Befolkningsudviklingen i Rønne 1787‑2018.

.
Øst for Rønne på toppen af Snorrebakken lå tidligere Stubbegårds klippeløkker, hvor grundfjeldet stak frem overalt. I 1833 begyndte et konsortium af rønneborgere at bryde granit i området. I dag ligger der stadig et stort brud på toppen af Snorrebakken, der ejes af NCC. Her brydes den mørke Rønne Granit, der bruges til vejbelægning.
.
Et vinterbillede af passagerer på vej til deres fly i lufthavnen i Rønne i 1956, det samme år som lufthavnen fik en ny 1.600 m lang asfaltbane.
.

Rønne omtales første gang som by i 1327, og den har antagelig allerede da haft købstadsstatus. Byens udvikling indtil ca. år 1500 var stærkt præget af de mange hanseatiske købmænd, især fra Greifswald, der kom hvert år for at købe sild. I 1378 fik greifswalderne bl.a. tilladelse til at opføre eget gildehus og til at holde sjælemesser i Rønne Kapel for afdøde gildebrødre.

Ved de store pestepidemier i 1618 og igen i 1654 døde hhv. 291 og 304 personer i Rønne. I 1710 skal byen have haft 1.447 indbyggere.

I 1687 besluttede Christian 5. at gøre Rønne til fæstningsby. Planen blev dog taget af bordet efter få år, og Kastelstårnet fra 1689 er det eneste spor. Tanken om en fæstning i Rønne blev kortvarigt genoplivet i 1744, da Hovedvagten blev opført.

Siden 1600-tallet har Rønne i stigende grad været administrativt center for hele Bornholm, men indtil midten af 1800-tallet levede de fleste rønneboer af håndværk, handel, fiskeri eller landbrug. Særlig bemærkelsesværdig er den store produktion af bornholmerure fra og med anden halvdel af 1700-tallet. I 1835 udgjorde de 38 urmagere med 40 svende og lærlinge byens største håndværkergruppe.

I 1801 havde Rønne 2.436 indbyggere, og i 1850 var tallet steget til 4.717. I anden halvdel af 1800-tallet fortsatte Rønne støt sin vækst; i 1870 var der 5.505 indbyggere, og i 1901 var tallet steget til 9.292. Fra omkring 1820 begyndte man at hugge granit med henblik på salg til især København; efter ca. 1850 var der betydelig vækst i granitbrydningen. Efter 1870 skete der også en stærk opblomstring i udnyttelsen af den hvide lerart kaolin, der bl.a. blev brugt til porcelæn i København. Kaolingravningen gav bl.a. beskæftigelse til mange af de svenske arbejdere, der kom til byen i denne periode. I disse årtier fik byen også et stort antal forarbejdningsvirksomheder. I 1899 blev der således registreret syv fajancefabrikker (i alt 70‑80 ansatte), tre terrakottafabrikker, to jernstøberier og maskinfabrikker (i alt over 120 arbejdere), et svineslagteri, flere røgerier, to hvidtølsbryggerier og en mineralvandsfabrik samt en klædefabrik. Rønne havde også stadig et omfattende fiskeri og landbrug. De stigende krav til havnens kapacitet førte til en række udvidelser og forbedringer, især i årene 1854‑59 og 1874‑76. Infrastrukturen blev også forbedret ved etablering af dampskibsruten til København (1866) samt jernbanerne til Nexø (år 1900) og Sandvig (1913). Af væsentlige nye bygninger i Rønne i tiden omkring år 1900 kan nævnes amtssygehuset (1890‑92), valgmenighedskirken (år 1900), metodistkirken (1917) og otte missionshuse m.m. for forskellige kirkelige retninger (ca. 1880‑1912).

I 1900-tallet havde Rønne en mere moderat befolkningsvækst. I 1921 var befolkningstallet 10.338, i 1950 var det steget til 12.696 og i 1970 til 14.736.

Under de sovjetiske bombninger d. 7. og 8. maj 1945 blev ca. 2.900 af de 3.400 ejendomme ramt og 212 ødelagt. Den svenske stat forærede herefter 225 træhuse til byen.

Rønne fastholdt et bredt sammensat erhvervsliv. I 1948 var der 347 håndværks- og industrivirksomheder med i alt 2.642 medarbejdere – flest i stenhugger-, fajance- og terrakotta- samt jernindustrierne – og i 1955 hørte 101 fiskerfartøjer hjemme i tolddistriktet.

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Rønne administrativt center for Rønne Kommune. I 1976 var byens indbyggertal faldet en smule til 14.492, og i 1999 var det 14.375. Siden er der sket yderligere en beskeden reduktion.

Hovedparten af de erhvervsaktive beboere i Rønne har efterhånden fundet beskæftigelse inden for administration eller service, men byen har også fået nye eksportorienterede virksomheder, der bl.a. producerer vaskerimaskiner, fileteringsmaskiner og emballage. Fiskerflåden blev reduceret i 1990’erne, men til gengæld begyndte fiskeindustrien at modtage fisk fra andre lande ved Østersøen. I 2004 blev færgeforbindelsen til København erstattet af en rute til Køge.

Videre læsning

Læs mere om Rønne

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie