Priors Hus, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der fungerer som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet anlagdes det første havnebassin. Med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig er i denne periode at havnen udbygges. Det økonomiske opsving ses i bygningerne, hvor der opførtes mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, mange blev siden grundmuret, fik forhøjet facaden eller tilføjet frontispicer, karnapper og kviste. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

Priors Hus blev opført i 1690 og året efter blev det udvidet med karnappen mod gaden. Arkitekt Alexis J. Prior købte huset i 1917 og foretog herefter en gennemgribende istandsættelse. I 1933 blev kampestenskælderen fremdraget og i 1934 blev det øverste fremspring på gavlfacaden rekonstrueret. Sidehuset er opført for Skomager Knud Christensen i 1777 og var oprindelig indrettet med stald og lo. Sidehuset er i nyere tid inddraget i beboelsen. Priors Huset blev igen ombygget i 1974. Ildstedet blev istandsat i 1989.

Priors Hus ligger i Søndergade i Ærøskøbings ældste bykerne. Gavlhuset ligger med gavlen, der strækker sig i hele grundens bredde, ligger ud til gadelinjen. I forlængelse af forhuset ligger et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. På begge sider af bygningen er smalle slipper ind til nabobygningerne. Bag bygningen er en pigstensbelagt plads og en mindre have med græsplæne.

Priors Hus er et fem fag bredt gavlhus i et stokværk. Bindingsværket er brunt opstolpet på facaden og sort opstolpet på de øvrige sider. Tavlene er gulkalkede. Bygningen hviler på en lav sortmalet sokkel og bærer et teglhængt heltag med stejl taghældning. I rygningen sidder en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Gavlen mod gaden er udkraget i tre knægtbårne fremspring og afsluttes øverst af en dekorativt udskåren husbrand. Ud for de to østre fag er udbygget en teglhængt karnap i et stokværk. I det midterste fag sidder hoveddøren, der en oprindelig todelt revledør med håndsmedede båndbeslag, klinkefald og nøglehulsbeslag. Foran døren er en tretrins granittrappe og dørens overligger har en fladbuet underkant. I tagetagen er en revledør med båndbeslag, ligesom der er to runde udluftningshuller i tavlene. Gavlen mod havesiden er beklædt med sorttjærede brædder med lister over samlingerne. I begge gavle sidder henholdsvis en ny, hvidmalet revledør og en nyere blåmalet fyldingsdør med ruder i øverste del. Øverst på gavlen mod gaden ses to lysgivende, blyindfattede vinduer. I stueetagen sidder ligeledes nyere, traditionelt udførte blyindfattede vinduer og lignende småtopsprossede vinduer med træsprosser i karnappen, der ligesom de øverste vinduer er blåmalede. På de øvrige sider er vinduerne overvejende nyere, traditionelt fremstillede vinduer, der alle er hvidmalede.

I det indre er Priors Hus præget af en ældre, traditionel grundplan med indgang til en stor forstue, diele, mod gaden og langs bygningens nordlige langside ligger et alkoverum, bryggers med ildsted og opgang til tagetagen samt et badeværelse. Langs den sydlige langside ligger en karnapstue, dorns, mod gaden og bagved et køkken med bevarede dele af et køkkenildsted samt en spiseplads, pisel. Tagetagen er uudnyttet og her er skorstenen samt den ældre tagkonstruktion synlig. Tagkonstruktionen er forstærket med nyere tømmer og enkelte nye spær. Der er fast undertag. Under dielen er der et kampestenssat kælderrum. Interiøret er præget af en ældre og traditionel materialeholdning og af talrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og teglgulve, bræddelofter med lister over samlingerne og synligt ældre bjælkelag, ryggede kopbånd, overkalkede bindingsværksvægge, ovnniche med stukindramning, malede bræddevægge, vægge med brun- og blåmalede hollandske fliser, simple brystningspaneler af brædder, indbyggede skabe, barokdøre med original beslåning, greb og låsetøj. Vinduerne er udført med rundposte. Overalt er interiøret malet i en traditionel farveskala i dybe røde, grønne og blå nuancer.

Den miljømæssige værdi for Priors Hus knytter sig til beliggenheden i Søndergade, hvor det karakteristiske gavlhus indgår som en integreret del af Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet og er med til at opretholde købstadens helstøbte og traditionelle kulturmiljø. Hertil kommer den bagvedliggende brolagte plads og den lille have, der styrker den nære miljømæssige værdi.

Den kulturhistoriske værdi ved Priors Hus knytter sig til gavlhuset med udkraget facade med indgangsdør, karnap og et større vindue ved siden af, hvilket er karakteristisk for nordtysk, slesvigsk og sydjysk byggeskik. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling, der ses i flere syddanske købstæder. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev oprindeligt opført i bindingsværk og siden delvis grundmuret. Hertil kommer bindingsværket fra 1600-tallet, der kendetegnes ved de knægtbårne, udkragede stokværksfremspring og skråbånd i undertavlene. Også den originale, todelte revledør med okseblodsbemaling, de småtopsprossede vinduer og husbranden vidner om bygningens høje alder. Priors Hus er Ærøskøbings næstældste hus. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til revledøren og de ubrudte tagflader, der fører ind til tagetagen, der vidner om hvordan denne etage blev anvendt til opbevaring. Den bevarede skorsten vidner om at ildstedet og brændeovne før i tiden var den eneste kilde til madlavning og opvarmning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle planløsning med diele, dorns med karnap og pisel. Hertil kommer de indbyggede alkover, ovnniche, køkken- og bryggersildsted samt de bevarede ældre bygningsdele, herunder bræddelofterne med lister over samlingerne, det kopbåndsbårne bjælkelag, de overkalkede bindingsværksvægge, bræddevægge, brædde- og teglgulve, brændeovne, forskellige typer fyldingsdøre med og uden ruder, gerichter og beslagværk, flisebeklædning af brun- og blåmalede hollandske fliser, indbyggede skabe, anverfere og stormkroge, der alle vidner om bygnings høje alder og anvendelse som bolig gennem tiden. Afslutningsvis knytter der sig kulturhistorisk værdi til det uudnyttede loftrum og det kampestenssatte kælderrum, der har været anvendt til opbevaring af hø og forråd.

Den arkitektoniske værdi ved Priors hus knytter sig i det ydre til den brede, udkragede gavlfacade, der med sit rige bindingsværk med knægtbårne bjælkelag og skråbånd, småtopsprossede vinduer med bly- og træsprosser og den markante røde fordør giver bygningen et markant og særpræget udtryk. Hertil kommer den effektfulde og kontrastrige farvesætning, i brunt, gult, rødt og blåt, der har afgørende betydning for bygningens arkitektoniske fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de små rum og den varierede anvendelse af træ i lofter, vægge, gulve og døre, hvor farvesætningen, den høje håndværksmæssige og detaljerige udførsel, der sammen ildstederne, brændeovnene og væggenne flisebeklædning skaber et enestående og særdeles støbt og stemningsfuldt interiør.

Læs videre om

• Apoteket, Marstal
• Brogade 28, Ærøskøbing
• Philip Kocks Hus, Ærøskøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen