Rødegård, Forpagterbolig under Dragsholm, Vindekilde

Rødegård er fra ca. 1650 og blev opført af ridefogeden på Dragsholm, Christian Pedersen Poder, og fungerede i lang tid som forpagterbolig. Gården har enkelte middelalderlige bygningsdele og har i en periode været hvidkalket. Rødegård er blevet ombygget ad flere omgang blandt andet i 1866. I dag har den tre længer af forskellig længde. Verandaen på vestlængen stammer tilsyneladende fra begyndelsen af 1900-tallet. Gården blev gennemgribende restaureret i 1980'erne ved arkitekt Peter Bering.

Rødegård, tidl. forpagtergård under Dragsholm, ligger i landsbyen Vindekilde, der er omgivet af marker. Rødegård består af tre længer i egebindingsværk i en etage, der står på en syld af sortmalede kampesten. Bindingsværket med gennemstukne bjælkeender har stolperne hvilende på en fodrem og er rødkalket over stok og sten. Størstedelen af tavlene er udmurede, men enkelte er stadig lerklinede. Huset bærer et heltag, der er tækket med strå og har kragtæer. I vestlængens vestlige tagflade sidder to kviste. I rygningen ses fem rødkalkede skorstenspiber. To af gavlenderne har bræddebeklædning lagt en på to med vandnæse og vindskeder. Begge er brunmalede. På vestlængens vestende er en lille veranda af træ og glas påbygget. Huset har flere ældre tofløjede revleporte samt traditionelt udførte revledøre og tofløjede fyldingsdøre. Over den ene portåbning ses en brunmalet bræddebeklædning. I østlængen ses en ældre revleluge. Alle døre, luger og porte er blåmalede. I den østlige længe ses enkelte ældre vinduer, ellers er de et- og torammede vinduer traditionelt udført med seks ruder i hver ramme. Alle vinduerne er blåmalede. Under vinduerne ses en blåmalet vandnæse. I det indre er Rødegård opdelt i flere boliger. En i den vestlige og delvist i den sydlige længe. En delvist i henholdsvis den sydlige og delvist østlige længe. Derudover er der tre lejligheder samt værksted og garager i den resterende del af den østlige længe. Det gælder for alle, at der er mulighed for gennemgang fra en bolig til en anden via indre døre med undtagelse af boligerne i den sydlige længe. I den vestlige længe går man ind i et bryggers med adgang til køkken. Fra køkkenet er der adgang til et mindre værelse, soveværelse, badeværelse, en mindre gang i den sydlige længe og spisestue med adgang til verandaen. Fra spisestuen er der adgang til stuer en suite. I den vestlige længe er bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, komfur, skorstenskerne, kakkelovn og stukkatur. I den vestlige og dele af den sydlige længe er overfladerne overvejende ældre, herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Herudover ses gipslofter og fliser. I den sydlige længe går man ind i en mindre forstue med adgang til et rum med en mindre trappe og adgang til værelse og stue, hvorfra der er adgang til badeværelse og køkken. I den østlige længe ligger værelser. Den østlige længe er i den midterste del nyindrettet med tre boliger, der alle har værelser, køkkener og badeværelser. I den nordligste del af længen er placeret garage og værksteder med adgang til tagetagen. I både den sydlige og østlige længe er få ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder få loftsbjælker, vægge af bindingsværk, skodder, vinduesdetaljer som lodposter, anverfere og stormkroge. De få ældre vinduer har fortsatsrammer. I både den sydlige og østlige længe er overfladerne overvejende traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, fliser, klinker, gips- og listelofter. Tagetagen er uudnyttet.

Den miljømæssige værdi ved Rødegård er knyttet til beliggenheden i landskabet og til sammenhængen mellem stuehuset og haven, hvorfra der er udkig over landskabet, der indrammes af den spredte træ- og buskbeplantning. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til den idylliske og rummelige pigstens- og græsbelagte gårdsplads, der sammen med den tilhørende have og længerne danner et helstøbt og traditionelt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Rødegård er i det ydre relateret til det traditionelle bindingsværk opført i eg med fodrem, løsholter, skråbånd og gennemstukne bjælkeender som er kalket over stok og sten på traditionel sjællandsk skik. Der er tillige værdi relateret til de bevarede lerklinede tavl, der vidner om tidligere tiders byggeskik og -materialer. I det ydre er der endvidere værdi knyttet til hierarkiet mellem længerne, der fortæller om deres forskellige anvendelse dels som bolig dels som funktionslænge, hvilket kan ses i facadernes åbninger med henholdsvis fyldingsdøre samt luger og porte. I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til længernes forskellige interiører, der vidner om, at den vestlige og sydlige længe har været anvendt til beboelse, mens den østlige længe har været en funktionslænge brugt til blandt andet opbevaring, garage og værksteder, hvilket ses i de grovere overflader især i den nordligste ende. Herudover er der kulturhistorisk værdi knyttet til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, komfur, skorstenskerne, kakkelovn og stukkatur, der vidner om husets alder.

Den arkitektoniske værdi ved Rødegård er i det ydre knyttet til det trelængede bygningsanlæg, der trods de uregelmæssigt anbragte vinduer, døre, porte, luger, løsholter og skråbånd samt længerne i forskellige længde fremstår som en samlet helhed qua de rødkalkede mure og det stråtækte heltag, der fungerer som en samlende afslutning på bygningsanlægget. Længernes uregelmæssige fremtræden giver sammen med den påbyggede veranda anlægget et malerisk og romantisk præg.

Læs videre om

• Dragsholm, Fårevejle
• Håndværkerskolen (tidl.), Hørve
• Vallekilde Højskole, Hørve

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen