Rådhusstræde 17, København

Rådhusstræde, der strækker sig fra Nytorv over Vandkunsten til Frederiksholms Kanal, nævnes fra 1540 og er opkaldt efter byens rådhus på Nytorv fra slutningen af 1400-tallet. Tidligere hed gaden Vandmøllestræde, idet der i middelalderen lå en Vandmølle på Vandkunsten. På Geddes kort fra 1757 benævnes den sydlige del af Rådhusstræde stadig som Vandmøllestræde, men kort efter blev den en del af Rådhusstræde. Rådhusstræde 17 tilhører de ældste huse i kvarteret og er blandt dem, der overlevede begge store bybrande i 1728 og 1795. Huset er formentligt opført i slutningen af 1600-tallet (Historiske Huse omtaler en inskription, der viser årstallet 1697, men den er der ikke i dag), men husets udtryk stammer fra ca. 1740. Huset blev istandsat i 1943 og igen i starten af 1980'erne, hvor taget og hoveddøren blev skiftet ud. Formentlig er huset desuden blev ombygget indvendigt i 1970'erne.

Rådhusstræde 17 består af en hjørnebygning i tre etager over en kælder, med seks fag til Rådhusstræde og tre fag til Magstræde. Facaden står i grundmur, mens gårdsiden og gavlene står i bindingsværk. Bygningen afsluttes med et heltag hængt med røde tegl. I taget er en gavlkvist over to vinduesfag til Rådhusstræde, med koøje i øverste etage, med en halvrund kvist på hver side af gavlkvisten. Der er to skorstenspiber og to tagvinduer i tagfladen mod gården. Facaden er pudset med sortmalet murfod, hvidmalet kordongesims og en muret, hovedgesims under tagudhænget. Gavlkvisten afsluttes med en gesims med ører udført i træ. Farveholdningen i facaden er hvide gesimser som kontrast til den rosa murflade. Hjørnebygningen består af et forhus med to små sidehuse, hvorimellem der ligger et meget lille gårdrum, der er tæt omkranset af gavlene af de omkringliggende huse. I facaden ses en tofløjet lysegråmalet hoveddør med fyldninger og indfatning med volutkonsoller, der bærer en profileret fordakning. Døren er en nyere kopi af den oprindelige hoveddør. Et stykke over døren er et torammet overvindue med både ældre og nyere beslag. Til kælderen findes to nedgange med trapper ned til nyere dørpartier med glas. Facaden og gavlen til Magstræde har traditionelt udførte hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer i stue- og første etage. På anden og tredje sal er der traditionelt udførte torammede vinduer med en enkelt tværsprosse. Vinduerne har på nær i stuen th. ældre hjørnebånd og skifersålbænke. Der er nyere butiksvinduer i kælderen. Til Magstræde ses flere vinduesblændinger, en enkelt med sålbænk. Gårdsiden fremstår med synligt bindingsværk i sidehusenes gavle. Træværket står sorttjæret, og murværket er gulkalket. På første og anden sal er der en smal lukket svalegang, der forbinder de to sidehuse. Her er nyere traditionelt udførte etrammede vinduer med enkelte ruder. I gårdsiden er en nyere dør. Rådhusstræde 17 indeholder to erhvervslejemål i kælderen, og herover er i stueetagen to lejligheder og én lejlighed på første og anden sal. I tagetagen er tillige en lejlighed, hvor der er loft til kip og en stejl ligeløbstrappe til en hems. Bygningens oprindelige planløsning er til dels bevaret på de forskellige etager, som er disponeret med en stue mod gaden, mens trapperummet ligger mod gården. På stueetagen tv. ligger køkkenet i sidehuset, på stueetagen th. ligger et lille køkken i stuen, mens sidehuset er indrettet med et værelse. På første og anden sal ligger stuerne mod gaden og køkken eller værelse i sidehuset. De to lejemål på hver side af trappen er her forbundet på gårdsiden ved en svalegang af nyere dato. Ydermuren af bindingsværk er stadig synlig. Badeværelserne er placeret mod gården. Hovedtrappen er fra forstuegangen og op til den høje stueetage skiftet ud med en nyere trappe, mens den ældre hovedtrappe er bevaret fra stueetagen til og med anden sal. Den ældre trappe er udført i lysegråmalet træ med udskårne balustre og udkehlet sortmalet håndliste. Trappetrinene er beklædt med linoleum. I lejlighederne er interiøret til dels bevaret og præget af ældre eller nyere, men traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, skillevægge i bindingsværk, pudsede vægge og lofter med loftsgesimser i stueetagen og på første sal, loftsbjælker på anden sal, fyldingsdøre med ældre indstukne hængsler og tilhørende, klassicistiske gerichter samt lysnings-, pille- og brystningspaneler. Vinduerne har oprindelige eller traditionelt udførte rundposte. I køkkener og badeværelser er overvejende nyere materialer, og det samme er gældende for kælderen.

Den miljømæssige værdi ved Rådhusstræde 17 knytter sig til beliggenheden i Rådhusstræde og Magstræde, hvor hjørnebygningen indgår som en integreret del af husrækkerne, der består af klassicistiske bygninger opført i 1700-tallet. Selv om husene er fra både før og efter de store bybrande i 1728 og 1795, fremstår de samlet som en historisk helhed. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den lille grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og små sidehuse omkring et lille trangt gårdrum, der er karakteristisk for den førindustrielle storby også under den tidlige industrialisering før citydannelsen omkring 1900 og de begyndende saneringer fra omkring 1930. Hertil kommer desuden den typiske svalegang om end af nyere dato, som bl.a. kendes fra de klassiske slumfotografier fra århundredskiftet. Rådhusstræde 17 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og et yderst velbevaret eksempel på et historisk kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 17 knytter sig til forhusets udformning som et helstøbt eksempel på et traditionelt gavlkvisthus, som afspejler Københavns borgerlige etagebyggeri fra første halvdel af 1700-tallet. Det bidrager til husets kulturhistoriske værdi, at det stadig står med sin gavlkvist og dermed fortæller historien om husets fortid som beboelseshus og pakhus i ét, som der dengang var mange af. De fleste er senere blevet forhøjet, hvorved gavlkvisten forsvandt. Efter branden i 1728 blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Denne planløsning kan stadig aflæses, hvilket bidrager til husets kulturhistoriske værdi. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i bebyggelsesstrukturen med for- og sidehuse omkring et meget lille gårdrum, der vidner om den tætte bystruktur, og på forskellen mellem den præsentable gadefacade og de prunkløse gårdsider. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til trapperummet med den ældre etløbede trappe, de ældre fyldingsdøre og panelering. Forhusets sammenlagte lejligheder på første og anden sal afspejler den oprindelige opdeling med to små lejligheder per etage, som den eksisterer endnu i stueetagen.

Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 17 knytter sig i det ydre til hjørneplaceringen, der får bygningen til at fremstå mere markant, og den enkle facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, hoveddør og kældernedgange, som bidrager til ejendommens overordnet harmoniske fremtræden. De markerede gesimser giver facaden et afbalanceret udtryk under det teglhængte heltag med den store, centralt placerede gavlkvist, hvor gesimsen med ører skaber visuel balance. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværket, der viser husets konstruktion, og den harmoniske farvesætning. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til elementerne af de bevarede planløsninger, trapperummet med den bevarede trappe, fra stueetagen og op, med alle detaljer og de ældre og traditionelt udførte døre, vinduer og paneler, der afspejler husets oprindelse.

Læs videre om

• Parterrehaven, Tivoli, København
• Rigsarkivet, København
• Store Kannikestræde 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen