Rådhusstræde 1, København

Hjørnebygningen er opført i 1797 af Andreas Hallander (1755-1828), som var uddannet tømrer og videreuddannede sig under Harsdorff. I årene efter Københavns anden brand i 1795 var han en af de mest aktive bygmestre i byen. Han både samarbejdede med og lod sig inspirere af den samtidige kollega J.H. Rawert. Karakteristisk for Andreas Hallanders stil er hans sikre og talentfulde beherskelse af det klassiske formsprog karakteriseret ved et portfag i det ene yderfag, en refendfuget kælder og stueetage, hvorover facaden står glatpudset uden fremhævede fag eller elementer. Hallander afhændede bygningen allerede året efter opførelsen til Captain John Christmass. Oprindelig udgjorde de fire yderste fag mod Brolæggerstræde en selvstændig bygning. Jerngelænderne på de konsolbårne dækplader i det skrå hjørnefag er fra 1880. Indgangen i hjørnefaget til stueetagen er af nyere dato, idet der her oprindeligt var en kældernedgang. Brolæggerstræde 13 er også opført af Andreas Hallander i 1797-98. Ejendommen har dog fået sit nuværende udseende i 1851, da ejeren, justitsråd Liebenberg, lod den fuldstændig ombygge, hvor bl.a. etageinddelingen blev ændret. Den nuværende facade stammer også fra denne ombygning, mens der stadig mod gården er bevaret vinduer fra det oprindelige hus. Stueetagen er i nyere tid blevet sammenlagt med stueetagen i hjørnehuset, hvor der var indrettet postkontor.

Rådhusstræde 1 ligger på hjørnet af Rådhusstræde og Brolægger-stræde og består af et grundmuret hjørnehus i fire etager og kælder med fem almindelige fag og et bredt portfag mod Rådhusstræde, et skråt hjørnefag og syv fag mod Brolæggerstræde. Hjørnehuset har heltag hængt med sortglaserede tegl og en lille skorstenspibe i tagryggen. Der sidder fire kviste med buet zinktag i hver tagflade mod de to gader samt en i smigfaget, og i gårdens tagflader er der tre lignende kviste samt en kvist i skotrenden. Sammenbygget med hjørnebygningen mod Brolæggerstræde er endnu et grundmuret femfags forhus i fem etager over en kælder og med heltag hængt med sortglaserede tegl. Der er to kviste mod gaden med buet zinktag, og i tagfladen mod gården er der tre ovenlysvinduer. Sammenbygget med dette forhus med et smigfag er et etfags grundmuret sidehus med fri gavl mod syd, ligeledes i fem etager og kælder og med teglhængt heltag af sortglaserede vingefalstagsten og zinkbelægning over smigfaget. Hjørnehuset, forhuset mod Brolæggerstræde og det lille sidehus omkranser sammen med naboens bagvanter et langstrakt gårdrum belagt med brosten. Hjørnebygningens underfacade samt første sals midterste tilbagetrukne fire fag mod Rådhusstræde og fem tilbagetrukne fag mod Brolæggerstræde fremstår refendpudset, mens yderfagene og resten af facaden er glatpudset. I underkanten af stueetagens vinduer løber et bånd, og mellem stueetage og første sal er en kordongesims af sandsten. Første sals vinduer har et sålbænksbånd under de midterste tilbagetrukne fag, mens yderfagenes vinduer er fremhævet med konsolbårne trekantsfrontoner af sandsten. På hjørnefaget er der konsolbårne sandstensplader med jerngitter foran vinduerne på første og anden sal og segmentbue over anden sals vindue. Hovedgesimsen består af konsoller med akantusblade. I stueetagen, på første og anden sal er mod gaden nyere brunmalede korspostvinduer med overfalsede torudede underrammer uden lodpost. På tredje sal sidder tilsvarende torammede, torudede vinduer uden lodpost, og til kælderen er forskellige nyere vinduer. Kvistene har ældre hvidmalede vinduer med smårudede rammer. I hjørnefaget er opgang ad tre trin til stueetagen gennem en ældre tofløjet dør i mørkt træ. I det søndre yderfag mod Rådhusstræde sidder en grønmalet ældre tofløjet port omgivet af pilastre, med kanneleret slagliste, bosserede fyldinger og overvindue med krydssprosser. Brolæggerstræde 13 har over en sortmalet sokkel af kvadre en pudset facade med lys brun underfacade og lys gul overfacade adskilt af et sålbænksbånd under første sals vinduer. Anden sal har også et gennemgående sålbænksbånd, mens tredje og fjerde sals vinduer har sålbænk under hvert vindue. Facaden afsluttes af en tandsnitsgesims. I stueetagen er der indgang i de to yderfag ad nyere døre, og derimellem ligger stueetagens vinduer tilbagetrukket i hver sin niche. Over både døre og vinduer er der buede fordakninger. Øvrige vinduer undtagen på fjerde sal har indfatninger og profilerede fordakninger. Første og anden sal har ældre korspostvinduer med torudede underrammer, og tredje og fjerde sal har ældre torammede, torudede vinduer. Kældervinduerne er afblændet. Gårdsiderne af hjørnebygningen står pudset og gulmalet og afsluttes foroven af en enkel, gulmalet gesims. Vinduerne er dels nye utraditionelle vinduer uden lodpost og med tophængte overrammer, dels ældre korspostvinduer og torammede vinduer, hvor enkelte på gårdsiden af fløjen mod Brolæggerstræde har bevaret smårudede rammer og gamle glas. Gårdsiden af Brolæggerstræde 13 er pudset og malet gul som hjørnebygningen og har overvejende ældre korspostvinduer og torammede vinduer med smårudede rammer. Der er forskellige fyldingsdøre til stueetagen og kælderen samt ældre portfløje. Døre og portfløje er grønmalede, og vinduerne er hvidmalede. Hjørnebygningen anvendes dels til erhverv og dels til beboelse. Portrummmet er belagt med skifersten, har højt brystningspanel af stafbrædder, pudsede overvægge, gesims og loft med listedekoration. Der er afvisersten af granit både mod gaden og gården. Adgang til trapperummet, som er placeret mod gården, sker gennem en nyere tofløjet dør. Trapperummet har pudsede vægge og lofter, og trappen har pudsede underløb, drejede balustre, udkehlet håndliste, vangesnirkel og trin belagt med linoleum. Der er adgang til stueetagen ad en oprindelig, tofløjet dør, og her er bevaret brystnings-, pille- og lysningspaneler. Stueetagen består af ét stort rum, som også omfatter stueetagen i Brolæggerstræde 13, og hvor dragere og søjler erstatter tidligere bærende vægge. Ved det skrå hjørne er et ældre vindfang opbygget af fyldingspaneler med pilastre. Der er bræddegulve og pudsede overvægge og lofter. Første sal er indrettet med stuer en suite og værelser mod de to gader og sekundære rum, herunder flere baderum med nye overflader, mod gården. Stuerne har overvejende brystnings-, pille- og lysningspaneler, pudsede lofter med gesims og stuk samt tofløjede tofyldingsdøre, til dels med samtidige gerichter og indstukne hængsler. I etfagsrummet over porten er bevaret et dekoreret, ådret loft, og i trefagsstuen er der lærredsbetrukne vægge. Gulve er nyere, overvejende med parket. Bagtrappen ligger mod gården med udgang fra første sal ad en ældre fyldingsdør. Trapperummet har højt panel af stafbrædder og derover pudsede vægge. Trappen har firkantede listebalustre, udkehlet håndliste og trin belagt med brun linoleum med forkantslister af messing med a la grecque bort. I trapperummet findes oprindelige korspostvinduer med smårudede rammer, gamle glas og smedede anverfere og stormjern. Anden sal har bevaret sin gamle planløsning med stuer en suite mod gaden med brystnings-, pille- og lysningspaneler, oprindelige to- og trefyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler samt pudsede lofter med gesims og stuk. På tredje sal er indrettet to lejligheder med indgang fra en fælles forstue mod gården. Begge lejligheder har bevaret oprindelige tofyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, brystnings- og pillepaneler samt pudsede lofter med gesimser. Fra stuen i den ene lejlighed er der opgang til et kammer, som ligger i Brolæggerstræde 13s lave fjerde sal. Tagetagen er ikke besigtiget. Brolæggerstræde 13 har opgang fra gaden i det højre fag op mod hjørnebygningen. Trappen er nyere og fører direkte til første sal, hvorfra der er adgang til den ældre trappe, som ligger traditionelt mod gården i det samme fag. Den gamle hovedtrappe har drejede balustre, udkehlet håndliste af mørkt lakeret træ og trin belagt med brun linoleum med forkantlister af messing med a la grecque bort. På første sal har lejligheden to stuer på to fag mod gaden og køkken med køkkenildsted mod gården samt en stue i smigfaget og et kammer i sidehuset. Der er brystning-, pille- og lysningspaneler, pudsede lofter med gesimser og rosetter, forskellige fyldingsdøre og ældre gerichter. Gulve er overvejende parketgulve. På de øvrige etager er ligeledes bevaret den ældre planløsning, paneler, fyldingsdøre, hvoraf flere er oprindelige tofyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler, og pudsede lofter med gesimser. Fra den øverste repos på bagtrappen i Rådhusstræde 1 er der adgang ad en femfyldingsdør til en lille selvstændig etværelses lejlighed i den øverste etage i Brolæggerstræde 13. Kvistlejligheden er nyere indrettet.

