Postgården, København

Forhuset og sidehuset blev opført som en del af et firefløjet palæ i årene 1729-32 af Philip de Lange for oversekretær Christian Møinichen (1683-1749). I 1734 købte kongehuset ejendommen til bolig for overhofmarskallen. I 1779 blev ejendommen overtaget af Generalpostamtet (postvæsenet) og muligvis istandsat af arkitekt Harsdorff. Ejendommen rummede da de fire nationale postkontorer: det danske, det norske, de altonaiske og det lollandske-helsingørske postkontor. I 1806 kom det københavnske fodpostkontor til, som var det første til udbringning af lokal post til dørene. Herudover rummede bygningen 19 værelser og privatbolig for førstedirektøren. I 1875-77 blev sidehuset ombygget og forlænget af arkitekt Theodor Zeltner. Blandt andet blev indgange og trapper ændret. I 1917-22 gennemgik ejendommen en større ombygning ved arkitekt Andreas Clemmensen, og fik i store træk sit nuværende (2015) udseende med overdækket gård og trappetårn på gårdsiden. De oprindelige vinduer var sandsynligvis engelske skydevinduer, som muligvis blev udskiftet i forbindelse med Harsdorffs ombygning i 1779-80. Oprindeligt var den store, midterste sal på fem fag i dobbelthøjde, men denne siden blevet ændret med et indskudt dæk i samme højde som kabinetterne langs gavlene. Ejendommen fungerede indtil 1912 som nationalt hovedpostkontor og frem til 2015 som postkontor.

Postgården ligger midt i det centrale København. Den fredede ejendom består af to bygninger: et forhus der vender facaden mod Købmagergade og et sidehus der vender ud mod Valkendorfsgade. Både forhus og sidehus er sammenbygget med naboejendommene, og det tidligere gårdrum er overdækket. Begge bygninger er grundmurede og står i blank mur med teglhængte heltage, hvori der sidder flere ældre og nyere heltagskviste samt nyere ovenlysvinduer. Forhusets tagflader er helvalmede af sortglaserede tagsten, men sidehusets tagflader er lagt med røde teglsten. Facaderne er af mørkbrændte hollandske mopper med forskellige typer af fuger, mens gårdsiderne er af gule teglsten. Forhuset er i tre etager, den øverste etage er en mezzanin, og facaden er kendetegnet ved en symmetrisk opbygning omkring en midterrisalit med portalindfattet vognport. Portalen, der er konkav og udført i sandsten, er ydermere refendfuget og bærer en inskription med teksten Kongelig Postgaard. Herover findes en righoldig ornamentik omkring beletagens vindue med blandt andet volutter (Philip de Langes dekorative signatur) samt øverst en trekantfronton med gesims af formsten samt en udsmykning med to løver, kongekrone og Christian IX's monogram. Facadens hovedgesims er af sandsten og gule teglsten, og dekoreret med volutformede konsoller. Facadens overfalsede vinduer har indfatninger af træ og sandsten med stiliserede muslingeskaller under kraftigt profilerede, buede vinduesbryn. Mod gården er forhuset delvist skjult af et nyere trappetårn, et nyere sidehus og af taget fra den overdækkede gård, der alle stammer fra ombygningen i 1920'erne. I det indre af forhuset er der kun bevaret få dele af den oprindelige planløsning, herunder portrummet med hvælvet loft og lisener, kronet af sandstenskapitæler samt et hjørneværelse på 2. sal, hvor den oprindelige loftsgesims og de oprindelige brystningspaneler er bevaret. Portrummet er dog kraftigt hævet, hoveddøren er en skydedør og der er direkte adgang til det indre gårdrum, som er overdækket. Alle etager er generelt domineret af en nyere planløsning og materialeholdning, herunder nyere gulve, nyere lette skillevægge, nyere døre og sænkede lofter. Hertil kommer flere efterisolerede vægge. På førstesalen er der spor efter diagonalt opsatte glaspladelofter over det sænkede loft. Af oprindelige og ældre bygningsdele er der bevaret lysningspaneler mod gaden og gården samt dele af det oprindelige tagværk. I det ydre er sidehuset, der er to etager højt og i blank mur svarende til forhuset, kendetegnet ved profilerede sålbænke, en kraftig kordongesims og en profileret hovedgesims samt en refendfuget, svagt fremtrukket midterrisalit med trekantfronton og en detaljerig indfatning om førstesalens vindue. Der er adgang til sidehuset ad en fyldingsdør med en enkel indfatning, der stammer fra ombygningen i 1870'erne. På sidehusets gårdside, som er delvist skjult af gårdrummets overdækning, ses en oprindelig gavlkvist med hovedgesims af formsten og zinktag. I det indre er sidehuset kendetegnet ved en nyere, og i stueplan helt åben, planløsning samt en nyere materialeholdning på begge etager, herunder lette skillevægge, linoleumsgulve, sænkede lofter og nyere døre. Der er bevaret en ældre trappe, der sandsynligvis er fra ombygningen i 1875-77. Af oprindelige og ældre bygningsdele i sidehuset er bevaret vinduernes karme med poster samt lysningspaneler mod både gade og gård. Der er kælder under både forhus og sidehus og her findes en række oprindelige, hvælvede rum, rundbuede døråbninger med stabler, ildsted med muret kappe og en skorstenskerne.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ud til Købmagergade og Valkendorfsgade, hvor facaderne er med til at opretholde det historiske gadenet. Især forhusets facade ud til Købmagergade har stor miljømæssig værdi, idet gaden siden middelalderen har været blandt de mest benyttede og betydningsfylde handelsgader i København.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset og sidehuset som et velbevaret eksempel på et palæ opført efter branden i 1728 i den tidstypiske, nederlandsk inspirerede sen-barokke stil, som kendetegner arkitekten Philip de Langes værker. Hovedfacaden mod Købmagergade fremstår næsten intakt, med få tilføjelser fra tiden, da bygingen blev indrettet til hovedpostkontor, herunder vinduesrammerne og portalens inskription. De af vinduernes karme og poster, der dels er de oprindelige, og dels fra Harsdorffs ombygning i 1779, har meget stor kulturhistorisk værdi. Særlig kulturhistorisk værdi har ligeledes vinduernes indfatninger med de buede bryn, midterrisalitten med den rigt udsmykkede sandstensportal, frontonen samt hovedgesimsen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de få bevarede dele af den oprindelige planløsning og de bevarede, oprindelige bygningselementer, som vidner om tiden, da bygningen fungerede som palæ. Af disse kan nævnes vognporten med krydshvælvet loft og pilastre med kapitæler af sandsten samt det sydlige hjørneværelse på anden sal med den bevarede skorstenskerne, brystningspaneler og loftsstukkatur. Der er både mod gaden og mod gården bevaret oprindelige og ældre lysningspaneler samt i forhusets tagetage dele af det oprindelige tagværk. Hertil kommer kælderens bevarede hvælv, skorsten, rundbuede dørhuller med indmurede stabler og ildsteder med murede kappe, der ligeledes vidner om, hvordan bygningen oprindeligt fremstod og hvilke funktioner, så som køkken, der oprindeligt var i kælderen.

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig til især til det smalle forhus, der med sin stringente symmetri og markante facade fremstår som en særdeles herskabeligt og yderst imposant bygning. Bygningens orientering er udpræget vertikal, domineret af den centralt placerede midterrisalit med sandstensportal og fronton, samt af de høje vinduer med de buede bryn. Arkitektonisk interessant er ligeledes den elegante balance mellem den enkle, blanke murs eneartede flade og den svungne, rigt detaljerede træ- og sandstensornamentik omkring port og vinduer. Den arkitektoniske værdi knytter sig også til sidehusets facade mod Valkendorfsgade, der med sin ensartede materialeanvendelse, mere enkle fremtoning og færre detaljer, tydeligt tilpasser og underordner sig forhusets karakterfulde facade.

Læs videre om

• Assistenshuset, København
• Frihedsstøtten, København
• Larsbjørnsstræde 25, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen