Præstebro Kirke i det østlige Herlev, tegnet af Inger og Johannes Exner, stod færdig i 1969 som en rødstenskirke med en lav, klosteragtig søjlegang omkring et centralt, kubisk kirkerum med ovenlys. Det meste inventar er tegnet af kirkens arkitekter, mens døbefonten af aluminium fra 1986 er af Bent Exner. Anlægget omkring kirken er tegnet af landskabsarkitekterne Morten Klint og Knud Lund-Sørensen. Omgivelserne er anlagt, så kirken kan ses fra vejene som beliggende i en lund af robinier. Både den brostensbelagte ankomstplads og parkeringsplads samt den græsklædte gårdhave indrammes af gule teglstensmure.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Herlev Kommune

Se alle artikler om Kirker