Sankt Mortens Kirke.
.

Helligåndsklosteret, der blev stiftet på grundlag af et Helligåndshus fra 1434, er det yngste helligåndskloster i Danmark. Omkring 1485 gav borgerne i Randers byens hospital til helligåndsordenen med henblik på oprettelse af et kloster. Stiftelsen blev godkendt af paven i 1489. Klosteret fik af kong Hans også overdraget sognekirken Sankt Mortens Kirke. Kirken omtales første gang i 1346 i et skøde, men den menes at være ældre, idet granitkvadrene i den nuværende kirkes sokkel antages at stamme fra en mindre romansk kvaderstenskirke. Opførelsen af den nuværende sengotiske købstadskirke blev indledt ca. 1490. Færdiggørelsen af det lange kor i 1494 dateres af en indskrift på den østligste hvælvkappe. Herefter fulgte opførelsen af skibet i tiden frem mod ca. 1520. I de følgende århundreder undergik kirken flere forandringer, fx blev der 1795‑97 rejst et kraftigt tårn over midtskibets vestligste fag, og 1869‑70 gennemførtes en restaurering af Frits Uldall. Det nordlige sideskib har sandsynligvis oprindelig været i to stokværk. Ved søndre sideskib opførtes en høj udbygning kaldet Kong Hans’ Kapel.

At kirken fremstår som en meget kompleks arkitektonisk oplevelse, har foranlediget den kendte kunsthistoriker Francis Beckett til at karakterisere bygningen som et »besynderligt sammensat monstrum«. Interiøret med de lette hvælv og rigt oplyste hvide flader er derimod en yderst vellykket eksponent for gotikkens ide om, at Guds nåde, udtrykt i lyset, triumferer over materialiteten.

Kirken rummer en del ældre inventar, heriblandt en overdådig senbarok altertavle fra 1765. Tavlens oprindelige storfeltsmaleri af Jesu bøn i Getsemane Have blev i 2004 erstattet af et billede med det samme motiv skabt af Per Kirkeby, der dog har bearbejdet det religiøse emne, så kun enkelte genkendelige elementer – stubben, kalken og bjælken – er bevaret. Værket er et meget fint eksempel på moderne kirkekunst, hvor den ikoniske billedmæssige fremstilling delvis forlades til fordel for et nonfigurativt udtryk.

Omkring år 1500 opførtes et Helligåndshus i to etager lidt nordøst for kirken, hvor det står den dag i dag. Fra samme tid stammer den bygning, der nu kaldes Helligåndshuset, hvor munkene formentlig drev deres hospital. I Helligåndshuset blev et nyere sakristi revet ned i 2016, hvorved bygningsspor på korets nordmur og sideskibets østmur kunne registreres. Der er fundet bygningsspor omkring kirken og Helligåndshuset, men ingen, der med sikkerhed kan knyttes til Helligåndsklosteret.

Helligåndsklosteret havde en kort levetid, da det gradvis blev afviklet 1530‑32, mens hospitalet lukkede i 1541. Sankt Mortens Kirke fortsatte som sognekirke, og Helligåndshuset levede videre som bl.a. latinskole.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Randers

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre