Rasmus Møllers Gård, Nyborg

Nyborg har sin oprindelse i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering, der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet og byen blev anlagt nord for slottet. I 1200-tallet blev slottet udviklet til et kongeligt kastel. Vor Frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken eller Skidtgraven kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade. Middelalderbyens udstykninger var smalle og bygninger bygget sammen i husrækker.

Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550'erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev randgader/voldgader og Nyenstad mod øst etableret, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Kanalen parallelt med torvet blev etableret få år senere. Fæstningen blev udvidet i 1660'erne og vest for slottet blev anlagt en ny vold. Bykernen fortættedes og gader og pladser blev defineret. Nyborgs opståen som fæstningsby, og de dermed givne udviklingsbetingelser, kan stadig aflæses i bykernen inden for fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling. I 1700-tallet bestod bykernen overvejende af bindingsværkshuse, men i 1797 hærgede en bybrand, og omkring halvdelen af byens huse nedbrændte.

Ved genopbygningen blev gaderne rettet ud og gjort bredere, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde. I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt og handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner fik stor betydning for byens vækst.

Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.Den nuværende Rasmus Møllers Gård blev opført umiddelbart efter bybranden i 1797. Den erstattede den nedbrændte gård, der havde tilhørt Rasmus Møllers morbror, Hans Nielsen. Den nye købmandsgård blev opført med Johan Jacob Encke som arkitekt. Til købmandsgården hørte oprindeligt en langstrakt grund med adskillige pak- og sidehuse i bindingsværk. I 1967 var Rasmus Møllers Gård truet af nedrivning, hvorefter staten overtog og restaurerede bygningen og indrettede den til dommerkontor.

Rasmus Møllers Gård ligger i Nørregades nordre husrække i Nyborgs gamle bykerne. Bygningen ligger umiddelbart op til Rådhuset og Torvet mod syd, og bag bygningen er en mindre, brolagt gård.

Bygningen er en 12 fag lang og to etager høj, grundmuret bygning over en kælder med gennemgående trekantsfrontonprydet frontgavl og et næsten ubrudt, rødt, teglhængt heltag. I rygningen er tre skorstenspiber med sokkel og krave i gul, blank mur. Facaden har en firefags midtrisalit, der krones af frontgavlen og en vindfløj. Facadens underetage og sokkel er båndfuget, undtaget midtrisalitten, der er glatpudset ligesom den øvre etage. Hjørnerne og midtrisalitten markeres af kvaderlisener, etagerne adskilles af en kordongesims og under taget er en kraftig profileret hovedgesims. Stueetagens vinduer i midtrisalitten har flade indfatninger, der er hvidpudsede som de øvrige dekorationer. Over midtrisalittens kordongesims er et indrammet spejl, hvori bogstaver angiver Dommerkontor. Midtrisalitten flankeres af to rundbuede åbninger; i den vestre er en oprindelig, tofløjet fyldingsdør med pyramidebosser og et overvindue med mønstersprosser. Døren og vinduet er grønne med grå og røde stafferinger. Foran hoveddøren er der en ældre granittrappe og et dekorativt værn af støbejern. I den østre åbning er der portgennemkørsel, der mod gaden aflukkes med en ældre tofløjet fyldingsport med gående dør, pyramidebosser og farveholdning som hoveddøren. Også blændingsfeltet over porten har den samme dekorative sprosseinddeling som hoveddørens overvindue.

Portrummet er brolagt, murene er pudsede og i loftet er synligt bjælkelag og brædder. I portrummet er to nye pladedøre. I gårdsiden er en nyere, hvid dør med halvcirkulært, tredelt overvindue. Foran døren er en granittrappe med smedeværnsjern. En støbt kældertrappe fører til en nyere revledør med gående sideparti i en fladbuet åbning til kælderen. Vinduerne i facaden er ældre, perlegrå korspostvinduer med todelte underammer og sålbænke af kobber, mens de mod gården er nyere, hvidmalede vinduer af samme type men med koblede rammer. I frontgavlene er torammede, todelte vinduer. I soklen sidder traditionelt udførte torammede, kældervinduer, der mod gaden er forsynet jerntremmer og revleluger.

I dag rummer bygningen erhvervslokaler og en ældre grundplan er i store træk bevaret eller genskabt. Et langsgående, asymmetrisk placeret hovedskillerum er bevaret på begge hovedetager og deler etagerne op i større rum en suite mod gaden og mindre rum mod gården. I stueetagen er der indgang fra gaden til en forstue med et nyere vindfang, og i forlængelsen af denne ligger den ældre hovedtrappe. I det vestre hjørne mod gården er indrettet nye toiletkerner på begge etager, mens der i det østre hjørne mod gården er en nyere klinkebelagt hovedtrappe med svungen mægler, håndliste og firkantede balustre af træ. Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning med parketgulve, pudsede vægge og lofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder brændeovnsnicher, lysningspaneler, stukgesimser og -rosetter. I et rum i stueetagen er der bevaret en søjlerække på den ene væg, der understøtter rummets høje hulkehlsgesims. Endvidere er der flere tæppebelagte gulve og de fleste døre og gerichter er udført i kopi af en oprindelig fyldingsdør.

Kælderen er opdelt i mindre depotrum, gulvene er støbte, væggene er i murværk eller pudsede, dørene er nye pladedøre, mens lofterne har synlige bjælkelag understøttet på en langsgående bjælke understøttet af trækonstruktioner. Der er bevaret rester af et ildsted. Tagetagen er uudnyttet og inddelt i tre sektioner. I hver ende af bygningen er bræddegulvet dækket af krydsfinér ligesom også tagkonstruktionerne er inddækket af plademateriale, mens der i den midterste del af bygningen er synlig tagkonstruktion, skorsten, bræddegulv og undertag af brædder.

Rasmus Møllers Gård udgør en væsentlig del af Nyborgs historiske bykerne, hvor bygningen er med til at opretholde Nørregades bebyggelseslinje og det middelalderlige gadenet. Samtidig skiller bygningen sig ud ved sin prominente fremtræden og placering op til rådhuset og torvet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Rasmus Møllers Gård som et velbevaret eksempel på datidens klassicistiske borgerhuse, der, direkte inspireret af genopbygningen i København, kom til at præge Nyborgs vigtigste gader. Bygningens størrelse og fremtræden vidner om, at bygherren var en af datidens mægtigste fynske købmænd, som ønskede, at bygningen skulle afspejle hans rigdom og indflydelse. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens klassicistiske stiltræk, der ses i dekorationerne, den høje kælder, den gennemgående frontgavl og midtrisalitten, der flankeres af de rundbuede åbninger med dels hovedindgang og portgennemkørsel. Hierarkiet imellem den repræsentative og rigt udsmykkede facade og den afdæmpede, næsten udekorerede gårdside, der var orienteret mod de tidligere, mindre fine og funktionelt betingede pakhuse og sidebygninger, er karakteristisk for opførelsestidspunktet. Ligesom også døren og portens pyramidebosser, facadens vinduer og de teglhængte tagflader, der kun brydes af enkelte tagvinduer. De ældre bygningsdele og -detaljer har også kulturhistorisk værdi, da de vidner om bygningens alder og stilidealet ved opførelsestidspunktet.

Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til de oprindelige og genskabte dele af planløsningen, der ses i hovedskillerum, hovedtrapperum, forstue og rumsuiterne mod gaden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer som brændeovnsnicher, lysningspaneler, stukkatur og den bevarede søjlerække på førsteetagen, der vidner om bygningens alder og oprindelige brug. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi knyttet til kælderens synlige konstruktioner og slidstærke overflader, der vidner om den oprindelige funktionelle brug, der står i stærk kontrast til de højloftede, dekorerede interiører på etagerne ovenover.

Rasmus Møllers Gård fremtræder imponerende i sin længde, proportionering og ved kompositionen med midtrisalit og gennemgående frontgavl hvorved bygningen får et nærmest monumentalt tilsnit. Særligt facadens symmetriske komposition og mangfoldige dekorationer i puds, gesimser, trekantfronton, dør- og portparti giver bygningen en herskabelig fremtræden. Det næsten ubrudte, opskalkede tag og de tre skorstenspiber er også vigtige arkitektoniske elementer, der komplimenterer den høje sokkel og de horisontale linjer i facaden ved at udgøre en rolig afslutning på bygningskroppen.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til rummene en suite mod gaden, der sikrer lange kig gennem bygningen. Endvidere udgør rummene ved deres varierende proportionering og de bevarede bygningsdele og -detaljer en vigtig del af den arkitektoniske oplevelse af rummene som helstøbte elementer i den bevarede planløsning.

Læs videre om

• Skippergade 26, Nyborg
• Slotsmøllerens Hus, Nyborg
• Svindinge Hospital, Glorups Stiftelse

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen