Adelgade er Præstøs centrale gamle gade, hvor der i dag er flere mindre butikker, caféer og en biograf. Bygningerne helt ud til vejen er typisk i halvanden til tre etager og er opført i mange forskellige perioder.
.

Præstø har en befolkning på 3.834 og et areal på 2,5 km2. Byen ligger på Sydsjælland 15 km nordøst for Vordingborg, 22 km sydøst for Næstved og 70 km sydvest for København ved sydsiden af Præstø Fjord, som egentlig er en strandsø, der næsten er lukket af halvøen Feddet i Faxe Kommune. Fjorden er lavvandet, og et gravet løb leder ind til byens lille havn med en dybde på 3 m. Tæt på byen ligger herregården Nysø, hvis jordbesiddelser længe hindrede byen i at vokse vestpå. Det bølgede og skovrige moræneland når 24 m.o.h. med Antonihøj lige vest for byen, hvor Antonibakken er den første udstykning siden 00’erne. En tunneldal med Tubæk kommer vestfra og skiller den gamle by fra de nyere kvarterer for så at udmunde i en lille fjord, som førhen skar sig længere ind i landet, men blev drænet midt i 1900-tallet. Fra 1920 overskred byvæksten denne dal, og også kystbæltet mod nordøst ud mod Næbbet og Næbskoven blev efterhånden et parcelhusområde. Fra 1960’erne voksede byen især mod syd med institutioner, parcelhuse og rækkehuse med almennyttige boliger, senest i sydøst. Mod sydvest udlagdes et mindre erhvervskvarter, og omfartsvejen Jungshovedvej danner nu byens sydgrænse.

Fra år 1900 havde Præstø baneforbindelse med Næstved, som da havde dårligere havneforhold. Banen forlængedes til Mern i 1913, men lukkede i 1961. Der er adgang til Sydmotorvejen E47/E55 8 km vestpå. Præstø har med sit velbevarede købstadsmiljø omstillet sig til serviceøkonomi og tiltrækker både turister og tilflyttere.

Stednavnets betydning

Stednavnet Præstø forekommer første gang i et dokument dateret *1321 (afskrift fra midten af 1700-tallet) i formen Præstøe. Ældste belæg fra originaldokument er fra 1406, hvor formen er Præstø. Yngre former er fx 1453 Prestøø, 1519 Prestø, og matriklen 1664 har formen Prestøe. Forleddet er substantivet præst, og efterleddet er substantivet ø. Navnets betydning er »præstens eller præsternes ø«, og navnet er overført til byen fra den ø, som byen oprindelig blev anlagt på. Navnet sigter formentlig til præster fra Skovkloster (Herlufsholm) ved Næstved, da øen indtil midten af 1300-tallet hørte under dette kloster.

Mere om stednavne i kommune

Byvåben

Præstøs byvåben.

.

Våbenet kendes i et segl fra 1519. Deter et talende våben, da figuren er enpræst, genkendelig på kalken og denvelsignende hånd. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938 og d. 14. april 1997.

Blasonering (beskrivelse): I sølv en sortklædt naturligt farvet præst medhøjre hånd løftet og med en guldkalk i venstre hånd.

Mere om byvåben i kommune

Det centrale Præstø, 2021. Kortet viser byens ældre dele og især den gamle bydel, der afgrænses af tunneldalen med Tubæk og derved har bevaret en vis økarakter. Adelgade er hoved- og forretningsgaden med caféer og biograf, mens det nordligere Torvet med det tidligere rådhus er et stilfærdigt boligmiljø. Frederiksminde Anlæg ved den store kirke og vandtårnet mod øst er en ældre udsigtspark, og ved Jernbanevej i vest ligger et indkøbstorv. Ved havnen er gamle magasinbygninger bevaret og indgår i et maritimt miljø med faciliteter for gæster til lands og vands. Lindevej syd for Tubæk blev bebygget i mellemkrigstiden, og det sydlige bolig- og erhvervskvarter blev igangsat med opførelsen af skolen i 1960.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Vordingborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer