Rødding Højskole regnes sædvanligvis for at være den første af sin art i Danmark. Den blev oprettet i 1844 på initiativ af Den Slesvigske Forening og politikeren Christian Flor med det formål at styrke dansk sprog og kultur i bondestanden. På skolen udvikledes kombinationen af kostskolekonceptet, hvor eleverne boede og spiste sammen, fællesliv samt undervisning uden afsluttende eksamen, hvilket stadig kendetegner højskoleformen.
Med tabet af Slesvig i 1864 flyttede den daværende forstander Ludvig Schrøder undervisningen nord for den nye grænse, og med en ny stifterkreds kunne han året efter åbne højskole i Askov, ca. 12 km nord for Rødding.
I Rødding blev skolen allerede i 1865 genåbnet som pigehøjskole, men måtte efter vanskelige år lukke i 1885. Først efter Genforeningen i 1920 genåbnede Rødding Højskole, nu på dansk jord.
Begge højskoler har siden da undervist ud fra den grundtvigianske højskoletradition og med et værdigrundlag, der ifølge skolerne selv bygger på livsoplysning og undervisning i tilværelsens grundvilkår samt tidens og samfundets vigtigste spørgsmål.