Den miljømæssige værdi for Rådhusstræde 1 og Brolæggerstræde 13 knytter sig til beliggenheden i begge gader, hvor hjørnehuset og forhuset mod Brolæggerstræde indgår som en integreret del af husrækkerne, som overvejende består af bygninger fra samme periode. Rådhusstræde 1 danner i kraft af sin beliggenhed på hjørnet og det afdæmpede klassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem Rådhusstræde og Brolæggerstræde. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til gårdrummet, der omkranses af hjørnebygningen og forhuset mod Brolæggerstræde med sidehus, og som med den traditionelle granitbelægning og gårdsidernes ens overfladebehandling og farve danner et harmonisk og historisk gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 1 knytter sig overordnet til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795 opført af en af de mest virksomme bygmestre. De klassicistiske træk ses bl.a. i refendfugningen i underetagen og de tilbageliggende fag på første sal, i hjørne- og yderfagenes trekantfrontoner, det skrå hjørnefag med dets detaljer, de vandrette bånd og sålbænke, den kraftige konsolbårne hovedgesims samt de oprindelige portfløje både mod gade og gård. Den kulturhistoriske værdi for Brolæggerstræde 13 knytter sig overordnet til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795, som blev ombygget i midten af 1800-årene og fik en mere dekoreret, men stadig klassicistisk inspireret facadeudformning. De aftagende etagehøjder opadtil og en ekstra indskudt etage imødekom den store mangel på boliger, der var i København i midten af århundredet op til voldenes fald. For begge ejendomme knytter de kulturhistoriske værdier sig også til gårdsidernes prunktløse udseende og til de bevarede oprindelige vinduer med smårudede rammer med gamle glas og smedede beslag. Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 1 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Forhusets oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved den gennemgående port og hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med panelering og stukkatur, og de mere funktionsbetingede rum mod gården, herunder bagtrappens enkle udformning. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Den kulturhistoriske værdi for Brolæggerstræde 13 knytter sig i det indre til hovedetagernes planløsning med hovedtrappen beliggende mod gården, de fine stuer mod gaden med paneler og pudsede lofter med gesimser og de mere funktionsbetingede rum mod gården, herunder køkkenerne med køkkenskorsten og det lille kammer i sidehuset. Der ligger kulturhistorisk værdi i de bevarede bygningsdele og -detaljer fra både det oprindelige hus opført lige efter branden og fra ombygningen i midten af 1800-tallet. Begge dele fortæller husets historie og vidner om forskellige tiders udsmykningsidealer og håndværksmæssige kunnen.

Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 1 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform som hjørnebygning med heltag og skråt hjørnefag samt til gadefacadens klassicistiske udtryk og den stramme fagdeling. Facaderne er karakteriseret ved en overordnet symmetri med tilbagetrukne midterpartier og fremhævede yder- og hjørnefag. Kun portens placering i det ene yderfag afviger fra symmetrien. Underfacaden og de midterste fag af første sal er refendfugede, hvor især stueetagens knækkede refendfuger, som illuderer slutsten over vinduer og port, danner en tung underdel for den store bygning. Over kordongesimsen står facaden glatpudset og med et lettere udtryk, men dog med markante konsolbårne trekantfrontoner over vinduerne i ydefagene og segmentbue på hjørnefaget. Øverst danner en kraftig konsolgesims afslutning på den dekorerede facade. Den arkitektoniske værdi for Brolæggerstræde 13 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform med heltag og til den stramt symmetriske og fagdelte senklassicistiske facade med indgange i de to yderfag. Underfacaden har sin egen udformning med dybtliggende døre med trapper i murtykkelsen, blændinger under vinduerne og de karakteristiske svungne øjenbryn over vinduerne og spinkle hængestave ned langs siderne. Over kordongesimsen dominerer de vandrette elementer som vinduesbånd, profilerede sålbænke, fordakninger over vinduer og hovedgesims. Disse elementer holder facaden visuelt fast i en harmonisk balance på trods af den indskudte etage. Facaden er et eksempel på den schinkelske senklassicisme, der med inspiration fra berliner-arkitekten K.F. Schinkel var populær i København i 1840erne og 50erne. Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 1 knytter sig i det indre til hovedtrappen, der fører op gennem etagerne, og i lejlighederne på hovedetagerne knytter de sig til velproportionerede stuer med panelering og stukkatur, hvor de dekorative elementer og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer. Den arkitektoniske værdi for Brolæggerstræde 13 knytter sig i det indre overvejende til det gamle hovedtrapperum og til stuerne mod gaden med panelering og enkle stuklofter.

Læs videre om

• Hyskenstræde 3-5, København
• Nyhavn 15, København
• Nyhavn 49, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen