Reformert Kirke, Fredericia

Anlæggelsen af Fredericia som fæstningsanlæg påbegyndtes på ubebygget areal i 1640'erne på befaling af Frederik III, der ønskede at støtte forsvaret af Jylland grundet de mange krige, der havde hærget Europa i første halvdel af 1600-tallet. Især Trediveårskrigen 1618-1648 havde været hård overfor Europas befolkning og lande. Fredericias plan blev konstrueret som et parallelgademønster inden for voldenes kvarte cirkeludsnit. De lige gader ligger næsten ret på verdenshjørnerne og sikrer lange, lige gadeperspektiver.

En række af de omkringliggende sognes landsbyer blev nedlagt, og bønder og bondegårde blev tvunget til at flytte til den nye by. Byen blev anlagt efter barokkens arkitektoniske idealer med stramme linjer. Allerede i 1657 blev byen stormet af den svenske hær og brændt ned. Ved genopbygningen var midlerne få og de mange idealer om byens opbygning var svære at tilgodese og dermed var det svært at tiltrække borgere til den nye by. Derfor udstedte kongen i 1674 og 1682 en række økonomiske og retslige privilegier og tilstedte byen asylret og religionsfrihed, hvilket tiltrak en broget befolkningsgruppe bestående af bønder, udenlandske soldater, kriminelle samt håndværkere og borgere fra forskellige egne af Europa, der kom til Fredericia for at dyrke deres tro i fred. Dette var særligt katolikker, jøder og huguenotter.I 1720 kom de første af i alt 70 reformerte familier til Fredericia fra Brandenburg efter en særlig invitation fra Frederik IV i 1719. De reformerte havde et godt ry som dydige og arbejdsomme – to karaktertræk, som Frederik IV gerne så komme til Fredericia og de reformerte fik en række særlige privilegier. De reformerte adskilte sig fra de øvrige "fremmede" trosretninger ved, at de kom som en samlet gruppe. Katolikkerne og jøderne kom i noget mere spredt orden, og bosatte sig rundt om i byen. De reformerte dannede i første omgang en lukket enhed i byen, som i løbet af nogle generationer blev en mere og mere integreret del af byens liv. I 1849 mistede Den reformerte Menighed sin status som selvstændig koloni i byen, og der blev stillet krav til den reformerte skoles indretning og drift. Den reformerte menighed fik udover jord til beboelse og dyrkning indenfor voldene anvist 220 havepladser uden for byen. Jorden blev administreret kollektivt af menigheden, og i 1736 blev kirken og kirkegården indviet. Kirken blev opført for indsamlede midler, herunder donationer fra Christian VI samt reformerte menigheder i København, Holland og Bremen. Syd for kirkebygningen lå menighedens marker. De reformerte anlagde blandt andet tobaksmarker med tilhørende tørrelader. I 1821 blev kirkens område udvidet og skolen blev opført.

Kirkens oprindelige hovedindgang var i facaden ud mod Dronningensgade, men den blev blændet og indgangen flyttet til den nordre gavl i forbindelse med en restaurering i 1851-52 efter Treårskrigen, hvor kirken havde fungerede som depot og lazaret. Tegningerne til ombygningen blev udarbejdet af J.D. Herholdt (1818-1902), men disse blev formentlig ændret undervejs. Ved flytningen af hovedindgangen blev kirkens liturgiske akse ændret og prædikestolens placering blev ændret fra den centrale placering op ad den østre langside til den søndre ende af rummet. Samtidig blev sakristiet sløjfet fra den østre langside. I denne forbindelse blev nordgavlens to blændinger reduceret i bredden og formentlig blev de to vinduer i den søndre gavl isat som erstatning for det oprindelige centrerede vindue. Prædikestolen og stolestaderne blev tegnet af J.D. Herholdt.

Tidligere fandtes to skorstenspiber, ligesom der oprindeligt har været små kviste i taget. I 1901 blev kirken igen istandsat med nye vinduer og nye bemalinger i det indre. I 1936 blev den oprindelige portal fra den tidligere hovedindgang genopsat på sin oprindelige plads og vinduet her blændet, for at fejre kirkens 200 års jubilæum. I 1955 fik kirkerummet sit lyse og enkle udtryk og stolestadernes høje stolegavle blev afkortet. Kirkegårdsmuren er opført i 1932, mens kirkegårdsportalens midterste piller er fra 1800-tallet.

Reformert Kirke ligger indenfor voldene i Fredericias gamle bykerne på hjørnet af Dronningensgade og Sjællandsgade. Bygningen er fritliggende og centralt placeret på den omgivende kirkegård. Kirkegården er fredet og afgrænses af mure mod Dronningensgade og Sjællandsgade. Nord for kirken ligger Reformert Skole.

Kirkegårdsmurene er dækket med cementpuds over en lav, pudset sokkel mod kirkegården og en sokkel af kløvede granitstenskvadre mod gaderne. Murene nedtrappes, så de følger terrænet langs begge gader, og de afsluttes foroven af to rækker indadvendte blåglaserede vingetegl. Der er spareblændinger mod både gaden og kirkegården. Midt i muren mod Dronningensgade er en kirkegårdsportal bestående af fire piller, hvoraf de to midterste er hvidpudsede. Imellem pillerne er to hvidmalede ganglåger samt en køreport af smedejern, som danner indgang til kirkegården og lindealléen, der leder til kirkens oprindelige portal. De hvidpudsede piller hviler på en lav, gulpudset sokkel, de afdækkes af med pyramideformede betonplader og toppes af to lygter fra 1947, fornyet som kopier i 1977. Kirkebygningen er en rektangulær, enetages bygning med et højt, ubrudt, afvalmet heltag af blåglaserede vingetegl. Bygningen er grundmuret, pudset og hvidkalket over en sokkel af rødlig granit. Sider, indgangsfag og hjørner opdeles og kantes af flade, lisénagtige bånd, der er kalket okkergule. Under tagudhænget er en hvid gesims og herunder en række murankre, der er delvist dækket af gesimsen. På den vestre facade er en rigt profileret og forkrøppet portal af sandsten hvilende på bosseformede kvadre. Over portalen er to sandstenstavler, den nederste med indskrift og den øverste med kongeparrets spejlmonogram i en kartouche. I nordgavlen er en tofløjet, rundbuet fyldingsdør udført som kopi af den tidligere dør fra 1852. Døren indrammes af en pudset, hvidtet portal af kannelerede pilastre bærende en trekantfronton. Under frontonen er en påskriften "Mon âme ne cesse de convoiter grandement et mesme défaut après les parvis de lEternel". Oversat: "Min sjæl ophører ikke med at begære efter i højeste grad og trods (sine) brist(er) forgården til Evigheden. Over portalen er spor af et tidligere firpasformet vindue eller glug".

Begge portaler flankeres af kobberlygter fra 1933. I sydgavlen er tæt på østhjørnet en hvidmalet præstedør, der er udført i kopi af en den oprindelige fyldingsdør fra 1852. Vinduerne er kurvehanksbuede, blyindfattede ruder fra 1901, hvoraf vinduerne i den søndre gavl er dekoreret med glasmosaikker af henholdsvis Ulrich Zwingli og Jean Calvin. Glasmosaikkerne er fra 1920. Kirken har i det indre en stor kirkesal og i den nordre ende et muret, pudset orgelpulpitur på søjler, under hvilket er en forstue flankeret af mindre lukkede stole. Fra den østre af disse leder en ældre trappe til galleriet og orglet. I kirkesalens søndre ende er prædikestolen og koret let hævet, og i hvert hjørne er mindre lukkede stole af træ. Foran disse er en bænk til præstefamilien i vest og til forstanderskabet mod øst. Foran bænkene er halvbalustre. Prædikestolen er placeret på en gravsten. Kirkesalen har et flisegulv af genbrugte ottekantede, gule og sorte, kvadratiske fliser samt pudsede vægge og fladt, gipset loft. Rummet er dekoreret med en bemalet gesims og bemalede vindueslysninger. Der er to rækker af stolestader og imellem disse en ganglinje. Under kirkestolene er et ældre bræddegulv og gule teglsten under bænkene. Fra galleriet er en loftlem til tagetagen. Tagetagen har synlig tagkonstruktion af fyr med to lag hanebånd, krydsbånd og korte spærstivere samt et hængeværk med kraftig drager.

Den miljømæssige værdi knytter sig til kirkens fritliggende placering på kirkegården og de afgrænsende havemure, der indgår i det helstøbte miljø i den sydlige del af Dronningensgade, der udover kirken og kirkegården udgøres af Reformert Skole og Reformert Præstegård. Bygningerne udgør et særegent kulturmiljø på tværs af gaden, der adskiller sig fra den øvrige bebyggelse, ligesom de markerer den tidligere søndre kant af den ældre bebyggelseslinje i byen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til kirkebygningen som repræsentant for en reformert kirke, kendetegnet ved den rektangulære længeform uden brug af tårn, apsis eller korsform. Trods ændringen af den oprindelige liturgiske akse, kan den stadig aflæses i den genopsatte portal på facaden mod vest, der på traditionelt set var vis a vis prædikestolen, således at stolestaderne var placeret parallelt med længderetningen. Sandstenstavlerne over portalen med indskriften: "Sacrvm hoc aedificivm immortale avgvstissimorvm Dan(iae) et Norv(egiae)principvm Christiani VI et Sophiae Magdalenae beneficivm immortal(i) Deo commendat popvlvs ecclesiae reform(atae) Gall(icae)". Oversat: "Denne hellige bygning, en udødelig velgerning af deres majestæter Christian VI og Sophie Magdalene af Danmark og Norge, befales den udødelige Gud af den fransk-reformerte kirkes menighed. År 1735".

Dette vidner om bygningens oprindelse og funktion ligesom også placeringen på kirkegården og de omgivende mure og kirkegårdsportalen tydeligt afspejler bygningens funktion. I kirkegårdsmurens ene pille er indmuret en mindetavle, der er udført og opsat i 1942 med inskriptionen: "Reformert Kirke. Grundlagt. 1735". Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til bygningens tidstypiske stiltræk for opførelsestidspunktet, der kendetegnes af senbarokken og overgangen til rokokoens lettere og lysere udtryk, dette ses i bygningens stejle, afvalmede tag med blådæmpet tegl samt i facadernes ordnede fremtræden, hvor lisénopdelingen giver en let reliefvirkning. Den oprindelige indgangsportal er udpræget barok med forkrøppet indfatning og kartouche. Hertil kommer de tydelige ændringer fra Herholdts ombygning i 1851-52, der særligt ses i den nordre gavl med det nye indgangsparti, blændet firpasformet glug og de højtsiddende vinduer, ligesom vinduessætningen i de øvrige facader, undtagen den vestre, samt blændingen af den oprindelige indgang, som er resultatet af restaureringen på dette tidspunkt. Portalen fra denne tid har klassicistiske referencer i pilastre og trekantsfronton. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de ældre bygningsdele og detaljer, herunder vinduerne fra 1901, murankre og hoveddøren udført i kopi af den originale.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan bestående af et stort kirkerum sat til orgelpulpituret og interiøret fra 1851-52. Endvidere til de ældre og traditionelle overflader, til de rokoko-inspirerede bemalinger på gesims og vindueslysninger samt til tagetagens synlige og særegne konstruktion. Hertil kommer de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trappen til galleriet og fyldingsdøre med beslåning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den sluttede bygningskrop med stejlt, valmet tag og liséninddelte okker/hvide facader og høje smalle vinduespartier fremtræder elegant og velproportioneret. Portalerne understreger yderligere bygningens prægtige udseende. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle planløsning, hvor kirkesalen udspændes i hele bygningens længde og bredde med belysning fra alle sider. Den gedigne materialeholdning, den lyse farveholdning og det søjlebårne orgelpulpitur resulterer i et enkelt og elegant indre.

Læs videre om

• Frederik VII's Pavillon i Fuglsang Skov, Hannerup
• Gammelby Vandmølle, Pjedsted
• Thiellesens Hus, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen