Befolkning og areal i Aabenraa Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).
.
Befolkningsudviklingen i Rødekro 1921‑2020.
.
Det centrale Rødekro, 2020. Byens forretningskvarter ligger ved Østergade og den nordlige del af Hærvejen. Rødekro Hallen er nabo til Borgerhuset, byens aktivitetshus, der også huser det lokalhistoriske arkiv. Biblioteket ligger i Vestergade, og det tidligere rådhus på Hærvejen anvendes nu af et forsikringsselskab. Den tyske privatskole ses på Østergade, mens den nyindviede danske Hærvejsskole nu rummer alle skoleårgange og ligger på Skovbrynet sydvest for kortudsnittet og tæt ved grusgravene. Her ligger også Fladhøj Hallen.
.

Rødekro har en befolkning på 6.026 og et areal på 5,1 km2. Byen ligger på den landskabelige grænse mellem Øst- og Vestdanmark med Tinglev Hedeslette mod vest og et varieret morænelandskab mod øst ca. 40 m.o.h. En tunneldal fører fra byen ned til Aabenraa. Byen har station på Den Sønderjyske Længdebane, og med ca. 2 km til Østjyske Motorvej E45 er byen trafikalt centralt placeret. Der er ca. 7 km til Aabenraa, 47 km til Kolding og 27 km til grænsen ved Padborg. Rødå passerer gennem byen fra nordøst mod sydvest og er synlig langs Mjølsvej og Skovvænget.

Udnyttelsen af gruslejerne i Genner Ås, der ligger nordøst for byen, og grusmængderne i hedesletten har betydet, at landskabet omkring Rødekro på tre sider er omringet af grusbjerge og gennemhullet af søer. I kvarteret Søparken er en af søerne integreret i bebyggelsen.

Byens forretningskvarter med flere supermarkedskæder og et stort udbud af dagligvarer ligger i Østergade og ved den nordlige del af Hærvejen. Rødekro Midt er et lavt boligkompleks med almennyttige boliger og ejerboliger. Bebyggelsen er domineret af enfamilieshuse. Stationen blev i sin tid anlagt på næsten bar mark nord for kirkelandsbyen Rise, som i dag er sammenvokset med Rødekro, ligesom Brunde er det mod nordøst. De ældste huse blev bygget øst for banen langs Hærvejen og Østergade og mod vest langs Vestergade, hvor de repræsenterer 1900-tallets forskellige stilarter. De seneste byudvidelser foregår især vest for banen ved Nr. Hostrupvej og Hellevadvej og syd for Ringvej. Byens industriområde ligger i den østlige del af byen og langs motorvejen.

Stednavnets betydning

Selv om kroen anlagdes allerede i 1640’erne, er navnet først belagt noget senere, således i 1687 som Røde Krog. I senere kilder findes det som Røde Kro (1749), det røde Kroe (1771) og Røde Kroe (1781). Navnet fremstår i alle bevarede belæg som sammensat af adjektivet rød og substantivet kro, »den røde kro«. Forleddet i kronavnet kan dog også være navnet på den å, Rødå (1648 Rode aw), som kroen lå ved, altså *Rødå Kro »kroen ved Rødå«, hvor /å/ så med tiden er reduceret til den tryksvage vokal /e/. Endelig kan kronavnet også tænkes opstået som en rimform til den nærliggende bro, Rødebro (1641 Rute brugke, 1648 Rode brug), der igen havde sit navn efter Rødå, som broen førte over. Uanset hvordan, relaterer navnet sig uden tvivl til åen, hvis navn forklares med en rødlig vandfarve afledt af okker. I 1800-tallet overførtes kronavnet til den omkringliggende stationsby.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Aabenraa Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer