Præstegade 21, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Præstegade 21 er opført omkring 1626 som en del af boderækken Præstegade 19-27, der oprindeligt fortsatte omkring hjørnet i den nord for liggende Korsbrødregade. Boderne var oprindeligt beboet af håndværkere og familier, der betalte husleje til ejerne – oftest en købmand – der boede i en af de store gårde langs hovedgaderne. Håndværkerne havde ofte værksted i husets eneste stue. Senere er gårdsiden omsat i grundmur og frontgavlen samt sidehuset er bygget på. Endvidere har en er senere restaurering medført udskiftning af det meste tømmer og alle tavl i facaden. Oprindeligt var boden indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og to fag stue mod gaden og køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder.

Præstegade 21 ligger som del af en boderække på den vestre side af Præstegade i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden. Bag forhuset er en lille gård. Forhuset er på gårdsiden bygget sammen med et nyere sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er et firefags bindingsværkshus i en etage med højt styrterum under et rødt, teglhængt tag med flere nyere tagvinduer af jern. Facadens tømmer er sorttjæret og tavlene, der er mønstermurede er berappede og malet lysegule. Bygningen står på en sortmalet sokkel og tagudhænget bæres af knægte udsmykket med sparrer. I facadens findes en nyere, flammeret dør med diagonaltstillet rude og over døren er en revleluge. Mod gaden er nyere, torammede vinduer med koblede rammer og sprosseopdelingen giver tre ruder i hver ramme. Både vinduer, dør og luge er malet røde. Gårdsiden er grundmuret og rejst i en høj, nyere frontgavl i hele bygningens længde. Murværket står i blank, rød mur. Vinduerne i gårdsiden er nyere, to- eller trerammede med termoruder og murede sålbænke. Vinduerne er alle rødmalede.

Forhuset er indrettet til bolig disponeret med en lang forstuegang, der ender i et køkken mod gården, mens de øvrige fag udgøres af en gennemgående stue, opdelt af en nyere foldedør ved den næsten fjernede hovedskillevæg. Der er adgang via forstue (et fremgulv), til tagetagen ad en nyere trappe. Tagetagen er udnyttet og indrettet med værelser. Der er generelt en nyere materialeholdning og få synligt bevarede bygningsdetaljer i forhuset.

Den miljømæssige værdi for Præstegade 21 knytter sig til beliggenheden i den smalle og let svungne Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Boderækken indgår som en helhed i gadens husrække af varierende længehuse, hvor husene flere steder er højere end gaderummet er bredt. Præstegade 21 fremstår ved sin proportionering og materialeanvendelse som en væsentlig og integreret del af gadens intime og ældre gadebillede.

Præstegade 21s kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden i Præstegade, som i datiden forbandt Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Hertil kommer at forhuset er et eksempel på den jævne befolknings små lejeboliger med sin beskedne størrelse i fire fag og lavloftede rum, der er karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen med det høje styrterum, der sammen med åbningen over døren vidner om den tidligere opmagasinering af foder til dyrene i tagetagen. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen. Kraftigt bindingsværk med udsmykkede knægte er kendetegnende for renæssancens bindingsværk. Knægtene med sparrermotiv blev særligt udbredt i Ribe efter den store brand i 1580, og er så karakteristiske for byen at de kaldes for Ribeknægte.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med gennemgående gang (fremgulv), hovedskillerum og placeringen af stue mod gaden og køkken mod gården. Endvidere deler bygningen gavle med naboboderne, og herved ses at boderækken netop er tænkt og opført som en sammenhængende række.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den lille enkle og velproportionerede bygningskrop med næsten ubrudt tagflade. Bindingsværkskonstruktionens høje styrterum øger facadens højde, og facadens proportionering giver sammen med de profilerede knægte bygningen et værdigt og detaljerigt udtryk trods den beskedne størrelse og enkle materialeholdning.

Læs videre om

• Bispegade 19, Ribe
• Sortebrødregade 5, Ribe
• Tidl. sprøjtehus i Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen