Rødovre Mark var tidligere betegnelsen for den sydlige del af Rødovre Kommune, omtrent syd for Jyllingevej. I 1850 bestod bebyggelsen primært af en lille rækkelandsby langs Damhusengen. Byens gamle skole, der lå ved kirken, var et bindingsværkshus bygget i 1812. I 1891 var dette hus så forældet, at man valgte at bygge en ny skole, der blev taget i brug i 1891. Den gamle skolebygning blev derefter brugt som smedje og købmandshandel indtil 1940.
Rødovres tidligste udstykning er området Søtorp, der ligger ved Damhus Sø, og som i årene 1903‑06 blev bebygget med arkitekttegnede typehuse. Søtorps beboere var de første arbejdere, der flyttede til kommunen. De var uvelkomne de første mange år, fordi landbrugerne var bekymrede for, om disse arbejderfamilier ville blive en økonomisk byrde.
Efter 2. Verdenskrig var der et stort boligbehov. I Rødovre blev der som følge heraf bygget større, sammenhængende almennyttige boligområder. Et af dem er kollektivbyen Carlsro. Den var udtænkt som en by i byen med alle livsfornødenheder som fødeklinik, butikstorv, restaurant, vaskeri og faciliteter til børnepasning.
Opbygningen og udvidelsen af kommunens administration og institutioner med rådhus og bibliotek blev placeret i midten af kommunen i nærheden af den gamle landsby. Som følge af den massive tilflytning i 1950’erne og 1960’erne byggede kommunen to nye skoler i Rødovre, Valhøj (indviet 1958) og Nyager (indviet 1965), til de mange nye borgere. I 1971 åbnede også Skolen ved Espelunden, men den lukkede igen i 1990 pga. faldende elevtal.
Omkring 1990 blev der igen investeret i bymidten. I 1989 blev kulturhuset Viften bygget, og der blev bygget rullehockeybane (1996), skøjtearena (1995) og multihal (1998).