DR P4 var i 2020 landets største radiokanal med en lytterandel på omkring 43 %. Kanalen nåede ud til ca. 58 % af befolkningen eller 2,9 mio. mennesker. Langt efter lå DR P3 med en lytterandel på ca. 11 % og en dækning på omkring halvdelen af befolkningen. Den mest udbredte kommercielle kanal var NOVA, der nåede ud til en femtedel, men dog med 4 % havde en mindre del af lytningen end DR P1 med knap 10 %.

Den privatejede, men offentligt finansierede taleradio R4dio (Radio4) gik i luften d. 1. november 2019, da den overtog frekvensen på den såkaldte FM4-frekvens fra Radio24syv. Radioen var landsdækkende med studier i Aarhus og København med en sendetilladelse til 2027. Lyttertallet var i 2020 omkring 300.000. Radio LOUD åbnede d. 1. april 2020 med en firårig licens på det digitale sendenet DAB. Radioen blev drevet af en sammenslutning af lokalradioer og kulturinstitutioner gennem selskabet Kulturradio Danmark A/S i Svendborg. I oktober 2020 indtrådte Berlingske Media i ejerkredsen og overtog i 2021 hele ejerskabet. Radio LOUD er ikke landsdækkende, idet den ikke kan høres på Bornholm og dele af Lolland-Falster. Målgruppen var unge i alderen 15-32 år, men lyttertallet var i perioder i det første år så lavt, at det statistisk ikke kunne måles. Fra januar 2022 skiftede radioen navn til 24syv.

En række lokalradioer gik gradvis fra omkring 1990 i samarbejde og skabte derved regionalt forankrede og kommercielt levedygtige medier som Radio Viborg, Radio Alfa, ANR, Radio ABC, The Voice og Radio 100. Det daglige radioforbrug var i 2019 på 104 minutter. Hertil skal lægges tidsforskudt radiobrug og podcasts, der ikke indgår i den autoriserede lytterstatistik, men i andre undersøgelser viser en markant vækst.

Radioens historie i Danmark

Statsradiofonien blev etableret d. 1. april 1925 med eneret på radiospredning. Der var allerede lyttere, for dagbladet Politiken og Dansk Radio- Klub havde eksperimenteret med radio i et par år. Politikerne fandt det imidlertid vigtigt, at det nye medie var under offentlig kontrol, og de oprettede derfor et særligt nimands Radioråd til at kontrollere radioens indhold. Dagbladene var allerede dengang klar over, at radioen ville blive en konkurrent, så den daglige Pressens Radioavis blev redigeret af dagbladene gennem deres fælles nyhedskontor, Ritzaus Bureau. Den ordning fungerede helt frem til 1964, hvor antallet af daglige nyhedsudsendelser var øget til tre.

Radioen var finansieret af en licensordning, så det i 1925 kostede ti kroner om året at have en radiomodtager. Det var dog ikke alle, der betalte, hvorved udtrykket »plankeværkslyttere « opstod om de familier, der ikke betalte. Ved et politisk medieforlig i 2018 blev det besluttet, at finansieringen gradvis skulle varetages via indkomstskatten.

Program 2 (P2) gik i luften i 1951 som kulturkanal, og i 1963 åbnede Musikradioen, senere P3, for at imødekomme det behov, som piratradioen Radio Mercur havde dokumenteret ved at sende reklamefinansieret musik på dansk fra et skib i internationalt farvand. Dette forsøg på at bryde monopolet blev lukket ved lov i 1962. Eneretten var derefter uantastet til 1983, hvor en række forsøg med lokalradio åbnede. Det landsdækkende monopol varede til 2003, hvor Sky Radio sendte første gang. Monopolet på landsdækkende taleradio blev først for alvor udfordret af Radio24syv 2011-19.

P4 kom til i 2001 som bred musik- og nyhedskanal med de dengang ni distrikter som leverandører af væsentlige dele af programfladen. P4 blev stort set fra første år DR’s mest lyttede kanal, ofte med over 2 mio. daglige lyttere. Senere er DAB-kanalerne P5 fra ti distrikter, P6 Beat, P7Mix og P8Jazz kommet til. P7Mix lukkede med udgangen af 2019 som et led i DR’s besparelser.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om medier