Refsnæs ligger på Refsnæsvej 3 i Aalborg Kommune. Bygningen er fredet.
Refsnæs, Komdrup
Bygningshistorie
En sjælden gang er det avlsanlæggene, der skiller sig ud blandt en herregårds bygninger. Det er bl.a. tilfældet på Refsnæs, der kendes tilbage til 1300-tallet, men hvis hovedbygning først er opført i 1791 med sidefløje fra forskellige tidspunkter i 1800-årene. Blandt Refsnæs avlsbygninger finder vi nemlig en bindingsværkslade, der blev opført i 1612. Laden er stor, med en længde på 100 meter, og med plads til at køre vognlæs ind i bygningen til af- og pålæsning. Gården optræder første gang i 1337, hvor en Niels Ebbesøn omtales som Niels Pederszen af Reffs.
Refsnæs var en af de nordjyske herregårde, der kom på købmandshænder, da det ved enevælden blev tilladt borgere at eje herregårde. Forinden var mange herremænd kommet i gæld til holstenske pengeudlånere, fordi de velhavende købmænd i de danske byer ikke var interesserede i at yde lån uden at kunne få sikkerhed i det faste gods. Da muligheden så opstod i 1660, gik det stærkt, som eksemplet med Refsnæs viser. Allerede i 1665 købte købmand Thøger Lassen fra Aalborg herregården Rødslet, og i 1674 fulgte så Vester Ladegård ved Aalborg. I 1682 måtte ejeren af Klarupgård opgive at indfri et lån til Thøger Lassen. Dermed fik købmanden sin tredje herregård, inden han i 1685 giftede sig til Refsnæs. I 1853 blev Refsnæs solgt til Rolf Krake Westenholz, og gården ejes stadig af familien Westenholz.
Refsnæs store egetræslade er opført i 1612, efter at en brand i 1610 havde forårsaget store ødelæggelser på gården. Refsnæs nuværende hovedbygning er opført i 1791 af Jens Jørgen Fædder, efter at den da kun knap 40 år gamle forgænger var blevet fjernet. Bygningen er ikke overdådig, men der findes nogen udsmykning, bl.a. på trappeopgangen, som er dekoreret med Charisiusérnes slange (Husets frue, Marie Dorothea Charisius). På trappegelænderet ses de sammenslyngede F og C under en adelskrone (Fædder og Charisius). Under hovedbygningens midterste del findes en kælder med 2,4 meter tykke ydermure, som stammer fra en tidligere bygning. Østlængen, som fremstår i bindingsværk, stammer fra 1840´erne, mens den grundmurede vestfløj først blev opført i 1899.
Beskrivelse
Refsnæs, som består af en hovedfløj med to senere tilbyggede sidefløje, ligger omgivet af åbne marker og en mindre skov. Hovedfløjen er en grundmuret bygning i én etage med hvid, trukket gesims og afvalmet rødt tegltag, hvori der sidder et nyere tagvindue samt tre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Gårdsiden står i blank mur af røde sten, mens havesiden og gavlene er kalket hvide. Bygningens vinduer er ældre, lysegrå, opsprossede korspostvinduer med ældre hjørnebåndsbeslag. Hoveddøren er en ældre tofløjet, rokokoinspireret egetræsfyldingsdør, mens havedøren er en nyere plastikdør. På den østre gavl sidder årstallet 1791 samt initialerne F og C.
I det indre er den højloftede stueetage gennemgående præget af en ældre materialeholdning, herunder plankegulve, brystningspaneler, fyldingsfløjdøre, rokokoinspirerede og klassicistiske gerichter samt stukkatur og pudsede lofter. Vinduerne har forsatsrammer. I det centralt placerede trapperum findes en oprindelig trappe med en dekoreret mægler. Længst mod vest findes spisestuen, som har højpaneler i mørkt træ fra begyndelsen af 1900-tallet, mens der mod haven findes et bemalet rum samt en havestue med en ældre, indre havedør med kronglas. Mod øst findes et større, gennemlyst rum.
Kælderen er kendetegnet ved særdeles tykke mure af kampesten og munkesten samt en bærende stolpe, der bærer præg af at være genbrug fra en tidligere bygning. Hertil kommer et stort saltkar samt håndsmedede beslag på en ældre revledør. I dele af tagetagen er indrettet to nyere gæsteværelser.
Østlængen består af en kort, toetages, grundmuret og hvidkalket bygning samt en énetages længe i sortopstolpet bindingsværk. Mod syd er den énetages længe bygget sammen med en ikke fredet bygning. Østlængen har teglhængte heltage, hvori der i rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave. I gavlen mod syd ses en læsseluge. Vinduerne er torammede og gråmalede. På gårdsiden findes flere flammerede, brunmalede døre, mens der ses en nyere havedør på havesiden. I det indre er længen domineret af en delvist nyere planløsning samt nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Laden, som ligger syd for hovedbygningen, er en næsten 100 meter lang bindingsværkslade med hvide tavl og sortopstolpet egetømmer. Nordsiden, som vender mod hovedbygningen, er kendetegnet ved en række skråbånd i de nederste tavl, flere rødmalede revledøre og luger, tagskægsknægte samt tag af bølgeplader. Sydsiden har ingen skråbånd, sugfjælen er af træbeton og i pladetaget sidder en række taskekviste med revleluger. I gavlen mod vest findes revleporte indtil sideskibene samt en række luger i den centrale, grundmurede del af gavlen. Gavltrekanten er beklædt med lodretstående brædder. Østgavlen har en centralt placeret dobbeltport samt overgavl af træspån.
I det indre har laden bevaret en del af den oprindelige højremskonstruktion med synlige syldsten og delvist udmurede undertavl ved højremsstolperne, samt ragebånd, kopbånd, nedenbjælker og ovenbjælker, alle i svært egetømmer. Laden har lerstampet gulv og en kraftig, grundmuret gavl mod vest. Dele af konstruktionen er udskiftet med H-bjælker i stål samt nyere, mere spinkle søjler og bjælker.
Miljømæssig værdi
Refsnæs miljømæssige værdi relaterer sig til hovedfløj med sidelænger som omslutter en åben gårdsplads, den over for beliggende lade samt haven med den omkransende skov, der sammen med alléen resulterer i en interessant kulturmiljømæssig helhed.
Kulturhistorisk værdi
Hovedfløjens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den enkle, klassicistiske fremtræden med en taktfast vinduessætning, trukket gesims og et let opskalket, halvvalmet tegltag. Hertil kommer årstallet 1791 samt initialerne F og C, der vidner om opførelsesår samt bygherren og dennes hustru.
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stueetagens mange oprindelige og ældre bygningsdele, herunder plankegulve, fyldingsdøre, gerichter og loftsstukkatur. Hertil kommer den oprindelige trappe med alle detaljer samt havedøren med kronglas. I kælderen knytter den kulturhistorisk værdi sig til de kraftige, middelalderlige mure i kampe- og munkesten, der vidner om en ældre bygning på stedet, træsøjlen med base og kapitæl, revledøren med håndsmede beslag samt saltkarret.
I laden knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til den oprindelige og ældre bindingsværkskonstruktionen med skråbånd og tagskægsknægte samt til den kraftige, grundmurede vestgavl. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige højremskonstruktion med udskud, synlige syldsten, ragebånd, kopbånd, nedenbjælker og ovenbjælker samt lerstampet gulv.
Arkitektonisk værdi
Refsnæs arkitektoniske værdi ligger i hovedfløjens symmetriske og prunkløse fremtræden uden anden dekoration end enkle vinduesstik, en trukket gesims og gavlens årstal og initialer i smedejern. Bygningens stringente og solide udtryk understreges af den næsten ubrudte tagflade samt den taktfaste vinduessætning. Den arkitektoniske værdi ligger endvidere i hoveddøren, der med sine kraftigt svungne fyldinger og pilastre med kompositte kapitæler i høj grad er med til at give bygningen karakter. Østlængens arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle udtryk i bindingsværk med torammede vinduer og ubrudte tagflader. Ladens arkitektoniske værdi knytter sig til den imponerende længde og enkle fremtræden i bindingsværk med karakteristiske skråbånd og rødmalede døre og luger.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
