Rådhusstræde 13 ligger på Rådhusstræde 13 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Forhuset er opført i to etager med kvist over fire fag – formentlig i årene 1730-34, efter at den store brand 1728 havde lagt store dele af København i ruiner. Få huse derfra blev ilden ellers stoppet. Til gengæld slap ejendommen og nabobygningerne heldigt fra den næste store bybrand i 1795, hvor branden blev standset netop ved denne husrække. I 1802 blev forhuset forhøjet med en etage, mens gadefacadens udsmykning stammer fra 1852-53. I 1886 blev der søgt om opførelse af et trappehus, og i begyndelsen af 1900-tallet gennemførtes en større ombygning og udvidelse af ejendommen i Rådhusstræde. I 1904 blev forhusets etageplaner således væsentlig ændret, idet flere mindre rum blev slået sammen til to store sale i stueetagen og på 1. salen. Nogle af detaljerne fra de oprindelige stuklofter fra 1740'erne blev efterfølgende kopieret over på den øvrige del af salenes lofter, hvorved de nuværende stuklofter blev skabt. De er i rokokostil med detaljer inspireret af arkitekten François de Cuvillies. Medaljonerne med festoner på 1. salens endevæg er derimod i nyklassicistisk stil. Hovedparten af panelerne har rokokoprofiler med konkave hjørner på fyldingsspejlet. De går formentlig tilbage til husets opførelse, men panelerne i vindueslysningerne har spor efter, at de tidligere var skodder, der siden blev ombygget til lysningspaneler. Enkelte lysningspaneler er i nyklassicistisk stil. Ejendommen blev i 1881 købt af grossistvirksomheden, Sthyr & Kjær, der beholdt den indtil 1969. I 1903 erhvervede virksomheden også naboejendommene i Magstræde 12 og 14 og i forbindelse med den store ombygning i begyndelsen af 1900-tallet opførtes også et dybt pakhus i Magstræde 14, der tillige blev baghus til Rådhusstræde 13. Samtidig åbnedes adgangen indvendigt mellem ejendommene. I 1969 købte Københavns Kommune de tre sammenhængende ejendomme, der blev indrettet til ungdoms- og kulturhus med musik- og teaterscener, biograf, caféer, foreningslokaler m.m.

Beskrivelse

Forhuset er beliggende i en husrække i Rådhusstræde i Indre København skråt over for pladsen, Vandkunsten. Selve ejendommen er vinkelbygget med forhus mod Rådhusstræde og et nordvendt sidehus med et selvstændigt trappehus og hovedindgang i vinklen mellem de to fløje. Sidehuset er sammenbygget med et pakhus, hvis hovedindgang ligger i Magstræde. Forhuset er grundmuret med tre fulde etager over en høj kælder og udnyttet tagetage. Det er ti vinduesfag bredt med en portgennemkørsel til gården i de to sydligste fag. Mod gaden står facaden kvaderpudset med en høj brunmalet sokkel, der afsluttes af en kraftig kordongesims under stueetagens vinduer. Derover er facaden hvidmalet. En profileret kordongesims markerer også overgangen fra stueetagen til 1. sal. Vinduerne er placeret regelmæssigt på rad og række. I kælderetagen er de kvadratiske med opsprodsning, mens de øvrige vinduer er af traditionel dannebrogstype af ældre dato, der er lidt lavere på 2. sal end i stueetagen og på 1. sal. De hvidmalede vinduer har kitfals og forsatsruder. Facaden afsluttes af et konsolbårent tagudhæng. Forhuset dækkes af et heltag, der til gadesiden er beklædt med skifer, mens gårdsiden er teglhængt med røde sten. Mod gaden er tagetagen udstyret med fem kviste. Portåbningen lukkes af en tredelt, brunmalet port med fyldinger, der afsluttes med et opsprosset lunettevindue. Portrummet er udstyret med brystpaneler prydet med kvadrater på højkant. På sydsiden findes et bredt granittrin. I nordvæggen ses en nyere dør til kælderen. Ved siden af porten findes desuden et gammelt klokketræk. Kun de fire sydligste fag er synlige på forhusets gårdside. Fundamentet er sortmalet, mens facaden står pudset og malet i en afdæmpet rødbrun farve i højde med undersiden af stueetagens vinduer og derover gråpudset. Vinduerne på gårdsiden er af traditionel type med kitfals i forskellig størrelse og placeret på række og geled. I taget findes en enkel kvist. Indvendigt rummer forhusets kælder et stort rum med indgang fra porten og sidehuset. Rummet har fritlagte bjælker i loftet og klinkegulv. I stueetagen findes en stor gennemlyst sal med linoleumsgulv og fyldingspaneler fra gulv til loft i de dybe vinduesnicher og på vinduesvæggen mod gaden samt brystpanel eller fodpanel på de øvrige vægge. Rummet afsluttes af en profileret gesims og et rigt udsmykket stukloft med rokokoornamentik. På 1. sal findes to mindre rum over porten, mens resten af etagen udgøres af en stor sal med bræddegulv, vinduesvæg med fyldingspaneler fra gulv til loft, lysningspaneler samt brystpaneler på de øvrige vægge, bortset fra den sydlige endevæg. Denne rummer et glat midterparti afgrænset af profilerede lister omkring et tidligere ovnfelt, der afsluttes med stuk-ornamenter i rokokostil. På hver side heraf findes en fyldingsdør med en rund portrætmedaljon og festoner ovenover. Salen åbner sig mod sidehuset med tre bueåbninger. Den afsluttes af et rigt udsmykket stukloft med rokokodekoration og profileret gesims. På 2. sal findes en lang gang mod gården og en række mindre rum mod gaden. Også i tagetagen er der flere rum. Rummene er forskelligt udstyret. Nogle har linoleumsgulv, andre bræddegulve. Der er rum med panelbeklædning på vinduesvæggen og brystpaneler langs de øvrige vægge; andre er enkelt udstyret. Lofterne er pudsede. Forhuset har siden 1969 været en del af kulturhuset Huset, som omfatter de tre ejendomme i Rådhusstræde 13 og Magstræde 12 og 14, der i dag indgår i et samlet kompleks med åben forbindelse i mellem ejendommene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets anselige størrelse og betydning i rækken af større og mindre borgerhuse i Rådhusstræde, der såvel gennem alder og stil giver et fint billede på 1700- og 1800-tallets borgerlige arkitektur i København.

Kulturhistorisk værdi

Kulturhistorisk er forhuset især interessant som et fint eksempel på et større københavnsk byhus i en senklassicistisk stil, der satte sit præg på København i 1840 og 1850'erne og var inspireret af berlinerarkitekten K.F. Schinkels arkitektur. Stilarten kommer bl.a. til udtryk i den reliefagtige dekorative behandling af hele facaden i kvadermønstret puds og kordongesimserne. Karakteristisk er også skiftet fra den forudgående klassicismes fremhævning af midt- og sidepartier f.eks. gennem vinduesomramninger i en afbalanceret komposition til den mere ensartede behandling af hele facaden i Rådhusstræde 13 med vinduer taktfast på række og geled. Typisk for senklassicismen er også de malede facader og dannebrogsvinduerne, der aftager i størrelse i de øvre etager for at skabe lethed i facaden foruden en detalje som de klassisk inspirerede konsoller med akantusblade under tagudhænget. Interiørerne er anderledes stilistisk blandede i de repræsentative sale med lofter og fyldingspaneler i rokokostil kombineret med vægdekorationer og enkelte fyldingspaneler i klassicismens formsprog og nyere bueåbninger fra 1900-talles begyndelse, der fortæller om husets omskiftelige bygningshistorie. Interessant er især stuklofterne, hvis Cuvillies-inspirerede rokokoelementer bl.a. vidner om det europæiske udsyn, som prægede det københavnske byggemiljø i midten af 1700-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig især til den sluttede og harmoniske gadefacade med det senklassicistiske stiludtryk præget af regelmæssighed og orden med tætsiddende vinduer på række og geled og den vandrette accentuering gennem kordongesimser og tagudhænget. Dertil kommer hierarkiet udtrykt i vinduernes forskellige højde fra etage til etage og reliefvirkningen i facaderne især tilvejebragt gennem kvaderpudsning og gesimser. Reliefvirkningen bidrager tillige til en fin lys/skyggevirkning i gadefacaden. Værd at bemærke er også tyngden nedadtil i facaden, der skyldes den mørke sokkel, de to kordongesimser og det kraftigere relief i de to nederste etagers kvaderpudsning. Den sidevendte port viser i øvrigt, at en god funktion med ubrudte etageplaner er blevet vægtet højere end ideelle krav om symmetri. Gårdfacaden er anderledes nøgtern uden dekorationer og nok præget af en vis orden, men med en mere funktionel placering af vinduerne i forskellig størrelse. Planerne er præget af funktionelle hensyn med et stort rum i størstedelen af forhusets tre nedre etager, mens de to øverste etager rummer flere mindre rum. Et vist hierarki kommer til udtryk i rummenes udstyrelse fra kælderens rå bjælkelofter og moderne klinkegulv over stueetagen og 1. sals repræsentative sale med rige stuklofter og panelbeklædning til de to øvre etagers mindre rum med lavere lofthøjde, simpelt pudsede lofter og enklere rumudstyr.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links