Prøve på totalteaterforestillingen Bryllupsfesten af Jannik Fuglsang og René Vase; iscenesættelsen stod Ulla Thordal-Christensen for. Forestillingen blev opført på Randers EgnsTeater i 2007.

.

Randers EgnsTeater blev grundlagt i år 2000 af Peter Westphael og har siden etableret sig som et af landets største og mest aktive turnéteatre med over 300 årlige forestillinger, primært for børn. Teateret har egne lokaler i Værket med tre scener og har iværksat en lang række initiativer som Randers EgnsTeater Kor og en Talentskole, hvor der bliver undervist i både dramaturgi og skuespilteknik. Dertil kommer Teater Xtra, hvor børn og voksne kan få indblik i et teaters arbejdsprocesser, fx scenografi, og hvor børn kan få lov til selv at spille teater og lave masker.Teatret skiftede i 2020 navn til Randers Teater.

Randers EgnsTeater indtog i 2017 Randers Havn med forestillingen Watermusic med bl.a. sangerinden Oh Land, cirkusartister og dansekompagniet Motionhouse. Forestillingen inddrog industrihavnens bygninger, og vandet blev oplyst af lys og projektioner.

.

Videre læsning

Læs mere om Teater i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film

Eksterne links