Rådhusstræde 15, København

Rådhusstræde, der strækker sig fra Nytorv over Vandkunsten til Frederiksholms Kanal, nævnes fra 1540 og er opkaldt efter byens rådhus på Nytorv fra slutningen af 1400-tallet. Tidligere hed gaden Vandmøllestræde, idet der i middelalderen lå en Vandmølle på Vandkunsten. På Geddes kort fra 1757 benævnes den sydlige del af Rådhusstræde stadig som Vandmøllestræde, men kort efter blev den en del af Rådhusstræde. Rådhusstræde 15 er opført i 1730-32 for hattemager Niels Jørgensen Egholm, oprindeligt med en gotisk spids mod gaden. Denne blev fjernet i 1888, hvor huset blev ombygget og bl.a. fik fladt heltag. Facadens nuværende udseende stammer fra denne ombygning. Sidehuset i bindingsværk er opført samtidig med forhuset.

Rådhusstræde 15 består af et grundmuret forhus i tre fag og fire etager over kælder og et hermed sammenbygget sidehus i fire fag bindingsværk og tre etager over kælder. Forhuset har lavt heltag med brandkamme på begge sider og er mod gaden belagt med skifer. Taget mod gården samt for sidehuset er ikke synligt. Der er en skorstenspibe i tagfladen mod gården. Bygningerne omkranser sammen med nabobygningernes bagsider et meget lille gårdrum. Forhuset er en del af den sammenhængende husrække langs den østre side af Rådhusstræde. Facaden har en taktfast fagdeling og står over en sortmalet murfod pudset og malet lys blågrøn. Der er en profileret kordongesims mellem stueetagen og første sal og mellem tredje og fjerde sal en gesims og frise med løbende hund. Mellem vinduerne på fjerde sal er der pilastre under en hovedgesims med konsoller. Facadeudsmykningerne er malet hvide. I stueetagen, på første og tredje sal er der korspostvinduer med todelte underrammer, øvrige vinduer er torammede og torudede, alle malet hvide. I det søndre fag fører granittrin via hovedindgangen til den gennemgående forstuegang. Hoveddøren er en mørk blågrønmalet fyldingsdør med en rude med kurvede sprosser i det øverste felt, udskåret indfatning af træ og overvindue med krydssprosser. På murpillen mellem dør og vindue er indmuret en platte med inskription, en hat og årstallet 1729. Mod gården har forhuset et synligt fag, der er pudset og malet lys grå med en enkel hovedgesims. En trappe af stålriste fører til en nyere adgangsdør mod forstuegangen. Sidehusets bindingsværk krager ud for hver etage og fremstår med mørkmalet tømmer og pudsede, lysegrå tavl. Vinduerne er korspostvinduer med todelte underrammer og flere steder trukket glas; enkelte rammer er smårudede. Adgang til bygningen foregår i den let hævede stueetage, hvor en gennemgående forstuegang forbinder gade og gård og mod gården giver plads til trappen, der forbinder alle etager. Umiddelbart inden for hoveddøren fører nogle trin op til gangen. Trappen er en halvsvingstrappe med pudsede underløb, drejede balustre, udkehlet håndliste, hovedstykker samt trin belagt med linoleum ligesom forstuegangen. Etagerne har den samme traditionelle planløsning med stuer mod gaden og funktionsprægede rum mod gården og i sidehuset. Mod gaden er en tofagsstue og et etfagsrum med adgang fra trappen; på første sal er disse to rum lagt sammen. Ved overgangen til sidehuset er en mindre mellemgang og rum med nyere toiletter. Adgang til sidehuset sker via en dør i et fladbuet blændingsfelt. Stue- og kælderetagen udgør ét lejemål og står i intern forbindelse via en nyere spindeltrappe. Kælderen har fladbuede nicher i ydermurene, synlig tømmerkonstruktion af bjælker og dragere, et bevaret ildsted i sidehuset og i øvrigt nyere indretning og overflader. Især stuer mod gaden har udsmykning med enkelte lysnings-, brystnings- og pillepaneler, profilerede gerichter og ældre fyldingsdøre. Vinduerne er af forskellige, traditionelle typer, bl.a. rundposte og plane poste med kvartstaf, og med en del ældre smedede anverfere og stormjern. Lofter er glatpudsede eller med synlige bjælker med pudsede eller panelerede felter imellem. Gulve er nyere trægulve eller belagt med linoleum eller faste tæpper.

Den miljømæssige værdi for Rådhusstræde 15 knytter sig til beliggenheden i Rådhusstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken af lignende bygninger, der trods forskelle i højde, bredde og udsmykning danner en harmonisk helhed. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den samlede ejendom med for- og sidehus, der omkranser et lille gårdrum i en meget tæt bebyggelse, der er karakteristisk for den førindustrielle storby også under den tidlige industrialisering før citydannelsen omkring 1900 og de begyndende saneringer fra omkring 1930.

Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 15 knytter sig generelt til ejendommen som et eksempel på en bygning opført mellem de to store bybrande. Forhuset er opført i grundmur og sidehuset i bindingsværk kort efter branden i 1728. Begge bygninger overlevede branden i 1795. Selv om den nuværende gadefacade stammer fra en ombygning i 1880'erne, hvor den har fået sit afdæmpede, klassicistiske udtryk, vidner ejendommen om tiden efter 1728-branden, hvor forhuse primært skulle opføres i grundmur, mens side- og baghuse kunne bygges i bindingsværk. Bygningens forhøjelse med en ekstra etage vidner om nødvendigheden af flere boliger til Københavns voksende befolkning i 1800-tallet. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i bebyggelsesstrukturen med for- og sidehus omkring et meget lille gårdrum, der vidner om den tætte bystruktur i det gamle København. Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 15 knytter sig i det ydre til facadens udsmykning med kordongesimser, friser, pilastre og hovedgesims som tidstypisk, senklassicistisk facadeudsmykning. Hertil kommer den indmurede tavle med inskription, årstallet 1729 og relief med en hat, der antages at henvise til den oprindelige bygherre, hattemager Niels Jørgensen Egholm. Endvidere knytter de kulturhistoriske værdier sig til forskellen mellem den dekorerede facade og de prunkløse gårdsider med sidehuset i det dengang billigere bindingsværk, herunder til de udkragede stokværk. Herudover knytter værdierne sig til bygningens smalle facade på tre fag, der vidner om husets historie som en mindre ejendom med samme plantype som de tidlige boder. I de smalle almindelige huse, der ikke havde portgennemgang, som de større gårde havde, var der i stedet en gennemgående forstuegang fra gade til gård, hvor trappen var placeret. Etagerne havde den samme planløsning med sekundære rum mod gården og stuer mod gaden. Efter Københavns brand i 1728 blev størsteparten af husene opført som etagehuse med en eller flere af denne type lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Denne planløsning kan stadig aflæses, hvilket bidrager til husets kulturhistoriske værdi. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig herudover til den traditionelle hovedtrappe i forstuegangen og til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer som vinduer, håndsmedede anverfere og stormjern, pille-, lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre med indfatninger og stukudsmykning.

Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 15 knytter sig i det ydre til forhusets høje, smalle facade med den enkle facadekomposition med taktfast vinduessætning, den enkle kordongesims, den tidligere hovedgesims med løbende hund, og den øverste etages pilastre og konsolbårne hovedgesims. Mod gården knytter den arkitektoniske værdi sig til sidehusets bindingsværksfacade med den faste fagdeling og de vandrette vinduesbånd, der følger bindingsværkets fag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de delvist bevarede, stadigt aflæselige planløsninger og rum med snedkerdetaljer som profilerede paneler på vægge og enkelte lofter, fyldingsdøre og vinduer samt til hovedtrappen med alle detaljer.

Læs videre om

• Baron Boltens Gård, København
• Magstræde 12, København
• Møntergade 12, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen