Hospice Djursland. Bygningen ligger som et cirkelslag, og alle stuer og opholdsrum har udsigt mod syd.
.

På den gamle landevej Hovedgaden, ligger stadig landevejskroen fra 1855 og den danner rammen om kulturhuset KulturHotellet. Rønde har adskillige uddannelsesbygninger, bl.a. Rønde Højskole, tidligere Djursland Højskole, fra 1894. Den ligger på Skolevej og har siden 1936 også fungeret som efterskole. Bygningerne er blevet renoveret og udbygget flere gange. I 1955 kom Rønde Skole, tidligere centralskole, tegnet af Ali Rasmussen, der også stod bag alderdomshjemmet fra 1937.

I udkanten af Rønde, ved Følle Bund, ligger Hospice Djursland fra 2006‑07 tegnet af C.F. Møller. Bygningen er lav, og materialerne er primært kobber, glas og egetræ, og komplekset ligger velintegreret i landskabet i samspil med den omkringliggende natur.

Ved Femmøller Strand ca. 10 km sydøst for Rønde etablerede arkitekten og byplanlæggeren Egil Fischer fra begyndelsen af 1920’erne og frem en feriebebyggelse efter en storslået samlet plan efter stramme servitutter, senere revideret i 1942. Der var nærmest tale om en idealby, planen er geometrisk, med akser og symmetrier, men fint indpasset i landskabet. Fischer opførte selv Molskroen i 1923 (genopført efter brand i 1940), otte af husene og en herskabelig villa til sig selv (1934‑48). Byggemåden var efter servitutterne bindingsværk.

Omkring 7 km øst for Rønde ligger Friland. I Nationalpark Mols Bjerge har Danmarks Jægerforbund opført Jagtens Hus

Videre læsning

Læs mere om Rønde

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur

Eksterne links