Rågegården, Blistrup

Rågegården blev opført 1915 af Povl Baumann for grosserer Henri Odewahn fra thehandlerfirmaet C.J. Carøe, der dominerede markedet med det førende mærke, Cingalla The. Det blev et herskabeligt sommerhus med tilhørende garage- og staldlænge. Garage og staldanlægget ligger indfældet i en stejl bakke, næsten skjult fra hovedhuset. På toppen af bakken troner hovedbygningen med udsigt over Kattegat, højt hævet og selv usynlig fra den befærdede kystvej.

Rågegården ligger inde i et mindre skovområde på toppen af en bakke, højt hævet over Rågeleje Strandvej med udsigt over Kattegat.

Det er et sommerhusanlæg, bestående af en U-formet hovedbygning og en L-formet stald- og garagebygning samt et ottekantet brøndhus. Der findes også et lille legehus på grunden, som er opført senere. Anlæggets to terrasser indhegnes af mure og stensætninger, der optager forskellene i terrænet.

Hovedbygningen er et toetages, engelsk inspireret country house, opført i en blanding af rosakalket murværk og brunmalet bindingsværk, tækket med stort stråtag – selv trappetårnet i bygningens hjørne har et kegleformet stråtag. Garage- og staldanlægget er opført i bindingsværk med stråtag. Det samme gælder brøndhuset.

Hovedbygningen er på 309 kvm. og staldlængen er på 234 kvm.

Rågegården ligger markant på en høj bakke, ugenert i en lille skov med udsigt over Kattegat. Hovedbygningen udgør sammen med staldlængen og brøndhuset samt de tilhørende omgivelser en væsentlig del af den samlede helhed ved Rågegården. Den kuperede grund muliggør, at herskabets hus ligger højt og frit, mens staldlængen ligger lavt og delvis inde i skråningen.

Rågegården er et velbevaret og tidstypisk eksempel på et dansk country house, tydeligt inspireret af Arts & Craft-bevægelsen og af M.H. Baillie Scotts arkitektur. Det ses især i hovedbygningens trappetårn, de elizabethanske bindingsværksvægge, skorstensformerne, de utraditionelle gavlformer og i hovedbygningens "butterfly-plan" med en lukket gård omgivet af mure. Staldlængen og brøndhuset udgør en væsentlig del af fortællingen om Rågegården, da et landsted af denne type ikke ville have kunnet fungere uden. Hertil kommer, at staldlængens og brøndhusets mere anonyme placering og enkle formsprog bidrager til forståelsen af hierarkiet mellem hovedbygning og domestikbygning.

I anlægget har Povl Baumann arbejdet med særlige arkitektoniske træk såsom små kviste, en svungen gavl, en havedør med halvcirkulært vindue over, et trappetårn, en dobbelthøj kaminstue med trappe og bindingsværksgalleri i mørkt træ samt en lys spisestue med fladbuet loft og tre dobbeltfløjede terassedøre mod vandet. Både i helhed og i detalje er bygningen et fint eksempel på Povl Baumanns sans for enkelhed og den gennemarbejdede detalje. Staldlængen og brøndhuset er uprætentiøse bygninger, skønt staldens areal er meget stort. De enkle materialer og det beskedne rumudstyr er karakteristisk for disse sekundære bygninger.

Læs videre om

• Nakkehoved Vestre Fyr
• Rigmor Stampes Vej 15
• Strandvejen 20

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen