Fra Kalundborg i bunden af Kalundborg Fjord strækker halvøen Røsnæs sig 15 km ud i Storebælt og danner Sjællands vestligste punkt. Placeringen har tidligere givet Røsnæs en vis strategisk betydning, men i dag er halvøen især kendt for sit lune, solrige klima, som bl.a. har dannet grundlag for anlæggelsen af vingårde, og et landskab med høje kystskrænter og bakkede overdrevsarealer. Den landskabelige skønhed og halvøens særlige dyre- og planteliv betød, at Røsnæs i 2018 blev udvalgt som et af de i alt 15 natursteder, der udgør Danmarks Naturkanon.
Røsnæs
Med sit skovfattige, kuperede terræn afspejler spidsen af Røsnæs ganske godt, hvordan det meste af halvøens landskab tidligere har præsenteret sig. Den stenede jord har især været udnyttet til græsning, heriblandt af det nærliggende Kålund Kloster. Hvor man forsøgte sig med opdyrkning, var afkastet derimod beskedent. Til gengæld kunne bønderne supplere landbruget med fiskeri, der var så rigt, at man bl.a. brugte sild til at gøde kartoffelmarkerne.
I maj genlyder bakkerne på Røsnæs af klokkefrøernes karakteristiske kvækken, der mest af alt lyder, som når man blæser i en tom flaske. Klokkefrøen var oprindelig vidt udbredte på halvøen, men i takt med at arten gik tilbage i Danmark, forsvandt den også fra Røsnæs. Først i 2001 dukkede den op igen, da man flyttede frøer og haletudser fra Nekselø til vandhuller på halvøens spids. Klokkefrøerne trivedes i de solbeskinnede, lune vandhuller, og i dag er bestanden på Røsnæs en af landets største.
Udviklingen af Røsnæs’ sydkyst mellem Ulstrup og Kongstrup: 1. I slutningen af sidste istid pressede isen, der kom sydfra, det underliggende materiale op og dannede en bakkeryg. 2. Efterfølgende begyndte moræne- og smeltevandsaflejringer at skride ud oven på det plastiske Røsnæs Ler, der derved fungerede som en glidebane. På Littorinahavets tid steg havniveauet, hvilket satte yderligere gang i skredprocesserne. 3. Store faner af plastisk ler, der er flydt ned mod havet, vidner i dag om de mange store skred, der siden sidste istid har formet Røsnæs’ sydkyst.
Dannelsen af Røsnæs
Halvøen Røsnæs blev dannet under et af Bælthavisens genfremstød, hvor isen trængte nordpå gennem Storebælt. Her skabte den først en randmoræne, som den siden overskred og glattede ud. I dag udgør den halvøen Asnæs. Dernæst brød den fremrykkende is landskabet op i flager af ældre istidslag og plastisk ler fra Eocæn, såkaldt Røsnæs Ler, som den skubbede sammen. Det blev til det bakkedrag, som i dag udgør Røsnæs. Flagerne hentede isen fra den lavning, som i dag rummer Kalundborg Fjord.
Efter istiden er der flere steder sket udskridninger i det opstablede bakkeland, hvor partier af bakken er gledet som en samlet blok med leret som glideflade. Brudfladerne ses i bakkens bagland som kratbevoksede stejlskrænter med et foranliggende trappetrin, der hælder ind mod foden af skrænten. Her er ofte opstået småsøer og moser, som det fx ses vest for Kongstrup og ved Vindekilde.
En strategisk placering
Sammen med Fyns Hoved indrammer spidsen af Røsnæs indsejlingen til Storebælt og videre ind i Østersøen, og i århundreder har halvøen derfor været et vigtigt punkt for kontrollen med skibstrafik i de indre farvande.
For at overvåge Storebælt blev Røsnæs Fyr opført som anduvningsfyr 1844‑46. Det firkantede, hvidkalkede fyr var oprindelig 11 m højt og sammenbygget med fyrmesterboligen. Fyret blev forhøjet til 15 m i 1859. Lyset rakte 40 km. I 1895 blev linseapparatet udskiftet med roterende linser, og i 1947 fik fyret glødelampe. Senere blev det elektrificeret. Fra 2008 blev fyret fuldautomatisk og nedlagt i 2010. Lyset blev afløst af radiobølger betjent af Søværnets Operative Kommando. I dag passes fyret af frivillige, som også har lavet en udstilling om dets historie.
Allerede før Besættelsen havde også den tyske værnemagt indset halvøens strategiske betydning. Kort efter d. 9. april 1940 indtog tyskerne fyret og opstillede et kanonbatteri med fire 12,7 cm-kanoner på nordsiden af Røsnæs. Gennem hele Besættelsen kunne tyskerne med kanonerne og antiluftskyts – og fra 1942 også med radar – overvåge og forhindre fjendtlig indsejling til Storebælt.
Under den kolde krig var det Danmark, som havde behov for at overvåge gennemsejlingen af Storebælt, og fra 1952 var der en bemandet radarstation i en nybygget bunker på Vågehøj. Herfra blev alle observationer af skibe meldt ind til Storebælts Marinedistrikt på Langelandsfort. Selv om radaren fra 1963 blev fjernbetjent, fortsatte overvågningen, og frem til lukningen i maj 2021 var den en vigtig del af den danske kontrol med Storebælt.
Halvøens dyre- og planteliv
Staten opkøbte Røsnæsspidsen i 1964 og udlagde det meste af området til natur, men ellers er størstedelen af halvøen opdyrket. Naturarealerne består især af overdrev, som netop når deres største udstrækning på halvøens spids. Dertil kommer enkelte småskove samt en smule strandeng og mose samt et stort antal vandhuller.
På de stejle, sydvendte skråninger har det tørre, lune klima og en lang græsningskontinuitet medvirket til udviklingen af en såkaldt Storebæltsflora, der bl.a. omfatter sjældenheder som agerkohvede, knopnellike, liden sneglebælg, soløje, keglelimurt og trekløftalant. Derudover kan man ved fx golfbanen finde sjældne arter som skræntstar og hjorterod i tusindvis.
De hvirvelløse dyr er også rigt repræsenterede med sjældenheder som nordlig fugleedderkop og sommerfuglene seksplettet køllesværmer og pimpernelkøllesværmer, fransk bredpande og okkergul pletvinge. På de solbeskinnede skrænter er både markfirben, snog og hugorm talrige, og i de mange vandhuller på Røsnæsspidsen lever klokkefrøer, som blev udsat fra Nekselø i 2001.
Alene på spidsen af Røsnæs er der iagttaget ca. 240 forskellige fuglearter. I krattene yngler bl.a. rødrygget tornskade, tornsanger, gulspurv og tornirisk, og i fyrreskoven ud mod fyret kan man hvert år høre syngende karmindompapper. I 1998 slog en lille flok biædere sig ned ved Ulstrup og fik frem til 2003 flere unger på vingerne. Siden er kolonien opløst, men biædere ses stadig med jævne mellemrum. Vandfugle raster på havet ud for Røsnæs i vinterhalvåret, og bl.a. ederfugl og sortand kan optræde i meget store antal.
Beskyttelse
Flere mindre områder på sydkysten af Røsnæs blev fredet i 1924. Det fredede areal er opdateret og udvidet flere gange og omfatter også den skovbevoksede Listrup Bakke, som blev fredet i 1962. Hele sydkysten, spidsen og nordkysten næsten helt indtil Røsnæs Havn indgår desuden i habitatområdet Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Videre læsning
Læs mere om Kyster i Kalundborg Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kalundborg Kommunes geologi
- Kalundborg Kommunes landskaber
- Kalundborg Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Kalundborg Kommune
- Skove i Kalundborg Kommune
- Det åbne land i Kalundborg Kommune
- Ferske vande i Kalundborg Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Kalundborg Kommune
Se alle artikler om Kyster
