Prinsessegade 18, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Prinsessegade hed oprindeligt Prinsensgade, men skiftede navn i 1859. I 1875 bestod husrækken overvejende af en homogen masse af 1700-tals huse, men 100 år efter var der sket store ændringer. Flere huse var nedrevet, og i stedet blev der opført nyere og moderne bygninger. Forhuset Prinsessegade 18 blev opført i 1784-85 og udgjorde da den ene halvdel af en 14 fag lang bygning, hvortil Prinsessegade 16 også var en del. Bygningen stod fra opførelsen i grundmur, og der var gennemkørsel i de to venstre fag. Gennemkørslen i de to østre fag havde oprindeligt en tofløjet beklædt port til gaden. Fra gennemkørslen var der opgang til stueetagen, mens der var en gennemgående forstuegang i kælderetagen med nedgang fra såvel gaden som gården. I kælderen var der indrettet en høkerbod, og her synes ubrudt at have været butik frem til i dag, hvor der er isat store ruder ud til gaden. I det væsentligste står bygningen dog uændret siden opførelsen. I nyere tid, omkring 1992, er tag og vinduer blevet istandsat og udskiftet. Omkring 2013 var der brand i trapperummet, hvorfor den nedre del af trappen er blevet istandsat eller udskiftet.

Ejendommen Prinsessegade 18 er beliggende i Københavns Christianshavns Kvarter med forhuset som et integreret led i gadens husrække. I kælderetagen er butik, mens de øvrige lejligheder benyttes til beboelse. Det grundmurede forhus i Prinsessegade 18 er syv fag langt og står i tre etager over en høj kælder. Facaden er pudset og gulmalet med en sort, let fremspringende sokkel og øverst en profileret, hvidmalet hovedgesims. Forhuset har et rødt, teglhængt heltag med tre heltagskviste og i tagryggen en skorstenspibe med sokkel og udkragning. Vinduerne i facaden er nyere, traditionelt udførte korspost- og toramme-vinduer med traditionelt udførte hjørnebånd og stabler. Alle hvidmalede og med smalle sålbænke. I kælderetagen er store butiksruder. I tredje fag fra venstre er nedgang til kælderen, mens der i de to venstre yderfag er en rundbuet portåbning med slutsten. Porten er en ældre, tofløjet og mørkegrøn fyldingsport med en dekoreret, profileret og mørkegrøn overligger samt et halvrundt, flerdelt og småtopsprosset overvindue. Kældernedgangen har en nyere, grønmalet dør. Gårdsiden er syv fag lang og tre etager høj. Facaden er kalket og gulmalet med en hvidmalet, profileret hovedgesims øverst. Gårdsiden har et rødt, teglhængt heltag med tre heltagskviste. Vinduerne i facaden er traditionelt udførte korspost- og toramme-vinduer med traditionelt udførte hjørnebånd og stabler. Alle er hvidmalede og med smalle sålbænke. Den højt svungne portbue over portåbningen i øst er tilmuret, og heri er anbragt et lille vindue. Portens indgangsparti består mod gården af en gråmalet, tofløjet port med en dør og et krydsopsprosset overvindue. I tredje fag fra venstre er en kældernedgang med en nyere, gråmalet dør. I det indre har lejlighederne bevaret en traditionel plandisposition med gadevendte stuer og gårdvendte badeværelser, kamre og køkkener. I det panelerede portrum med kassetteloft er adgang til husets centralt placerede trapperum. Trapperummet er udsmykket med gulmalede feltinddelte vægge med hvide kanter, og indeholder husets ældre hovedtrappe med tre løb omkring et bredt durchsicht. Dele af trappens materialeholdning er traditionelt udført. Dørene til lejlighederne er ældre eller traditionelt udførte, enfløjede fyldingsdøre med ældre gerichter, greb og låseskilte, samt nyere, traditionelt udførte hængsler. Lejlighedernes snedkerudstyr er overvejende ældre med helpanelerede vægge mod gaden, lysningspaneler, ældre enfløjede fyldingsdøre med ældre eller traditionelt udførte gerichter, greb, låseskilte og hængsler samt brystnings- og fodpaneler langs væggene i stuerne. Hertil kommer en lettere profileret loftsgesims i stuerne, stukkatur og rosetter, samt tofløjede opsprossede glasdøre med ældre indstukne hængsler. Over sidstnævnte er på førsteetagen indfattede lærredsmalerier. På anden etage er paneleringen enklere, og her, ligesom i stueetagen, fremstår bindingsværkskonstruktionen synlig og hvidmalet. Vinduerne i lejlighederne er nyere og traditionelt udførte, nogle steder med nyere forsatsruder. I lejlighederne er både nyere parketgulv og traditionelt udført bræddegulv. Køkkener og toiletter på etagerne er generelt nyere, men med de ældre ildstedsnicher bevaret. Skorstenskernen er ligeledes bevaret. I kvistetagen er materialeholdningen nyere og traditionelt udført – og derfor mere enkel uden de samme detaljer. Dele af tagkonstruktionen er her fritlagt og behandlet med bivoks. Tagværket er et nyere hanebåndstagværk.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger fra omtrent samme periode og i samme stil. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur, ligesom gårdsiden sammen med naboejendommene er med til at opretholde et helstøbt baggårdsmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Prinsessegade 18 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden mellem 1750-1850. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Prinsessegade 18 er opført i 1784-85, og ejendommen viser hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekt C. F. Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I det ydre kommer dette til udtryk i den enkle, glatpudsede og bemalede facade med vinduernes regelmæssige takt og lettere tilbagetrukne placering. Hertil kommer den profilerede hovedgesims under det teglhængte heltag. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til kvistene mod gaden og gården, den bevarede rundbuede portåbning med den ældre port, ligesom der er værdi i facadens hvidmalede korspostvinduer. Endvidere er der en kulturhistorisk værdi i den prunkløse gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Prinsessegade 18 ses det i de velbevarede etage- og planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer en suite mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som toilet, kammer og køkken er placeret mod gården. De bevarede ældre dele og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses særligt af hovedtrappens detaljer med indstemte trin, udskårne, rundbuede parallelogrammer, en profileret håndliste af træ, gelænderets vangesnirkel, samt en glatpudset underside og de feltinddelte vægge i trapperummet. Endvidere kommer stuernes profilerede helpanelering mod gaden, brystningspaneler langs væggene, lysningspaneler, loftsgesimserne, samt de ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med klassicistiske gerichter, hængsler, greb og låseskilte. Flere døre har bevarede, ældre indstukne hængsler, og der er tillige værdi i den bevarede skorstenskerne og de ældre ildstedsnicher, hvilket igen påviser bygningens alder. Af særlig kulturhistorisk værdi har de fint udførte lærredsmalerier dekoreret med landskaber over de tofløjede fyldingsdøre på første etage.

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med en profileret hovedgesims, der elegant formidler overgangen til taget. Facadens glatpudsede, enkle udtryk sammen med den rundbuede portåbning giver generelt facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det røde, teglhængte heltag. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket sammen med portåbningen giver facaden en fin reliefvirkning. Dermed repræsenterer ejendommen et helstøbt eksempel på en klassicistisk beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og hvor der opleves en sikker fornemmelse for balancen mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den enkle vinduessætning, der sammen med naboejendommene skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de ældre og traditionelt udførte snedkerdetaljer diskret, men elegant stofliggør klassicismens stilmæssige og rummæssige ideal. Vinduernes lysninger og paneler i stuerne er med til at skabe et rigt og nuanceret lysindfald, der understøtter oplevelsen af bygningens diskrete elegance. Endvidere er der arkitektonisk værdi i placeringen af portåbningen, det dekorerede portrum og trapperummet med den ældre treløbstrappe, der udgør kernen i det lille borgerhus og giver ejendommen et herskabeligt præg.

Læs videre om

• Charlottenborg, København
• Fiolstræde 38, København
• Pakhusene, Overgaden neden Vandet 19, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen