Reformert Præstegård (tidl.), Fredericia

Anlæggelsen af Fredericia som fæstningsanlæg påbegyndtes på ubebygget areal i 1640'erne på befaling af Frederik III, der ønskede at støtte forsvaret af Jylland grundet de mange krige, der havde hærget Europa i første halvdel af 1600-tallet. Især Trediveårskrigen 1618-1648 havde været hård overfor Europas befolkning og lande. Fredericias plan blev konstrueret som et parallelgademønster inden for voldenes kvarte cirkeludsnit. De lige gader ligger næsten ret på verdenshjørnerne og sikrer lange lige gadeperspektiver.En række af de omkringliggende sognes landsbyer blev nedlagt, og bønder og bondegårde blev tvunget til at flytte til den nye by. Byen blev anlagt efter barokkens arkitektoniske idealer med stramme linjer. Allerede i 1657 blev byen stormet af den svenske hær og brændt ned. Ved genopbygningen var midlerne få og de mange idealer om byens opbygning var svære at tilgodese og dermed var det svært at tiltrække borgere til den nye by. Derfor udstedte kongen i 1674 og 1682 en række økonomiske og retslige privilegier og tilstedte byen asylret og religionsfrihed, hvilket tiltrak en broget befolkningsgruppe bestående af bønder, udenlandske soldater, kriminelle samt håndværkere og borgere fra forskellige egne af Europa, der kom til Fredericia for at dyrke deres tro i fred. Dette var særligt katolikker, jøder og huguenotter.

I 1720 kom de første af i alt 70 reformerte familier til Fredericia fra Brandenburg efter en særlig invitation fra Frederik IV i 1719. De reformerte havde et godt ry som dydige og arbejdsomme – to karaktertræk, som Frederik IV gerne så komme til Fredericia og de reformerte fik en række særlige privilegier. De reformerte adskilte sig fra de øvrige "fremmede" trosretninger ved, at de kom som en samlet gruppe. Katolikkerne og jøderne kom i noget mere spredt orden, og bosatte sig rundt om i byen. De reformerte dannede i første omgang en lukket enhed i byen, som i løbet af nogle generationer blev en mere og mere integreret del af byens liv. I 1849 mistede Den reformerte Menighed sin status som selvstændig koloni i byen og der blev stillet krav til skolens indretning og skoledriften. Den reformerte menighed fik udover jord indenfor voldene til beboelse og dyrkning anvist 200 havepladser uden for byen. Jorden blev administreret kollektivt af menigheden og i 1736 blev kirken og kirkegården indviet. Syd for kirkebygningen lå menighedens marker. De reformerte anlagde blandt andet tobak med tilhørende tørrelader. I 1735 indsamledes midler til opførelse af Reformert Kirke. Af de indsamlede midler købtes også en præstegård, der på dette tidspunkt udgjordes af en gård på den grund, hvor præstegården ligger i dag. Denne første præstegård blev ombygget i bindingsværk i 1752. I 1799 blev der skaffet midler til at forbedre den daværende præstegård formentlig ved at udfylde tavlene med teglsten samt ved grundmuring af facaden. Det vides ikke om de øvrige murede sider blev udført samtidigt.

I 1827 beskrives præstegården som et 13 fags hus i grundmur mod gaden med sidekviste og fem fag egebindingsværk i havesiden samt kælder. Indretningen bestod af stue, køkken og kammer, to skorstene, fire kakkelovne og dels stukdekorerede, dels panelerede værelser. Endvidere blev beskrevet en ladebygning med bryggers, lokum og en karnap i egebindingsværk med murtavl og teglstage. Bygningen blev ombygget i 1871, herunder havesiden. I samme forbindelse blev opført et baghus.Havemuren blev opført i 1850, formentlig i forbindelse med ombygningen af kirken de følgende år. I 1894 blev givet tilladelse til en mindre tilbygning på én etage. I slutningen af 1800-tallet var præstegården opdelt i en mindre lejebolig i bygningens nordlige ende. Reformert Præstegård blev solgt til privatbolig i 1972, hvor der på et tidspunkt var en tilhørende lægepraksis i den nordre del af bygningen.

Den tidligere Reformert Præstegård (herefter kaldet Reformert Præstegård) ligger indenfor voldene i Fredericias gamle bykerne i den søndre del af Dronningensgade. Bygningen er fritliggende med vestre facade i skel til gaden og en havemur syd herfor og en støbejernsport nordfor. Den søndre sidefløj har en nyere tilbygning og i forlængelse af denne en havestue mod haven, der ikke er omfattet af fredningen. Bag huset er en stor have samt en nyere og en ældre bygning, der ikke er omfattet af fredningen. Der er en smal pigstensbelægning langs med facaden og muren samt nord for bygningen. Havemuren er muret, pudset og kalket okkergul. Muren afsluttes af en hvidkalket gesims og to rækker røde vingetegl. Mod havesiden er spareblændinger, og omtrent midt i muren er en ældre, sort revledør.

Præstegårdsbygningen er opført i én etage i fem fag med tofags brede, toetages sidefløje til hver side. Sidefløjene er en anelse dybere end den enetages midterdel og bygningen fremtræder som et samlet hele under et rødt, teglhængt tag, der afsluttes med valm over sidefløjenes gavle. I den søndre sidefløjs rygning er en hvidtet skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod haven er en række nyere tagvinduer af støbejern. Præstegården er opført i let pudset, okkergult murværk, dog er den nordre sidefløjs nordside i overkalket bindingsværk. Soklen er sorttjæret og af syldsten og puds. Murene afsluttes af en hvidkalket sparrenkopgesims. I facaden leder to pudsede trin og et enkelt sort værn af smedejern til en ældre, tofløjet, bosseret fyldingsdør med firdelt overvindue. Indgangen indrammes af hvidtede pilastre. I havesiden er en nyere dør med en nyere, halvcirkulær trappe af sten foran og i den søndre sidefløjs sydside er en nyere, tofløjet havedør med en hævet terrasse foran. Vinduerne i stueetagen er dels ældre, dels nyere korspostvinduer med todelte underammer, mens der i sidefløjenes førsteetage er mestendels ældre, torammede vinduer med to og fire ruder, hvoraf enkelte er hængslede på lodposten. Vinduer og havedør er hvidmalede og hoveddøren er malet mørk grøn. Fra havesiden leder en støbt trappe og en ældre pladedør til et mindre kælderrum.I præstegårdens indre er en privat bolig med en delvist bevaret ældre planløsning, der ses i en forstue og en langsgående midterskillevæg. Der er en traditionel placering af stuer mod gaden og værelser og køkken, i alt to, mod haven. I den nordre halvdel af bygningen er stuen langstrakt, og op ad midterskillevæggen er her en kerne med badeværelse, garderobe og toilet. I den søndre sidefløj er en langstrakt stue mod haven, der er i åben forbindelse med den nyere tilbygning. En ældre trappe leder til tagetagen, hvor der i sidefløjenes førsteetage er værelser og et badeværelse, i selve tagetagen mellem de to førsteetager er et opholdsrum, depot og et badeværelse. Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning med ældre og nyere bræddegulve og nyere klinkegulve, der er pudsede vægge og vægge i bindingsværk. Et enkelt sted er tavlene fjernet. Lofterne er pudsede i stuerne en suite mod syd, mens de i øvrige rum mestendels har synlige bjælkelag med ældre og nyere brædder imellem. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre af varierende alder med gerichter, hængsler og greb, nogle har indstukne hængsler og andre glug eller låsekasser, og i førsteetagen ses revledøre med bukkehornsbeslag. Endvidere ses skorstene, og i en enkelt stue er mørke halvpaneler. Kælderen udgøres af et enkelt rum med støbte gulve, pudsede vægge og lofter med rørpuds.

Reformert Præstegård indgår i det helstøbte miljø i den sydlige del af Dronningensgade, der udover den tidligere præstegård udgøres af Reformert Kirke, kirkegården, kirkegårdsmurene samt den tidligere Reformert Skole. Bygningerne udgår et særegent kulturmiljø på tværs af gaden, der adskiller sig fra den øvrige bebyggelse, ligesom de markerer den tidligere søndre kant af den ældre bebyggelseslinje i byen. Bygningernes samhørighed fremhæves af den fælles farveholdning og dekorationerne med pilastre. Endvidere har den bagvedliggende store have miljømæssig værdi, da den er med til at opretholde Fredericias historiske bebyggelsesmønster.

Reformert Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til den tidligere præstegård som del af den reformerte menighed, der kom til Fredericia i 1720 og dermed også om Fredericias historie som fristad med særlige retslige privilegier, herunder religionsfriheden. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til muren med spareblændinger og den fritliggende bygning på den store grund med den tidstypiske komposition fra opførelsestidspunktet i form af de to dybere sidefløje samt den enkle dekoration med pilastre og sparrenkopgesims, formentlig fra grundmuringstidspunktet. Hertil kommer den nordre side i egnskarakteristisk bindingsværk med rig brug af kraftigt fyldtømmer, der vidner om bygningens udvikling samt den bevarede skorstenspibe. De ældre bygningsdele og -detaljer vidner ligeledes om bygningens alder og udvikling, herunder vinduerne fra 1700- og 1800-tallet med beslåning samt hoveddøren med enkle håndlister i smedejern.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af en ældre planløsning med spor af en gennemgående forstue, det langsgående hovedskillerum, placeringen af stuer mod gaden og køkken mod gården samt sidefløjenes værelser i førstetagen. Hertil kommer den ældre ligeløbstrappe med værn og mæglere, døre og lodposter fra 1700-tallet og 1800-tallet, paneleringer samt de ældre og traditionelle overflader, der ligeledes vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende bygningskrops symmetriske komposition med dybe og højere sidefløje og de stejle ubrudte, tegltage. Den enkle dekoration med pilastre og sparrenkopgesimser samt den tofløjede, bosserede fyldingsdør og de taktfast placerede korspostvinduer understreger bygningens herskabelighed, ligesom havemuren markerer den tilhørende store grund. Farveholdningen resulterer i en enkel og rolig fremtræden.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede stuer en suite samt til den traditionelle materialeholdning.

Læs videre om

• Reformert Kirke, Fredericia
• Thiellesens Hus, Fredericia
• Tøjhuset, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen