Reformert Skole, Fredericia

Anlæggelsen af Fredericia som fæstningsanlæg påbegyndtes på ubebygget areal i 1640'erne på befaling af Frederik III, der ønskede at støtte forsvaret af Jylland grundet de mange krige, der havde hærget Europa i første halvdel af 1600-tallet. Især Trediveårskrigen 1618-1648 havde været hård overfor Europas befolkning og lande. Fredericias plan blev konstrueret som et parallelgademønster inden for voldenes kvarte cirkeludsnit. De lige gader ligger næsten ret på verdenshjørnerne og sikrer lange lige gadeperspektiver.

En række af de omkringliggende sognes landsbyer blev nedlagt, og bønder og bondegårde blev tvunget til at flytte til den nye by. Byen blev anlagt efter barokkens arkitektoniske idealer med stramme linjer. Allerede i 1657 blev byen stormet af den svenske hær og brændt ned. Ved genopbygningen var midlerne få og de mange idealer om byens opbygning var svære at tilgodese og dermed var det svært at tiltrække borgere til den nye by. Derfor udstedte kongen i 1674 og 1682 en række økonomiske og retslige privilegier og tilstedte byen asylret og religionsfrihed, hvilket tiltrak en broget befolkningsgruppe bestående af bønder, udenlandske soldater, kriminelle samt håndværkere og borgere fra forskellige egne af Europa, der kom til Fredericia for at dyrke deres tro i fred. Dette var særligt katolikker, jøder og huguenotter. I 1720 kom de første af i alt 70 reformerte familier til Fredericia fra Brandenburg efter en særlig invitation fra Frederik IV i 1719. De reformerte havde et godt ry som dydige og arbejdsomme – to karaktertræk, som Frederik IV gerne så komme til Fredericia og de reformerte fik en række særlige privilegier. De reformerte adskilte sig fra de øvrige "fremmede" trosretninger ved, at de kom som en samlet gruppe. Katolikkerne og jøderne kom i noget mere spredt orden, og bosatte sig rundt om i byen. De reformerte dannede i første omgang en lukket enhed i byen, som i løbet af nogle generationer blev en mere og mere integreret del af byens liv. I 1849 mistede Den reformerte Menighed sin status som selvstændig koloni i byen og der blev stillet krav til skolens indretning og skoledriften.

Den reformerte menighed fik udover jord indenfor voldene til beboelse og dyrkning anvist 220 havepladser uden for byen. Jorden blev administreret kollektivt af menigheden og i 1725 blev kirken og kirkegården indviet. Syd for kirkebygningen lå menighedens marker. De reformerte anlagde blandt andet tobak med tilhørende tørrelader. I 1821 blev kirkens område udvidet og skolen blev opført. Retten til at holde skole for deres børn var en del af de privilegier, som de reformerte fik i 1720. Skolebygningen blev i den første brandtaksation beskrevet som en 12 fag lang grundmuret bygning indrettet til skolesal med to skorstene og to kakkelovne. Oprindeligt kom man fra gavlen mod gaden ind i en forstue, hvorfra en trappe førte ned til skolestuen. Ved siden af forstuen var et kammer, mens den resterende del af bygningen udgjorde en skolestue med et stigende gulv, så de bagerste børn var hævet over de forreste. Skolen stod med sin oprindelige indretning frem til 1839, hvor skolesalen blev opdelt i to klasserum og til sidst i 1877 i tre klasserum. I 1877 blev hoveddøren formentlig flyttet til dens nuværende placering, forstuen blev inddraget i klasselokalet og trappen til loftet blev flyttet fra bygningens vestre side. Omkring år 1883 blev gulvene udskiftet og det skrånende gulv i klasseværelset blev fjernet. I 1897 blev der isat nye vinduer i bygningens sydside. Skolen blev brugt som lazaret under krigen i 1848-50, og blev igen inddraget til militært brug i 1864. Et tidligere brændeskur blev tilføjet skolebygningen i 1867, dette blev nedrevet i 1900 for at give plads til en udvidelse af skolebygningen, der blev sammenbygget med et eksisterende fritliggende kapel med tilhørende materielrum. Den sydøstlige del af tilbygning blev brugt til træ- og kulrum, mens den øvrige del indeholdt et lærerværelse med to vinduer mod nord, et vindue og en dør i den østre side. Lofttrappen blev fjernet fra midten af skolebygningen og opstillet, hvor den ses i dag. Fordelingsgangen i midten af bygningen blev også forlænget, så børnene kunne opholde sig indendørs i frikvarteret, når det regnedeI 1949 blev skolen istandsat, bl.a. blev der lagt sildebensparket i klasselokalet og installeret centralvarme. I 1962 udskiftedes taglægterne. I 1970'erne blev der lagt linoleum i et klasserum og væggene blev tapetserede. Skolebygningen blev senest gennemgribende restaureret i begyndelsen af 1980'erne, og menigheden lukkede skolen i 1981. I dag anvendes bygningen til menigheds- og mødelokaler.

Reformert Skole ligger indenfor voldene i Fredericias gamle bykerne i den søndre del af Dronningensgade. Bygningen er fritliggende med den vestre gavl ud til gaden og på den østre gavl er en mindre tilbygning. Nord for bygningen er en gård og syd for bygningen ligger Reformert kirke og kirkegård. Gården afgrænses mod gaden af en nyere, pudset og kalket, okkergul mur, hvori der er en køreport og en fladbuet ganglåge, begge udført som revledøre. Skolebygningen er grundmuret i flensborgsten, pudset enetages længehus kalket i en fransk okkergul. Taget er et halvvalmet, opskalket tag med røde, håndstrøgne tegl med en hvidkalket skorstenspibe i rygningen. En linje i murværket markerer overgangen til bygningens to nordre fag, her er soklen er lav, pudset og let fremspringende, mens den på den øvrige del af bygningen er påmalet med sort tjære. Langsiderne afsluttes af en hvidkalket hovedgesims, der viser sig på gavlene som et retkantet gesimsbånd, der på den vestre gavl mod gaden bæres af to pilastre. Midt på gavlen er en indmuret tavle af Nexøsandsten med inskription. Der er indgang fra den nordre langside og den østre gavl ad ældre, tofløjede, fyldingsdøre med tredelte overvinduer. Foran hovedindgangen i den nordre langside er en trin af granit. Vinduerne er dels ældre, småsprossede korspostvinduer, dels ældre korspostvinduer med todelte underrammer, og nogle har tophængte overrammer. De sidstnævnte er yngst og har sålbænke af formsten, mens de ældre har sålbænke af zink. En vinduesåbning er blændet i sydsiden. I overgavlene er traditionelt udførte, torammede og todelte vinduer. Den lavere tilbygning mod øst har en facadebehandling og et heltag med tegl som på hovedbygningen. Nær rygningen er en ventilationshætte. I den søndre side er en tofløjet, ældre fyldingsport og i den østre gavl en traditionelt udført revledør. Alle døre og vinduer er hvidmalede.Skolebygningen er i det indre indrettet med en gennemgående forstuegang med adgang til et stort klasselokale mod vest og to mindre lokaler mod øst. I den østre ende er et køkken mod nord og et værkstedsrum mod syd samt en ældre trappe til tagetagen. Tagetagen er uudnyttet og står med ældre bræddegulv, synlige konstruktioner samt tre skorstene med håndværkerpåskrifter. Over den vestre del af bygningen er et hængeværk, opspændt af jernstænger mellem spærene samt en bevaret støtte til flaget, der tidligere hang ud af loftsvinduet. Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning. Gulvene er parketgulve, bræddegulve, støbt gulv samt linoleumsgulv, mens vægge og lofter er pudsede, undtagen i værkstedet hvor der er synligt bjælkelag og loftsbrædder. Dørene er ældre fyldingsdøre og til den ældre loftstrappe, der er inddækket med bræddevægge sidder en revledør. Endvidere ses i køkkenet og toiletrum nyere flisegulve og en pladedør.I tilbygningen er der et tidligere kapelrum og et depotrum. Kapellet har støbt gulv, pudsede vægge og tøndehvælvet pudset loft, mens depotrummet har jordgulv og er åbent til tagkonstruktionen og med understrøgne teglsten.

Reformert Skole indgår i det helstøbte miljø i den sydlige del af Dronningensgade, der udover skolebygningen udgøres af Reformert Kirke, kirkegården, kirkegårdsmurene samt Reformert Præstegård. Bygningerne udgår et særegent kulturmiljø på tværs af gaden, der adskiller sig fra den øvrige bebyggelse, ligesom de markerer den tidligere søndre kant af den ældre bebyggelseslinje i byen.

Reformerts Skoles kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til skolen som del af den reformerte menighed, der kom til Fredericia i 1720, og dermed også om Fredericias historie som fristad med særlige retslige privilegier, herunder religionsfriheden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens fritliggende bygningskrop i nærhed af kirken, der vidner om disses samhørighed samt til inskriptionen på vestre gavl: "LAMOUR DE DIEU LA DÉSIRÉ LA PRIERE LA OBTENU. AU NOM DE CHRIST LES FRÉRES LES PLUS ÉLOIGNÉS ONT RÉPONDU À LEURS FRÉRES. A DIEU SEUL SOIT LA GLOIRE! (Kærlighed til Gud har ønsket det. Bønnerne har opnået det. I Kristi navn har de fjerneste brødre svaret Deres brødre. Gud alene Æren!), der ligeledes vidner om skolebygningens oprindelse og tilhørsforhold til den reformerte menighed.

Hertil kommer opførelsen i grundmur i én etage med klassicistiske, hvidtede dekorationer og ubrudt, teglhængt, opskalket tag med stor rejsning samt de store murflader mellem vinduerne i den vestre del, der vidner om bygningens opførelse i første halvdel af 1800-tallet. Skorstenspiben har ligeledes kulturhistorisk værdi ligesom sporene af de bygningsændringer, der er foretaget gennem tiden. Disse ses i inskriptionstavlen samt i pilastrene på vestre gavl, der oprindeligt indrammede hovedindgangen, mens skillelinjen i murværket samt soklen mod øst markerer udvidelsen af skolebygningen fra 1900. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdørene i såvel kapel og skolebygning samt vinduerne, hvoraf de småsprossede vinduer er oprindelige, mens de todelte korspostvinduer er fra 1900. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre planløsning i såvel kapel og skolebygning, der tydeligt afspejler bygningernes brug og oprindelige funktioner. Skolebygningens grundplan, som ses i dag, er dels fra 1877 og fra 1900, ligesom gulvene vidner om udviklingen af bygningen gennem tiden. Bygningens oprindelige indretning med forstue mod vest og et stort klasselokale kan aflæses i tagkonstruktionens hængeværk, ligesom de tre skorstenspiber på loftet vidner om den tidligere opvarmning med kakkelovne. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der ligeledes vidner om bygningernes alder og udvikling, herunder kapellets tøndehvælvede loft, bræddegulve, bræddevægge, spor af loftslemme, loftstrappen, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, revledør samt vinduernes stormkroge, anverfere og lukkemekanismer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende bygningskrop med lavere tilbygning. Skolebygningen fremtræder med tyngde grundet bygningens bredde og det ubrudte, høje tegltag. Udtrykket er enkelt, men elegant i kraft af de hvidtede dekorationer, tagets opskalkning og de store korspostvinduer. I skolebygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til rummenes store loftshøjde samt til den traditionelle materialeholdning, der resulterer i et enkelt og beskedent udtryk, der forstærkes af de højtsiddende vinduer. I kapellets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det tøndehvælvede loft, der spænder rummet ud. Også her er materialeholdningen enkel og rummet er uden dekorative detaljer.

Læs videre om

• Bruuns Pakhus, Fredericia
• Kongensgade 15, Fredericia
• Prinsensgade 39 A-B, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen