Det moderne Rønde er opstået i forbindelse med reguleringen af hovedvejen mellem Aarhus og Grenaa, som fra 1855 løb nord om landsbyen Rønde. Herefter bestod Rønde af to dele: Gammel Rønde, som var koncentreret med en landsbykerne omkring vejen til kirken, og Rønde med de nye bebyggelser, der skød frem langs den nyregulerede hovedvej. Den øgede bebyggelse frem mod 1880’erne mindskede imidlertid afstanden mellem de to bydele.
Den tiltagende handel langs landevejen til Aarhus blev en altafgørende faktor for den udvikling, der gjorde Rønde til en oplandsby, og det var især håndværkere og handelsfolk, som flyttede hertil. Fra 1850 til 1880 tredobledes indbyggertallet fra 174 til 543. Efter 1880’erne indtraf et mindre fald i befolkningstallet, og ved folketællingen i 1890 blev der kun registreret 521 indbyggere. Årsagerne til dette fald skal ses i lyset af vanskeligere vilkår for landbruget, som beskæftigede langt de fleste af Røndes indbyggere, og en manglende industriel udbygning. Byen blev forbigået ved anlæggelsen af de mange jernbaner i slutningen af 1800-tallet, hvilket kan have gjort Rønde mindre attraktiv at etablere virksomhed i. Andre transportformer vandt imidlertid frem. I år 1900 begyndte Rønde Omnibus at køre til og fra Løgten fire gange om ugen. En mere regelmæssig rutebilskørsel med jævnlige afgange påbegyndtes dog først i 1918.
I 1894 blev Højskolen Djursland oprettet, hvilket var med til at fremme byens befolkningsmæssige udvikling. Den grundtvigiansk funderede højskole kunne imidlertid ikke tiltrække tilstrækkeligt med elever og måtte allerede i 1897 afgive bygninger til Indre Missions Venner, som herefter drev Rønde Højskole.
Frem til 1930’erne var en stor del af Røndes indbyggere beskæftiget i landbrugssektoren, men både handelen, håndværksfagene og industrien var i vækst. I 1921 var beskæftigelsen ved disse erhverv fordelt på følgende måde: Landbrug havde 164 beskæftigede, håndværk 142, handel 119 og industri 49. Ni år senere var antallet af beskæftigede i industrien vokset til 120, mens landbruget og håndværket havde oplevet en lille nedgang og handelen en moderat vækst fra 119 til 142 beskæftigede. Den økonomiske krise i 1930’erne satte en midlertidig stopper for væksten, som dog atter indfandt sig i 1950’erne og 1960’erne. Fra 1901 til 1930 steg befolkningstallet fra 567 til 883 og videre til 1.384 i 1960.
Som et symbol på udviklingen blev det første beboelseshus på den snorlige Hovedgaden i 1968 revet ned til fordel for en parkeringsplads, som skulle dække et behov hos den opblomstrende bilisme.
Ved oprettelsen af Rønde Kommune i 1968 blev byen det administrative centrum. Busruterne og landevejen blev Røndes livsnerve; i 1987 kom omfartsvejen. Rønde fortsatte med at have et rigt handelsliv, håndværks- og industrivirksomheder samt mange turister.
Efter år 2000 var Rønde den af områdets byer, som havde størst vækst. I 2007 var Rønde den tredjestørste by i Syddjurs Kommune. Den var da vokset til 2.343 indbyggere fra 1.523 i 1970.
