almindelig fæstegård under Sohngårdsholm. I 1799 ændrede gårdens status fra fæstegård til selvejergård, da postmester Frisch fra Aalborg købte Grønrøgel sammen med tre andre gårde af Theodor Adlers fra Sohngårdsholm i forbindelse med hans frasalg af fæstegårdene. Postmester Frisch, der fortsat boede i Aalborg, påbegyndte i 1804 opførelsen af en ny hovedbygning. Han døde imidlertid i 1806 og gården blev af hans enke i 1807 solgt på auktion til købmand Steen fra Ålborg. Ved salget i 1807 var den nye hovedbygning ikke færdigbygget og materialer til den indvendige færdiggørelse fulgte med i købet. Af materialet til auktionen i 1807 fremgik det, at stuehuset var af grundmur med gebrekken stentag (mansardtag) og kvist til beboelse for et herskab, og at avlslængerne var af muret bindingsværk med stråtag. Videre blev herlighedsværdierne omtalt som følger: Fra værelserne fra gården kan den ganske ejendom overses, og desuden falder en skøn udsigt til Limfjorden og omegnen af nogles mils udstrækning.

Bygmester/arkitekt er ukendt. Gården ændrede lidt efter lidt navn fra Grønrøgel til Postgården efter gårdens første selvejer, postmester Frisch.

Ca. 1900 blev bygningen udvidet mod nord med et ekstra fag, der bryder bygningens ellers helt symmetriske opbygning. Den nuværende ejers forældre købte gården i 1947.Sidst i 1940erne er der iflg. de nuværende ejere foretaget en gennemgribende istandsættelse af hovedbygningen. I den forbindelse er bl.a. taget udskiftet med de nuværende vinge-falstagsten, samt den indvendige hovedtrappe og køkkenet i kælderen fornyet. Vinduerne er løbende fornyet indenfor de seneste ca. 20 år og er udført som en kopi af de oprindelige vinduer med sammen profiler, enkelt lag glas og kitfals.

Postgårdens hovedbygning er opført 1804-1807 i klassicistisk stil med et barokt tag. Bygningen er udvidet ca. 1900. Fredet 1939. Hovedbygningen og de tilknyttede avlsbygninger er placeret på et højdedrag med udsigt mod øst over Limfjorden. Adgang til anlægget sker via allé fra syd med ankomst til gårdsplads med brolægning og store træer. Hovedbygningen ligger øst for avlslængerne og er orienteret nord-syd. Den fremstår som en stor grundmuret bygning med hvidkalkede ydervægge og et højt barokt mansardtag, beklædt med røde vingefalstag¬sten. Bygningen har tre nyere skorstenspiber. Væggene står på et fremhævet kælderfundament med små to-fags vinduer med fire ruder i hver ramme. Stueetagen har to-fags vinduer med fire rammer, nederste rammer med 6 ruder og øverste rammer med 4 ruder. Der er ingen vinduer i gavlene.

Det oprindelige midterparti er både mod gårdsplads og have fremhævet med fire lodrette kvadremurede pilastre, hvorover der er en frontispice med rundbuet afslutning. Frontispicen har to to-fags vinduer med tre ruder i hver ramme. Hoveddøren mod gårdsiden er en nyere enkeltfløjs dør, som står i lakeret træ. Den har kvadratiske fyldninger og et smalt opsprosset vindue over. Havedøren er en nyere tofløjet opsprosset glasdør med et smalt opsposset vindue over. På hver side af dørpartierne sidder smalle vinduer med et-fags-vinduer med to rammer, nederst med 6 ruder og øverst med 4 ruder. Mod gården er adgangen yderligere markeret af en stor svunget opkørsel til bygningens adgangstrappe. Opkørslen er brolagt og er som trappen afgrænset af et smedejernsgitter. Mod haven fremhæves det oprindelige midterparti af en træveranda med en bred midtstillet nedgang til haven. Over det fremhævede midterparti er opsat en markise. Under hovedtrappen er der adgang til kælderen via en granittrappe.

Det høje mansardtag er opdelt af en kraftig, hvidmalet trægesims. Taget er uden egentlige kviste, og brydes kun af enkelte, små støbejernsvinduer og et enkelt tagvindue i havesiden. Dette vindue er delvist dækket af frontispicen.

Indvendigt er den oprindelige rumopdeling i vidt omfang intakt, ligesom alle tre skorstensløb er opretholdt. I stueetagen ligger rummene på hver side af den gennemgående hovedskillevæg med en enkelt undtagelse. Fra den store hall fører en nyere barokinspireret hovedtrappe, som er fornyet i 1940ene, til tagetage og kælder. Syd for hallen ligger en stor gennemgående stue med lysindfald fra både øst og vest, og med fire symmetrisk placerede døre til naborummene. (Da midterskillerummet mangler i dette rum, er der opsat en konge i tagkonstruktionen.) Syd for den gennemgående stue ligger symmetrisk i sydgavlen to værelser, hvoraf det ene er indrettet til nyere anretterkøkken. Ingen af disse værelser har vindue mod syd. Bag hallen ligger havestuen, som i februar 2011 har været brandhæget. En gennemgang af bygningen efter branden viser i øvrigt, at brandskaderne er begrænset til enkelte rum i kælder, stueetage og tagetage og ikke anfægter de samlede fredningsværdier. Nord for hallen ligger en mindre næsten kvadratisk stue med adgang til et nord for liggende nyere køkken og med en åbning med fløjdøre mod en stor, langsgående stue mod øst. I den ca. 1900 tilføjede nordlige del af bygningen er der mod gården et soveværelse og øst herfor et badeværelse i samme størrelse som soveværelset.

Dørene i hele bygningens vestside fra køkken til værelse i sydgavl sidder i samme afstand fra vestvæggen, så alle værelser ligger enfilade. Ligesom alle døre og værelserne mod øst. Eneste ændring i stueetagens oprindelige rumlige opdeling er etablering af et mindre toilet i del af havestuen. Der er adgang til toilettet fra hallen. Alle vinduer har skrå vinduesfalse, med et stort lysindfald. Alle døre i stueetagen har kanellerede fyldninger og vurderes at være oprindelige. Gulvene er de oprindelige plankegulve, dog er der et nyere egeparketgulv i trapperum og den sydlige, gennemgående stue. (Disse parketgulve er skadet under branden i februar 2011, og vil blive erstattet af nye plankegulve, svarende til dem der ligger under parketgulvene.) Der er pudsede lofter med stukkanter i den gennemgående stue, stuen nord for hallen og stuen nord for havestuen. Der er kælder under hele bygningen. Adgangen sker fra indgangsdøren under hovedtrappen. Her er den oprindelige tofløjede dør bevaret. Bygningens tidligere køkken ligger imod øst i bygningens midterste del (under havestue og den gennemgående stue).Ved den nordlige skorsten er bevaret en gruekedel.I tagetagen er arealet omkring de to kviste indrettet til beboelse med ét rum mod gårdspladsen mod vest og to rum mod haven. Nord og syd herfor ligger åbne tagrum.

Postgården solitære placering på marken markeret af de omkringliggende høje træer og buske står i kontrast til det omkringliggende moderne samfunds bygninger og vejanlæg og rummer en fortælling om mødet mellem nyt og gammelt. Videre udgør de tre ikke fredede fløje med avlslænger, gårdspladsen med dens fine brolægning og store træer, alléen samt den store park sammen med den fredede hovedbygning en helhed af stor miljømæssig værdi. Endelig er avlslængerne med trempel og gulkalkede felter et eksempel på en egnskarakteristisk byggeskik i regionen.

Postgårdens stadig relativt isolerede placering fortæller om den udskiftning af gårdene fra bl.a. landsbyen Sdr. Tranders, som blev gennemført i 1786. Videre fortæller den markante hovedbygning fra 1804-07 om den daværende ejers ønske om via bygningen at markerer sin status i samfundet. Bibeholdelsen af det store understrøgne tag uden undertag har i dag en kulturhistorisk, byggeteknisk værdi. Generelt fremtræder hovedbygningen i original stand.

Hovedbygningen er et eksempel på et både markant og harmonisk landhus med sine høje klassicistiske vægge, det store barokke tag og de store gavlkviste med rundbuede afslutninger. Bygningen fremstår således – trods den nordlige udvidelse af den oprindeligt strengt symmetriske bygning – stadig velproportioneret.

Bygningens overvejende horisontale retning brydes på begge langsider af den rundbuede gavlkvist over fire vertikale rækker af kvadermurede pilastre omkring hoveddøren.

Det markante mansardtag med den kraftige gesims og de valmede gavle giver bygningen en stor tyngde og er afgørende for helheden. Alle vinduer sidder i bygningens to langsider, som er ens. Gavlene er uden vinduer eller andre åbninger.

Bygningen har i sit ydre bevaret sit oprindelige udtryk og materialeholdning. Indvendigt er den oprindelige rumopdeling med hall og stuer både mod gården og mod haven opretholdt. Ligesom den store gennemgående stue i bygningens sydlige del er uændret med sine fire symmetrisk anbragte, oprindelige døre med kannelerede fyldinger og stukkanter. Når der ses bort fra den senere tilbygningen fra ca. 1900, er alle rum anbragt énfilade med et gennemgående kig gennem alle døre. Alle stueetagens døre er oprindelige og har kanellerede fyldninger.

Den indvendige hovedtrappe er en nyere fortolkning af en barok trappe. I alle rum er de oprindelige fyrreplankegulve bevaret, dog er der i hallen og i den gennemgående stue sidst i 1940ene lagt et gulv af egeparket i sildebensmønster ovenpå det oprindelige plankegulv. (Disse gulve vil i forbindelse med udbedringen af skaderne efter branden i februar 2011 blive erstattet af plankegulve svarende til rummenes tidligere gulve.) I kælderen er den originale to-fløjede yderdør under den udvendige hovedtrappe bevaret.

Læs videre om

• Refsnæs
• Tinghuset
• Aalborg Post- og Telegraf

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen