Rødkilde, Ulbølle

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1854 og har tidligere stået i blank mur med sorte fuger. Der blev anlagt mølle på stedet i begyndelsen af 1700-tallet, men det er usikkert, om denne mølle er identisk med den nuværende mølle. Møllen var oprindelig kornmølle, og den var i drift indtil 1959. Vandmøllen blev omfattende istandsat i 1994 og blev efterfølgende hædret med Europa Nostra prisen.

I det lavtliggende terræn syd for landevejen mellem Svendborg og Faaborg, omgivet af sø og mose, ligger herregården Rødkilde. Fredningen af Rødkilde omfatter hovedbygningen, magasinbygningen, vandmøllen og det dermed sammenbyggede kornmagasin samt stemmeværket, stensætningerne og den stensatte vandrende samt mejeribygningen.

Hovedbygningen er en fritliggende, 19 fag lang, grundmuret og hvidkalket, enetages længebygning med midtrisalitter mod gård og have. Bygningen, der er orienteret nord/syd, står med en høj, muret, hvidpudset sokkel på en base af kampesten. Taget er halvalmet og beklædt med naturskifer. I rygningen ses seks skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladen flere tagvinduer i støbejern. Midtrasilitterne står med frontoner, pilastre og en centralt placeret indgang. På hver side af midtrisalitterne ses otte vinduespartier på konsoller med bryn. På gårdsiden er tre indgangspartier, hvor granittrapper med støbejernsgelændre leder op til ældre, tofløjede, fyldingsdøre, hvoraf de to har overvinduer. Endvidere ses to nedgange til kælderetagen I frontonen er et indmuret ur og herover en klokke i en niche. På havesiden fører en dobbeltløbstrappe i granit med gelændre i smedejern op til en ældre, tofløjet terrassedør, og mod syd er der en kældernedgang. Gavlene står med omløbende gesims og hjørnepilastre. I den nordlige gavl er to vinduespartier blændet i stueetagen, i den sydlige gavl er et vinduesparti blændet. Vinduerne er oprindelige korspostvinduer med enrudede overrammer og trerudede underrammer. I tagetagen er vinduerne oprindelige korspostvinduer med enrudede overrammer og torudede underrammer. Ruderne er mestendels med trukket glas. I den høje sokkel ses ældre kældervinduer i støbejern med forskellige formater. Vinduesrammerne er hvide mens støbejernet er malet i en lys blå farve. Alle vinduerne har forsatsrammer. Indvendigt er bygningen disponeret med en ældre, overvejende symmetrisk grundplan med sale og værelser på begge sider af den centralt placeret vestibule og havestue. Der er stuer en suite og døre enfilade mod gård og have. I den nordlige ende er der køkken, bryggers, værelse og bad, i den sydlige ende er der ligeledes værelser og bad. I forbindelse med indgangene fører ældre trapper til tagetagen, der i hver gavl samt midt i tagetagen er indrettet med værelser og badeværelser, mens den resterende tagetage står uudnyttet med blotlagte konstruktioner og skorstene.

Kælderetagen er disponeret med en gennemgående gang med tilstødende opbevarings- og funktionsrum. Mod nord ses et delvist bevaret ældre køkken med tørrested, støbejernskomfur og blåmalet, fast inventar. Hovedbygningen er i det indre generelt præget af ældre overflader, og har mange ældre bevarede bygningsdele og detaljer som planke- og teglgulve, dobbelte fyldingsdøre, gerichter, panelerede vægge og stukkatur. I enkelte rum ses nyere overflader som vinyl- og flisegulve samt nyere franske døre. Magasinbygningen er beliggende vinkelret på hovedbygningen umiddelbart nordøst herfor. Bygningen er en hvidpudset, muret længebygning i to etager med savsnitsgesims. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl med enkelte tagvinduer i støbejern, og i rygningen ses en hvidkalket skorsten med sokkel og krave. Bygningens vestre halvdel hviler på en sokkel af granit. På den nordre langside, mod vejen, ses en ældre dør samt centralt placerede ældre, tofløjede revledøre i stuen og på første sal. Der er skoddedækkede åbninger på vej- og havesiden samt et ældre vindue på vejsiden. I gavlene ses ældre, torammede, seksrudede vinduer. I det indre er stueetagens østlige gavl et ældre værksted mens første sal og tagetagen er uden skillevægge. Indvendigt står bygningen med blotlagte konstruktioner og en traditionel materialeholdning med pudsede vægge, bjælkelofter og plankegulve. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer som greb, beslag samt stormkroge og anverfere.

Vandmøllen ligger nordøst for hovedbygningen ved en bæk, der har forbindelse til Hundstrup Å, et par kilometer før dennes udløb i Nakkebølle Fjord. Anlægget ligger bag dæmningen foran mølledammen, der ligger for enden af hovedbygningens have. Fra mølledammens overflade til vandrenden under vandhjulet er der et fald på ca. 7,5 m. Møllebygningen er en syv fags bindingsværksbygning med rig tømmerkonstruktion opført på et fundament af syldsten med mølleloft, kværnloft og undermølle. Taget er et stejlt halvvalmet stråtag med kragetræer. Bygningens gavl mod overfaldshjulet er udført i træ. Bindingsværket står rødt opstolpet med hvide tavl, mens sydsiden er grundmuret og hvidkalket. Vinduerne er ældre torammede, seksrudede vinduer, og i gavlene ses ældre læsseluger. Det store overfaldshjul trækker to kværne på lad, en skråkværn og en grynkværn, og via remtræk en havrevalse. En udvendig trappe i træ leder til mølleloftet, hvorfra der er adgang til undermøllen. Indvendigt står møllen med blotlagte konstruktioner og en traditionel materialeholdning. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer herunder vinduernes stormkroge og anverfere. Fra undermøllen er der adgang til det tilstødende kornmagasin. Kornmagasinet er en enetages bindingsværkslænge med righoldig tømmerkonstruktion i 18 fag på en sokkel af kampesten. Taget er et halvvalmet stråtag med kragetræer og to stråtagskviste med læsseluger. Bindingsværket står rødt opstolpet med hvide tavl. På vejsiden ses en ældre port, i gavlen mod nordvest er der to lemme. Vinduerne er ældre torammede, seksrudede vinduer. Indvendigt er kornmagasinet et åbent rum med blotlagte konstruktioner, hvidkalkede vægge med synligt bindingsværk og jordgulv. Det udvendige faldende terræn afspejles i et niveauspring. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer herunder beslag, greb samt vinduernes stormkroge og anverfere.

Sydvest for vandmøllen og kornmagasinet ses den stensatte opdæmning med stemmeværket og malekarmen, den stensatte vandrende samt den stensatte skrænt.

Mejeribygningen er placeret nord for hovedbygningen med gavlene vendt mod øst og vest. Bygningen er en 12 fags bindingsværkslænge i en etage med rig tømmerkonstruktion og en pudset omløbende hovedgesims. Taget er halvvalmet og belagt med røde vingetegl, og i rygningen ses en skorstenspibe med sokkel og krave. Gård- og haveside står rødt opstolpet med hvide tavl over en høj, hvidkalket, muret sokkel på et fundament af syldsten. På gårdsiden fører to symmetrisk placerede trapper i granit op til to ældre, tofløjede revledøre, og granittrin fører ligeledes ned til to ældre, symmetrisk placerede kælderdøre. Den østre gavl har fremkraget bindingsværk hvilende på stikbjælkelag over den omtrukne hovedgesims, og i gavltrekanten ses en læsseluge med dele af en hejsebom. I vestre gavl ses ligeledes en luge. Vinduerne er mestendels ældre, et- og torammede opsprossede vinduer. I den murede sokkel ses ældre kældervinduer i støbejern med diagonalt placerede krydssprosser samt to nyere, traditionelt udførte trævinduer. Indvendigt er bygningen i stueetagen indrettet med en ældre beboelseslejlighed mod øst og birum til opmagasinering mod vest. Kælderen er inddelt i flere rum og fremviser en række koniske, hvidpudsede, murede søjler på firkantede baser. Bevarede murede kar vidner om den tidligere mejeridrift. Tagetagen er et åbent rum med blotlagte konstruktioner og skorsten. Der ses spor af et tidligere remsystem til fragt af gods til og fra vandmøllen. Hele bygningen er præget af ældre overflader herunder fritliggende bjælkelag med bræddelofter, ældre tegl- og bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge i træ og bindingsværk. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer som komfur, døre, greb, beslag, profilerede lodposter samt stormkroge og anverfere. Der findes kun få elektriske installationer i bygningen.

Rødkildes miljømæssige værdi ligger i den velbevarede helhed bestående af hovedbygning, park med mølledam og tilknyttede funktionsbygninger, der tilsammen danner rammen om et helstøbt og velbevaret herregårdsmiljø. Hertil kommer bygningernes funktionelle tilknytning til landskabet, hvilket særligt ses i vandmøllens og kornmagasinets beliggenhed og disponering.

Hovedbygningens kulturhistoriske værdi for knytter sig i det ydre til det senklassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader med gavltrekanter, pilastre, storsprossede vinduer og store, pudsede murflader. Hertil kommer det tidstypiske skifertag, de oprindelige vinduer og ældre trukne glas. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig i hovedbygningen til den oprindelige, symmetriske planløsning, der i det væsentlige er bevaret, med stuerne samlet omkring vestibulen og havestuen, birummene i gavlene samt soveværelserne på tagetagens midte. I den høje kælderen knytter den kulturhistoriske værdi sig til kælderens høje beliggenhed samt den oprindelige funktionelle planløsning med centralgang, køkken mod nord og teglgulvet, der sandsynligvis er ældre end bygningen. Hertil kommer de mange klassicistiske bygningsdele og detaljer, herunder plankegulve, fyldingsdøre, gerichter, dørgreb, beslag, brystningspaneler og stukkatur. Magasinbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den funktionsbetingede bygningskrop med det ubrudte tag, de overvejende lukkede mursider med skodder og læsseluger, der klart signalerer bygningens funktion som magasin.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede oprindelige grundplan, de kraftige konstruktioner samt de ældre bygningsdele og detaljer. Den kulturhistoriske værdi for vandmøllen, stensætningerne, den stensatte vandrende og kornmagasinet knytter sig til anlæggets samlede funktionelle helhed. Hertil kommer bygningernes rige bindingsværkskonstruktion, de ubrudte stråtækte tagflader, de overvejende lukkede mursider med revledøre, port og læsseluger, der vidner om bygningernes funktion som henholdsvis mølle og opmagasinering. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi for vandmøllen og kornmagasinet i de oprindelige åbne planløsninger, de blotlagte konstruktioner, der vidner om bygningernes funktion samt i de ældre bygningsdele og detaljer, herunder greb, beslag og vinduernes stormkroge og anverfere. Mejeribygningens kulturhistoriske værdi ligger i det ydre bygningens placering ud til gårdspladsen foran hovedbygningen, i den righoldige bindingsværkskonstruktion og den trukne pudsgesims, der vidner om den repræsentative betydning for Rødkilde. Endvidere kan bygningens brug som produktionsbygning aflæses i de ældre revledøre, læsseluge med dele af hejsebom og den udkragede østre gavl, der rent praktisk har beskyttet gavlens stueetage i forbindelse med op- og nedhejsning af gods. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de bevarede dele af den ældre grundplan med bolig i den østlige del og birum i den vestlige del, den uudnyttede tagetage samt til de bevarede kar i kælderen, der vidner om mejeridriften. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder de særegne koniske søjler, dørene, gerichterne, greb og beslag samt de ældre vinduer med stormkroge og anverfere. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Den arkitektoniske værdi for hovedbygningen knytter sig i det ydre til den enkle og strengt symmetriske bygningskrop med midtrisalitter under den markante tagflade, der afspejler senklassicismens idealer om et roligt udtryk og en behersket dekoration. Bygningens længde, den høje sokkel og taget i naturskifer giver tilsammen med de store vinduespartier, de tre indgangspartier med dobbeltfløjede fyldingsdøre samt smedejernsdetaljerne i værn og kældervinduer bygningen et på én gang solidt og herskabeligt udtryk, hvis enkelhed understreges af den ensartede farveholdning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den symmetriske grundplan, stuerne beliggende en suite med døre enfilade, der udover et særligt lysindfald, understreger bygningens udstrækning og herskabelighed.

Magasinbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den prunkløse bygningskrop med ubrudt tagflade og taktfaste muråbninger, der sammen med skodderne, læsselugerne og revledørene, giver bygningen et udpræget funktionelt udtryk. Den arkitektoniske værdi for vandmøllen og det dertil sammenbyggede kornmagasin knytter sig i det ydre til de traditionelle, tillukkede bindingsværksbygninger med de formfuldendte, ubrudte tagflader og de righoldige tømmerkonstruktioner, der giver de udpræget funktionsbestemte bygninger et solidt og samtidigt værdigt udtryk. Mejeribygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede, symmetriske bindingsværksbygning med stejl, ubrudt tagflade der, med de udprægede funktionsbestemte bygningsdele sammenstillet med bygningens detaljering og righoldige tømmerkonstruktion, giver et funktionelt men repræsentativt karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Hesselager, Store og Lille Hospital (tidl. kirkelade)
• Højgård, Hundstrup
• Stensero, Ollerup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen