Rützows Hus, Ørslev

Det lille, fritliggende beboelseshus er opført omkring år 1800. Bygningen blev opført som arbejderbolig med bolig i den vestlige del, mens den østlige del oprindeligt indeholdt en stald. Bygningens navn stammer fra den tidligere beboer godsforvalter. Vinduernes størrelse og placering var oprindelig noget anderledes end den nutidige og på havesiden var der tidligere et lille bislag foran døren. Der har også tidligere været en dør i den østlige gavl. Den oprindelige skorstenspibe var noget mindre og var traditionelt udført med sokkel og krave. Kvisten er kommet til senere.

Rützows hus ligger øst for Skælskør mellem Herregården Holsteinborg og hovedgården Snedinge, ud til en kastanjeallé. Bygningen er omgivet af marker. Rützows hus er opført over en kampestenssokkel og har lerstampede facademure. Soklen er sorttjæret, mens murene er hvidkalkede. Bygningens gavle er beklædt med halve, sorttjærede, afbarkede rafter på brædder. Øverst afsluttes bygningen af et halvvalmet stråtækket tag, med mønning og kragtræer. I tagryggen ses en nyere, bred skorstenspibe i gule teglsten og i havesidens tagflade findes en bred stråtagskvist med et trefagsvindue. I facaden mod vejen findes en bræddebeklædt dør, mens der i havesiden er en havedør med koblet ramme og opsprossede ruder i hele dørens højde. Begge døre er nyere og malet grågrønne. Bygningens har desuden et- to- og trerammede vinduer, der er delvist ældre og traditionelt udført. I de lerklinede langsider har vinduerne murede sålbænke, mens vinduerne i de bræddebeklædte gavle har sålbænke af træ. Vinduerne er malet i samme grågrønne farve som dørene. I det indre er en delvist ældre grundplan med en næsten gennemgående midtskillevæg. Mod gaden findes en forstue med en nyere ligeløbstrappe til tagetagen, et nyere badeværelse og et nyere køkken. Mod haven er et værelse og en stor stue, der er i åben forbindelse med køkkenet. I tagetagen er indrettet to værelser. Overfladerne i bygningen er hovedsageligt nyere herunder, parketgulve og gipslofter. I stueetagen er bjælkelaget i loftet synligt. Alle døre er nyere, plane døre med nye gerichter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i det åbne landskab i tæt forbindelse med Holsteinborg og Snedinge. Placeringen vidner om bygningens oprindelse som arbejderbolig, der har hørt under en større herregård. Hertil kommer den miljømæssige værdi af kastanjealléen, der på en og samme tid er idyllisk og binder Rützows hus sammen med netop Holsteinborg og Snedinge.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Rützows hus konstruktion i lerstampede sten, hvorved bygningen er et eksempel på tidligere tiders billige boligbyggeri på landet. I dag er der kun få bygninger med denne byggeteknik bevaret. Teknikken med lerstampning stammede fra de engelske cobhouses, hvor cob var et bygningsmateriale af ler, sand og strå. Metoden er tillige kendt fra Frankrig og har derfra også haft tilnavnet et piséhus. Byggemetoden indebar, at man fyldte ler i aflange støbeforme, der svarede til mures brede, hvorefter det blev stampet ned. Når leret var tørret fjernede man kasserne. Oplægningen af støbekasser foregik i forbandt i hele huset længde, og efterfølgende blev murene pudsede. Metoden betød at murene blev ret tykke, mellem 50-100 cm, hvilket aflæses tydeligt i det indre i de dybe dør- og vinduesnicher i Rützows hus. Fordelen ved de lerstampede huse var blandt andet, at brandfaren var mindre end i et traditionelt bindingsværkshus, samt at man kunne spare tømmer. Teknikken var almindelig ved opførelsen af landarbejderboliger da metoden var billig og nemt kunne udføres uden den store håndværksmæssige kunnen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til de asymmetriske facader og den delvist bevarede grundplan, da disse elementer vidner om den oprindelige opdeling af bygningen, hvor der var bolig mod vest, mens der mod øst var indrettet stald.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle bygningsvolumens velproportionerede form, som afsluttes på enkel vis af bræddegavlene og det afvalmede, stråtækkede og næsten ubrudte tag. Langmurenes og gavlens forskellige materialeanvendelsen og farveholdningen skaber en markant og kontrastfuld virkning. Hertil kommer den helt særlige stoflighed ved gavlene, hvor rafterne giver en levende reliefvirkning til den ellers enkle bygning.

Læs videre om

• Falkensteen, Gerlev
• Nytorv 3, Skælskør, Slagelse
• Ting- og Arresthuset i Korsør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen