Rådhusstræde 5, København

Rådhusstræde 5 er opført i 1795-96, kort efter den store brand i 1795, for maler Andreas Petersen. Bygningen blev forhøjet med en etage i 1830, og facaden blev igen ombygget mellem 1871-75. Det er måske fra denne tid, at butiksindretningen i gadeniveau med de store vinduer, stammer. I 1888 beskrives facaden som pudset og oliemalet.

Rådhusstræde 5 indgår som en del af en sammenhængende husrække langs den østre side af Rådhusstræde og består af et grundmuret forhus på seks fag i fire etager med kælder mod gården og heltag belagt med røde vingetegl. I tagryggen sidder to filtsede skorstenspiber. I tagfladen mod gaden er der tre zinkbeklædte heltagskviste, og mod gården sidder ovenlysvinduer. Sammenbygget med forhuset er et sidehus og et baghus, som ikke er fredede. Her imellem er en lille gård. Facaden står pudset og malet lyseblå med refendfuget underetage og hvidmalede gesimser og andre dekorationer. Den centrerede indgangsdør er markeret på begge sider med kannelerede pilastre med sokkel og kapitæler, herover er en profileret kordongesims med tandsnit, og facaden krones af en hovedgesims med sparenkopper. Omkring alle vinduer er der profilerede indfatninger, under anden sals vinduer er der sålbænke og under den forhøjede tredje sals vinduer løber et profileret gennemgående bånd. I stueetagen er der ældre mørkegrønmalede butiksvinduer, det vestre har sprosseopdelt overvindue og en tofløjet trefyldingsdør med stort overvindue. Vinduerne i etagerne er nyere koblede korspostvinduer med todelte underrammer. I kvistene sidder torammede vinduer. Gårdsiden står pudset og gulmalet og afsluttet foroven af en retkantet gulmalet gesims. Til trapperummet sidder en ny grøn dør, og i facaden er hvidmalede nyere termovinduer, de fleste med korspost. På hver side af porten er der indgang fra gadeniveau til to butikker, der hver består af ét rum med nyere, malede gulvbrædder, pudsede vægge og overvejende ældre glaslofter indfattet i forgyldte lister. Fra hoveddøren i facaden er der adgang via et lille trappeløb til forstuegangen, der er belagt med linoleum. Her er hvidmalede pudsede vægge og loft med akantusgesims og roset. Til begge sider sidder blændede dørpartier med profilerede fordakninger med tandsnit. Disse døre har oprindeligt ført ind til stueetagen, der nu er inddraget i butikkerne i gadeniveau. Adskilt fra forstuen af en mellemdør fører hovedtrapperummet mod gården op gennem etagerne med lakerede trin, drejede hvidmalede balustre og mørk lakeret, udkehlet håndliste. På hovedreposerne er der i hver side indgang til lejlighederne med dannebrogsdøre, og midt for trappen er et blændet felt. Første sal er indrettet med to stuer på fire og to fag mod gaden, en stue i smigfaget og badeværelse mod gården. Mellem stuerne sidder oprindelige dobbelte tofyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler. Der er lysnings- og pillepaneler og i øvrigt pudsede vægge med fodpaneler. Lofterne er pudsede med hulkehlsgesimser og rosetter. Anden sal er indrettet med tre stuer mod gaden med lysnings- og pillepaneler og gamle gerichter mellem rummene, men uden dørfløje. I smigfaget er tillige bevaret brystningspaneler. Overalt er gulvene med nyere brædder. Det blev oplyst, at den tilføjede tredje sal er indrettet som de øvrige etager, men den blev ikke besigtiget. Fra hovedtrapperummet fører en simpel trætrappe til kælderen, der kun findes mod gårdsiden. Her er gulve med terrazzo, og væggene er til dels beklædt med kvadratiske fliser med knasfuge.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Rådhusstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af klassicistiske bygninger opført kort efter branden i 1795.

Den kulturhistoriske værdi ved Rådhusstræde 5 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795. Bygningens forhøjelse med en ekstra etage vidner om nødvendigheden af flere boliger til Københavns voksende befolkning, før de gamle volde faldt i midten af 1800-tallet. Der ligger også kulturhistorisk værdi i den ældre butiksfacade (fra omkring 1870'erne), der underordner sig facadens symmetri. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i hovedetagerne i såvel planløsning som interiør. Forhusets oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og en tilsvarende stue i smigfaget mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi er trapperummet med hovedtrappe med drejede balustre, lejlighedernes panelering, fyldingsdørene med indstukne hængsler og indfatninger og de pudsede lofter med stukkatur. Hertil kommer butikkernes glaslofter og kælderens terrazzogulv og flisebeklædning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri med hoveddøren i midten omgivet af pilastre, den faste fagdeling med korpostvinduer og den vandrette kordongesims, der opdeler facaden i en refendfuget, tungere underdel og en mere dekoreret overfacade kronet af hovedgesimsen. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forstuegangen med dens symmetri med de blændede indgange til hver side med profilerede fordakninger og til hovedtrappen, der fører gennem etagerne. I lejlighederne knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer, hvor de klassicistiske loftsgesimser og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Den Kgl. Skydebane, København
• Gammel Vartovvej 22, København
• Nikolaj Plads 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen