Rahbeks Allé 21, Frederiksberg

Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn blev indrettet i 1855 i Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, men pladsen blev hurtigt for trang, og man udstykkede derfor den østlige del af Bakkehusets gamle have for dér at bygge en ny anstalt. Ved hjælp af et stort overskud ved et afholdt industrilotteri blev det muligt at lade en af Danmarks bedste unge arkitekter, Ferdinand Meldahl (1827-1908), bygge en monumentalbygning, der i pragt og størrelse langt overgik de andre bygninger i nærheden. Det blev et af Meldahls tidligste hovedværker. Bygningen stod færdig i 1860, og i november samme år flyttede de første børn ind. Meldahls datter skriver: I Kjøbenhavn byggede Meldahl Idiotanstalten og flere villaer. I Somren 1858 havde han i England også studeret Idiotanstalter og konfereret med Dr. Maxwell, Englands første Autoritet på dette Omraade. Ved milde Gaver og ved Indtægterne af et Industrilotteri opførtes Idiotanstalten 1859-60. Anstalten blev nedlagt i 1970, børnene blev flyttet til Ebberødgård (nu Svaneparken), og bygningen samt nabobygningerne mod øst langs Rahbeks Allé blev opkøbt af Carlsberg. I nichen, der er centralt placeret på havefacaden, stod fra starten Theobald Steins (1829-1901) figur Moderkærlighed, en stenmalet zinkskulptur af moder med barn. Skulpturen blev på et tidspunkt nedtaget og erstattet af den nuværende ørn. Statens Åndssvageforsorg fik Moderkærlighed med som et minde om tiden på Rahbeks Allé, da de fraflyttede bygningen i 1970. Figuren er nu tilbage og opbevares på loftet i den tidligere åndssvageanstalt. Det vestre sidehus halvtagsdækkede indgangsparti blev istandsat i 1991, bl.a. stammer granittrappen og flisebelægningen under halvtaget fra denne ombygning. Skifertaget blev omlagt i 1995. Den nuværende indretning stammer fra en større istandsættelse i 2007.

Den tidligere åndssvageanstalt er en H-formet, fritliggende bygning, der er placeret let tilbagetrukket fra Rahbeks Allé. Foran hovedindgangen er et trappeanlæg af granit flankeret af to lygtestandere. Foran bygningen findes en lille plads belagt med asfalt samt et rundt bed og et træ i midten. Mod vejen afgrænses forpladsen af et lavt jerngitter, to træer og to murpiller. Mod øst og vest er anlagt parkeringspladser på asfalt eller grusbelægning. Rundt om hele bygningen er der flise- eller brostensbelægning, og langs nogle af facaderne er der tillige vandrender af natursten. Midterfløjen og de to lange sidefløje mod syd danner et intimt haverum med terrasse, græsplæne og stynede, symmetrisk placerede træer. Resten af haven er med græsbelægning og grænser mod syd op mod Carlsbergs grund. Bygningsanlægget er grundmuret i røde sten over en granitsokkel. Midterfløjen og de to risalitter mod gaden er opført i to etager og en lav overetage, mens de to sidefløje mod haven er i to etager. Der er kælder under hele anlægget. Tagene er afvalmede med udhæng på udskårne spærender og belagt med skifer. Skorstenspiberne med sokkel og røde sten er overvejende placeret i tagryggen. Alle tagflader har små jerntagvinduer undtagen midterfløjen, der tillige har større, nyere tagvinduer mod haven. Facaderne er udsmykket med murværksdetaljer og formsten i gule sten som f.eks. vandrette bånd og gesimser, dør- og vinduesindfatninger, fordakninger, lisener og frontoner. Over soklen og i hovedgesimsen anvendes tillige grønlige sten. Hovedfløjens midterpartier mod gade og have er fremhævet med indgangspartier med pilasterbårne trekantfrontoner over dørene. Første sal mod gaden har en indskriptionstavle. Havesiden har en rundbuet skulpturniche. I den lave øverste etage er midten, både mod gade og have, fremhævet ved en ophængt guirlande af brændt ler. I nichen på havefacaden er der på et tidspunkt placeret en figur af en ørn på en kugle hvilende på en firkantet sandstenssokkel. Terracotta-guirlander pryder også sidefløjenes gavle sammen med mønstermurede dekorationsfelter, pilastre, gesimser og bånd. Mod gaden er de to risalitters midterpartier ekstra fremhævet ved at være muret i gule sten og med førstesalen udformet med søjlebårne trekantfrontoner og balusterprydede brystninger. Langsiderne mod øst og vest er enklere udformet, men stadig er der fremhævede vinduesfag med indfatninger af gule sten og andre murværksdetaljer. Der findes på langsiderne i alt fire kældernedgange, hvoraf de tre har konsolbårne, zinkbeklædte halvtage. Hoveddøren mod gaden er en ældre grønmalet, dobbelt fyldingsdør med store rosetter i midten, øvrige døre er overvejende ældre, hvidmalede fyldingsdøre, til dels med glasruder. Sidefløjenes døre til trapperummene og kælderdørene er dog nyere. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer i to eller tre fag og i forskellige størrelser med sprossedelte underrammer. Til den lave overetage sidder torammede vinduer, og til kælderen er der lave etrammede, sprossedelte vinduer. Enkelte er nye. På den østre sidefløjs gavl mod haven findes en hvidmalet træveranda med tagpapbeklædt halvtag og opsprossede vinduer, en dobbelt fyldingsdør med glasruder og en hvidmalet, nyere udvendig trappe. På den tilsvarende vestre sidefløjs gavl findes et tagpapbeklædt halvtag, der hviler på murede piller af gule sten og med en trappe med granittrin. Bygningens indre er indrettet til erhverv, men den oprindelige planstruktur er stadig velbevaret. Midterfløjens gang, der løber langs gadefacaden, har tre store rum placeret mod haven, mens de to sidefløje har gangen placeret i midten og de forskellige rum fordelt til begge sider. Overgangen mellem midterfløjens gang og sidefløjenes gange er markeret med afrundede hjørner på alle etager. To oprindelige hovedtrapper med drejede balustre er placeret i midterfløjen. Den vestre trappe går dog ikke ned i stueetagen. De to trapper er adskilt mod gangarealet med pilaster med sokkel og gesims, som bærer en overligger. To oprindelige bitrapper med balustre af rundstokke er placeret i sidefløjene op mod midterfløjen og med udgang til terræn. Anstaltens tidligere gymnastiksal er placeret i stueetagen i hovedfløjens tre midterste fag mod haven. Rummet ligger seks trin længere nede end gangarealet og er mod gangen markeret med fire pilastre og tre rundbuede, profilerede muråbninger. Der er opsat en nyere skillevæg bag muren, så det ikke længere er muligt at komme fra gangen ind i salen. Til hver side af salen ligger anstaltens tidligere legerum, der ligesom salen er forsænket og derfor har stor loftshøjde. Alle tre rum er fint udsmykket med pilastre på alle vægge fra brystningshøjde og op, og mellem rummene er tofløjede tofyldingsdøre. De to trapper, der fører fra gangene og ned til de to tidligere legerum, er på hver side markeret med trekvartrunde søjler med base og gesims, der bærer en profileret overligger. Anstaltens oprindelige spisesal er også bevaret i sin oprindelige udstrækning med tre store trefagsvinduer mod vest og listebelagte brystninger.Generelt er de oprindelige dannebrosdøre med indstukne hængsler, gerichter og drejede trægreb bevaret overalt i bygningen. Der er overvejende nyere gipslofter, nogle steder med indbyggede spots. Gangene har derudover nedsænkede lofter friholdt fra væggene og med indirekte belysning. Gulvene er belagt med brædder, undtagen i køkken- og toiletrum. I kælderen er der betongulv og pudsede mure samt nyere, glatte døre. Der er bevaret gamle ventilationsriste til udluftning under stueetagens gulve. Tagrummet over de to sidefløje er indrettet med gipsbeklædte skråvægge og skunk med bindingsværk. Der står to gange fire fritstående søjler med hver fire kopbånd samt trukne skorstenspiber på oliebehandlede skorstensstole. Gulvet er lagt af nye brædder. Tagrummet over midterbygningen og risalitterne var ikke tilgængeligt.

Den tidligere åndssvageanstalt indgår i et interessant og sammensat historisk miljø sammen med Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, mod vest og de to villaer med tilhørende bindingsværksudhuse Rahbeks Allé 17-19 (opført i midten af 1850-erne) mod øst. Bygningerne ligger alle i Bakkehusets tidligere store have og havde i forskellige perioder tilknytning til åndssvageanstaltens drift. Området fremstår stadig med et vist landligt præg og som en lille grøn tidslomme midt i storbyen. Meldahls åndssvageanstalt hæver sig dog både i højde og monumentalitet over nabobygningernes mere anonyme arkitektur og virker derfor meget markant i gadebilledet. Bygningens tilbagetrukne placering på grunden med forplads, jerngitter og murpiller ud mod gaden fremhæver denne status.

Den tidligere åndssvageanstalts kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden i Rahbeks Allé i Bakkehusets gamle have. Det var netop den sunde indvirkning fra naturen og den friske luft, der var en af årsagerne til, at åndssvageanstalten fra starten blev indrettet i det gamle Bakkehus. Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig også til den tidlige historicistiske arkitektur som et symmetrisk anlæg med tydelige referencer til den italienske renæssance. Ferdinand Meldahl tegnede flere borgerlige institutioner, begyndende med Blindeinstituttet på Kastelsvej i venetiansk renæssancestil, og netop den historicistiske stil var i mange år karakteristisk for institutionsbyggerier. Åndssvageanstaltens facader er nok monumentale, men også festlige med deres sten i flere farver og former, forskellige fremspringende frontoner og pilastre, guirlander i terracotta osv. Theobald Steins zinkfigur af moder med barn signalerede, at man i denne bygning tog sig kærligt af de syge børn, som boede her. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den symmetriske planløsning inspireret af renæssancens palæarkitektur, gangene med de afrundede hjørner og de mange stilhistoriske detaljer som f.eks. søjlerne ved trapperne, det rundbuede indgangsparti ved gymnastiksalen og de pilasterdekorerede vægge. Planløsningen er dog også i høj grad fokuseret på funktionen som behandlingshjem. F.eks. er børnenes gymnastiksal og de to legerum for piger og drenge placeret i de højloftede og lyse rum mod syd og med udgang til den intime gårdhave, som dannes mellem sidefløjene. Der var også indlagt et hensigtsmæssigt Vand- og Kloaksystem, og indretningen i det store hus var i det hele taget meget funktionelt og gennemtænkt og repræsenterer et stort fremskridt inden for den tids åndssvageforsorg. I kælderen kan man stadig se de gamle lemme og ventilationsriste.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den fritliggende, kompakte, symmetriske H-form i blank rød mur med murdetaljer af gule sten og med de lave, afvalmede, udkragede skifertage. Bygningen er robust med lukkede, murede partier og samtidig forfinet med en rigdom af murværks detaljer som gesimser, vandrette facadebånd, vindues- og dørindfatninger, pilastre, søjler, fordakninger, balusterværk, mønstermurværk og guirlander. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til planens symmetri og den klare idé med det sammenhængende gangforløb gennem alle fløje med de afrundede hjørner og vinduesplaceringer for enden af hvert gangforløb. Desuden knytter den arkitektoniske værdi sig til trapperne og trapperummene, som i midterfløjen indrammes af forskellige former for søjler og pilastre, og på den måde markerer sig i gangforløbene. Den arkitektoniske værdi knytter sig også til hierarkiet mellem de fint udstyrede hovedtrapper i midterfløjen og de simplere trapper i sidefløjene.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig også til de specielle rum i stueetagen, som har haft vigtige funktioner i anstalten, navnlig midterfløjens tre højloftede rum placeret mod syd og lyset og med væggene dekoreret med pilastre i svagt relief samt den tidligere spisesal i vestfløjen med listedekorerede brystninger.

Læs videre om

• Frederiksberg Allé 104
• Hansens gamle Familiehave, Frederiksberg
• P. Andersens Vandtårn, Frederiksberg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen