Regeringsanlæg Vest (Regan Vest)
.
Regeringsanlæg Vest (Regan Vest)
.
Regeringsanlæg Vest (Regan Vest)
.
Regeringsanlæg Vest (Regan Vest)
.
Regeringsanlæg Vest (Regan Vest)
.

Regeringsanlæg Vest (Regan Vest) ligger på Røde Møllevej 22 i Rebild Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Regan Vest er anlagt midt under Den Kolde Krig (1963-68) som et dybt hemmeligt udflytningsanlæg for regeringen, kongehuset og udvalgte embedsmænd i tilfælde af en truende (atom)krig eller alvorlig krisesituation. Anlægget er tegnet af Forsvarets Bygningstjeneste under ledelse af afdelingsingeniør Gerner Gottschalk-Andersen og opført af ingeniørfirmaet Rasmussen & Schiøtz, der havde erfaring med underjordiske anlæg fra Stevnsfort (1952-53).

Regan Vest blev taget i brug i 1969 og har været omhyggeligt vedligeholdt siden da. Det er praktisk talt ikke ændret og står i dag intakt med tekniske installationer, møblement, løst inventar mv. I 2003, 14 år efter Berlinmurens fald og afslutningen på Den Kolde Krig, overgik anlægget til såkaldt dvaletilstand, dvs. uden fast bemanding, men med tilsyn og nødvendig opvarmning og ventilation. En del kommunikationsudstyr er af sikkerhedsmæssige grunde fjernet i den forbindelse.

I 2012 indgik et folketingsflertal Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014. Blandt de besparelser, aftalen indeholdt, var overdragelse af Regeringsanlæg Vest (Regan Vest) til anden side.

Regan Vest har aldrig været i brug i en virkelig krisesituation, men der har igennem årene været afholdt talrige øvelser i anlægget.

Baggrund

" … at fremme landets forsvar, herunder at sikre opretholdelse i krigstid af regeringens funktioner og af den statslige og kommunale forvaltning …" Citatet stammer fra lov om det civile beredskab fra 1959, der dannede grundlag for opførelsen af Regan Vest. Landet skulle ledes både umiddelbart før, under og efter den frygtede atomkrig, som i koldkrigsårene kunne blive en realitet med kort varsel.

Stedet var valgt med omhu i tæt samarbejde med Danmarks Geologiske Undersøgelse. Ud over de gunstige geologiske forhold ligger Regan Vest så langt væk som muligt fra de daværende Warszawapagtlande og deres forventede landgang via Østersøen. Området er tyndt befolket, hvilket gav bedre betingelser for at holde både opførelsen og anlæggets eksistens hemmelig for den brede offentlighed. Endelig er der trods den afsides beliggenhed en god infrastruktur i form af hovedvejsnet, jernbane og en forholdsvis kort afstand til Flyvestation Aalborg. Byggeriet foregik overvejende ved lokal arbejdskraft, som ikke fik flere oplysninger end nødvendigt for at kunne udføre arbejdet – og som ikke talte over sig. Røgsløret indbefattede naturligvis også den tilforladeligt udseende maskinmesterbolig og den beskedne indhegning, der langtfra signalerer forsvarsanlæg af national betydning. På bygningstegningerne er der da også i stedet for regeringsanlæg anført Regionsanlægget for at skabe illusion om, at der blot var tale om et kommandocenter for Nordjylland.

Regeringsanlægget befinder sig i toppen af et landdækkende, hierarkisk system af udflytningsanlæg for den civile administration. I en krigssituation skulle samfundets vitale funktioner på nationalt, regionalt og kommunalt niveau kunne styres og koordineres, i bogstaveligste forstand, fra undergrunden.

Hvis Sjælland og hovedstadsområdet var truet af et angreb fra øst, ville regeringen sandsynligvis beslutte udflytning til Regan Vest og herfra fortsætte regeringsførelsen. Ud over ministrene og dronningen ville også forsvarschefen og cheferne for Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester, Hjemmeværnet, Rigspolitiet, Farvandsvæsenet og Civilforsvarsstyrelsen være til stede i anlægget. Der skulle ikke føres krig fra Regan Vest, det foregik fra de militære kommandoanlæg, men koordinationen var naturligvis vigtig, bl.a. i forbindelse med beslutninger om evakuering, håndtering af flygtningestrømme, overordnet fordeling af fødevarer, brændstof og andre forsyninger, prioritering af hospitalskapacitet mv. Folketingets medlemmer indgik ikke i udflytningsplanerne, eftersom grundlovens § 23 giver mulighed for, at kongen i særdeles påtrængende tilfælde kan udstede foreløbige love, som ikke strider mod grundloven, og som altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.

Forløberne og pendanten i østDen første regeringsbunker blev etableret under Christiansborg allerede i 1930erne. Den var indrettet med et centralt kommandorum, telefon- og kommunikationsudstyr, sove- og opholdsrum, køkken og toiletter og havde plads til 100 personer. Først et stykke inde i den kolde krig, midt i 1950erne, blev Christiansborg-anlægget suppleret med en bunker af beskeden størrelse på baneterrænet ved Nyboder Skole.

I samme periode påbegyndtes det første egentlige udflytningsanlæg i Krogenberg Hegn nær Gurre i Nordsjælland. Anlægget, som stod færdigt i 1961, er en treetages underjordisk bunker beskyttet af en kraftig betonkappe. Det blev senere overdraget til kommunikationsanlæg for det daværende P&T, som i begyndelsen af 1990erne lod bunkeren udsmykke af billedkunstneren Paul Gernes. Anlægget er siden blevet endegyldigt lukket.

Det yngste regeringsanlæg og det eneste, som stadig er i funktion, er Regan Øst ved Hellebæk. Det 5000 m² store underjordiske betonanlæg er opført 1970-76. Det afløste den ovennævnte bunker i Gurre og fungerede fra 1977 som pendant til Regan Vest. Med to højteknologiske og næsten lige store anlæg havde centraladministrationen gjort sig mindre sårbar i tilfælde af angreb. Man opererede således med en samtidig udflytning til både Regan Øst og Vest, således at det ene anlæg rummede statsministeren, dronningen, de centrale ministre og embedsmænd, og det andet anlæg vicestatsministeren, kronprinsen m.fl. Hvilket anlæg der skulle huse den såkaldt aktuelle centraladministration, og hvilket der skulle huse den alternative centraladministration kom an på trusselssituationen.

Regeringsanlæg med samme funktion som Regan Vest (og Regan Øst) kendes fra mange andre lande, men den specielle ringkonstruktion er, så vidt vides, uden paralleller.

Beskrivelse

Regan Vest ligger i den nordvestlige udkant af Rold Skov, syd for den lille landsby Oplev og med udsigt til Rebild Bakker. Lindenborg Å løber umiddelbart øst for vejen. Anlægget er sprængt ind i en høj og stejl kalkbakke, således at de centrale dele beskyttes af 50-60 meter tykke kalklag, som virker stødabsorberende i tilfælde af en eksplosion. Regan Vest er konstrueret til at kunne klare en atomsprængning: anlægget har luftrensningssystemer og vil i en periode kunne fungere uden luftindtag udefra, desuden tre vandboringer og egen strømforsyning. En fuldtræffer ville det dog ikke have overlevet.

Hovedadgangsvejen til Regan Vest er en smal og uanselig grusvej, ved hvilken der ligger en tilsyneladende helt ordinær 1960er-villa med garage. Villaen, som har været bolig for anlæggets faste maskinmester, skjuler indkørslen, der slynger sig som et S til højre for garagen og bag om haven. Her forhindrer en låge videre adgang og indblik. Den forholdsvis store garage rummer – ud over plads til personbil og haveredskaber en stærkstrømstransformator, der i fredstid forsyner Regan Vest med el.

Anlæggets samlede udstrækning er 5500 m² med ca. 2 km gangareal. Det er dimensioneret til at kunne rumme 350 personer. Den centrale del består af to store betonringe i to etager, hver indrettet med ca. 80 rum. Fra indgangspartiet fører en 300 m lang nordgående hovedtunnel ind i bakken til et knudepunkt, hvorfra der mod vest er adgang til ringene, som er forbundet af den såkaldte centraltunnel, og mod øst til maskinrummet. En nødtunnel fortsætter hovedtunnelens let buede forløb mod nordøst og ender i en nødudgang.

Ved anlæggelsen blev der med dynamit bortsprængt ca. 25.000 m³ kalkmateriale, som blev kørt ud af bakken ved hjælp af en tipvognsbane.

Indgangspartiet

Gennem den tofløjede ståldør med gittervindue træder man ind i en 70 m² stor jernbetonbygning, hvoraf størstedelen befinder sig inde i bakken. Indenfor til venstre ligger politivagtens lille rum, hvorfra han bevogter indgangen, modtager de ankommende og inddrager evt. våben, da de ikke må medbringes i det civile anlæg. Rummet kan lukkes hermetisk og har eget luftfiltersystem. Indgangspartiet indeholder også et afvaskningsrum for personer, der har været udsat for atomare, biologiske eller kemiske kampstoffer (kaldet ABC).

Den 300 meter lange hovedtunnel har et let buet forløb. På det allerførste stykke er der spor af forskallingsbrædder, men ellers er vægge og loft forstærket med armeringsjern og buede profiljern, og betonen sprøjtestøbt, hvilket giver tunnelen en karakteristisk profileret struktur og en nopret overflade. Under betongulvet løber rør og kabler til olie og el samt afløbsrør til spildevand, der opsamles i en stor tank ved tjenesteboligen.

Knudepunktet

Knudepunktet er et vejkryds dybt inde i bakken. Til højre fører en panserdør ind til maskinrummet, mens en tilsvarende dør til venstre giver adgang til selve det hemmelige anlæg. Ligefrem fortsætter hovedtunnelen i nødtunnelen.

Nødtunnel og primær nødudgang

Fra knudepunktet fortsætter hovedtunnelen sit let buede forløb mod nordøst. Denne del skal kun benyttes i nødstilfælde, hvor hovedindgangen er spærret eller overvåges af fjenden. Nødtunnelen står derfor med rå kalkvægge og sparsom belysning. Den afsluttes i et selvstændigt betonbygværk (bygværk B), et aflangt trappetårn til det fri. Ved siden af trappen løber en sliske, så syge og sårede kan trækkes op i en båre.

Maskinrum

I knudepunktet fører en pansret dør ind til maskinrummet, som udgør et selvstændigt Bygværk C. Her står to otte-cylindrede dieselgeneratorer, som forsyner anlægget med strøm, hvis det offentlige el-net svigter. Generatorerne er tilsluttet seks store olietanke, som er gravet ned under maskinrummet. Tankene fyldes op fra forpladsen og rummer brændstof nok til flere ugers drift. På væggen til højre findes en stor kontroltavle til overvågning af strøm- og olieforbrug.

Bag generatorrummet ligger et mindre, men veludstyret værksted til brug i den løbende vedligeholdelse.

Udstødningsgassen fra dieselgeneratorerne ledes op igennem to lodrette udstødningstårne, ca. 1 m i diameter og 50-60 m høje. Begge generatorer kan benytte det samme tårn, hvis det ene skulle blive sprængt. Over jorden er tårnene forsynet med en kraftig betonkappe for at forhindre en bombe i at trænge ind i anlægget ad dén vej.

Slusen

Indgangen til det centrale anlæg sker igennem en sluse, der er sikret med en dør af voldsomme dimensioner: 18 cm tyk og udført af 35 mm stålplade med betonforing. Vægten er 2½ tons. Døren til maskinrummet på den anden side af tunnelen er af samme type. Dørene skulle kunne modstå trykbølgen fra en eksplosion og holde giftgas og anden forurening ude af opholds- og arbejdsarealerne. Ventiler over og ved siden af dørene sikrer, at luft kun passerer ud i tunnelen og ikke den anden vej, idet anlægget er under et konstant overtryk.

Når anlægget var i brug, bevogtedes slusen ligesom hovedindgangen af en politivagt. Slusen (Bygværk D) indeholder desuden en række mindre, tekniske rum, bl.a. et bruserum til yderligere afrensning af personer, der havde været udsat for ABC-forurening. Den ene af anlæggets tre vandboringer med tilhørende vandtank findes også her.

Centraltunnelen

Kernen i Regan Vest, det egentlige regeringsanlæg, hvortil der er adgang gennem slusen, er bygget op som to gigantiske ringe. I grundniveau er ringene forbundet med hinanden og med det øvrige anlæg via den såkaldte centraltunnel, der ligger vinkelret på hovedtunnelen og løbet omtrent øst-vest.

Centraltunnelen er 200 meter lang og fører frem til nødudgangene i bunden af Ring II. Midt imellem Ring I og II slår gangen et knæk på 30 grader for at forhindre fragmenter i at flyve tværs igennem anlægget i tilfælde af en eksplosion. Centraltunnelen er selvsagt en hovedfærdselsåre, og den benyttes desuden til fremføring af rør og kabler, teknikskabe, affaldsdeponering og oplagring af nødudstyr (lygter, bårer, ABC-rensemateriel, havaritømmer til afstivning mv.) klar til brug. Vejvisningen er her, som overalt i Regan Vest, tydelig og konsekvent.

Ringkonstruktionen

De to betonringe er reelt fritstående bygningskasser med luft til den omgivende kalk hele vejen rundt, også i bunden. Det betyder, at anlægget kan bevæge sig ved en eksplosion, og skadevirkningerne på den måde mindskes.

Da udgravningsarbejdet var færdigt, blev de enorme minegange forstærket med valsede jernbaneskinner og brædder, hvorefter ringene blev støbt. Først gulvet på et lag grus, dernæst væggene, loftet og overetagen på samme måde. Udgravningens loft er forstærket med søjler, og oven på ringene ligger et lag Leca-grus som beskyttelse mod nedfaldende kalksten, og hvis bakken skulle styrte sammen. Regan Vest er konstrueret til at modstå rystelser, som er ca. tre gange stærkere end det kraftigste jordskælv. Det er dog tvivlsomt, hvor mange mennesker der ville overleve noget sådant.

Ringene er opdelt i kvarte af fire trapper, en opdeling, der leder tankerne hen på vikingetidens ringborge. På grund af centraltunnelens øst-vest-gående forløb er trapperne i disse verdenshjørner forskudt mod henholdsvis syd og nord i forhold til aksen. Toilet- og baderum ligger konsekvent i forbindelse med øst- og vesttrapperne. Langs ringenes inderside løber en smal gang, som dog visse steder er inddraget i rummene for at forøge deres størrelse. Standardmodulet på 10 m² er gennemført i hele anlægget, og også trapperummene indordner sig under dette. Alle almindelige arbejds- og soverum er således på 10 m², mens mere pladskrævende funktioner råder over to, tre eller flere sammenlagte moduler. Rumnummereringen følger modulerne, således at sammenlagte rum giver spring i talrækken. Rummene i den nordlige halvdel af ringene har lige numre, i den sydlige halvdel ulige numre. I begge ringe begynder nummereringen med 101 i underetagen og 201 i overetagen. På trapperne er der opsat tavler af den type, der kendes fra etageejendomme, med rumnumre og funktioner. Det gennemførte farvevalg er yderligere med til at lette orienteringen. I ring I er underetagen grøn, og overetagen blå, mens underetagen i ring II er orange, og overetagen gul. Farverne er anvendt på vægge, trappeopgange, skilte og til dels møbler. Dørene er af teaktræsfiner, og der er linoleum på gulvene undtagen hos dronningen, malet beton på gange og trapper og terrazzo i toilet-/baderum. Overalt er der anvendt gedigne standard-møbler, bl.a. et stort antal af Arne Jacobsens 7er-stol.

Ring I

Ring I kaldes også for Arbejdsringen, da kontorfunktionerne er samlet her, og der kun er et begrænset antal sove- og opholdsrum. I alt er der knap 80 små og store rum på de to etager. Regan Vest har arbejdspladser til ca. 250 personer fra ministerier, forsvarskommando, civilforsvar mv. Dertil kommer ca. 100 personer til at stå for den tekniske og praktiske drift af anlægget. I en krisesituation skal hele regeringen flyttes ud. Det vil sige, at alle ministerier vil være til stede i Regan Vest, dog med forskelligt antal embedsmænd. Centrale ministerier som Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet råder over størsteparten af arbejdspladserne, næsten en kvart ring hver, mens der fra mindre ministerier, eksempelvis Kulturministeriet, næppe vil være indkvarteret andre end ministeren og departementschefen. Tidligere blev udflytningsplanerne og dermed rumfordelingen og skiltningen nøje justeret, når der skete ændringer i regeringen, ministeriernes navne mv. Den praksis gik man dog bort fra omkring 1990.

Indretningen af arbejdsrummene er standardiseret: fire arbejdspladser, to skriveborde, fire bogkasser, to reoler og to telefoner. Der er få variationer i kontorerne, bl.a. i form af ophængte kort. Minister og departementschef deler et rum med køjeseng, et skrivebord og to stålgarderobeskabe. Også denne rumindretning er fuldstændig standardiseret. Enkelte rum er indrettet til små mødelokaler for ministeriets embedsmænd.

Underetagen i ring I indeholder bl.a. en række rum til Udenrigsministeriets brug og en større kommunikationscentral med fjernskriverrum, teknisk udstyr til telekommunikation, telefonomstilling og et lydisoleret radiostudie, så der kunne udsendes meddelelser til befolkningen. Journalister fra DR og Ritzau indgik tillige i bemandingen. Kommunikationsudstyret har været udskiftet flere gange, efterhånden som teknikken udviklede sig, og i dag er det meste fjernet af sikkerhedsmæssige grunde.

I underetagen af Ring I ligger også lægeklinikken og infirmeriet, som ved en udflytning skulle bemandes af to læger, heraf en psykiater, og seks sygeplejersker fra Aalborg Sygehus. Klinikken har bl.a. røntgenapparat og var oprindelig også udstyret med operationsbord. Dette er dog senere er nedtaget, men operationslampen sidder stadig i loftet. Læger og sygeplejersker har soverum i umiddelbar tilknytning til klinikken.

Overetagen i Ring I indeholder nogle af anlæggets vigtigste rum, bl.a. et stort konferencelokale (situationsrum), hvor regering og statsråd kan drøfte situationen og træffe beslutninger af afgørende betydning for landets fremtid. Desuden ligger Forsvarsministeriets arbejdsrum her, en del af ministrene og departementscheferne har deres soverum, og endelig råder regenten over fire rum i en særlig VIP-afdeling.

Ved siden af situationsrummet ligger et sekretariat med kopimaskine, makulator mv. Herfra betjenes også anlæggets rørpostsystem. Dernæst følger en såkaldt Secure Voice – et lydtæt lokale med mulighed for krypteret telefon- og fax-forbindelse.

Regentens, dvs. dronningens, tilstedeværelse i Regan Vest er nødvendig, idet hun skal deltage i statsråd og underskrive evt. nye love. Majestætens indkvarteringsforhold er af lidt højere standard end ministres og embedsmænds, men på ingen måde luksuriøse. Ud over dronningen er der i VIP-sektionen også værelser til hofmarskallen og en hofdame.

Ring II

Ring II kaldes også for Opholdsringen, fordi de reproduktive funktioner, dvs. spise-, opholds- og soverum, er koncentreret her. I alt er der ca. 70 større og mindre rum på de to etager. I overetagen er ringen ikke ført helt igennem, men har et slip pga. det tekniske udstyr i maskin- og ventilationsrummet nedenunder.

Vi begynder i overetagen, hvor køkken, cafeteria og opholdsstue optager ca. en tredjedel af arealet. Bag cafeteriaet har den daglige ledelse, pladskommandantskabet, en gang med kontorer, depoter og soverum. Resten af overetagen består af soverum med fire eller seks køjer samt af sove-/arbejdsrum for ministre og departementschefer. Når anlægget er fuldt bemandet, er der ikke sovepladser til alle. Det klares ved 12 timers vagter og søvn på skift i den samme køje. Enkelte soverum har ni køjer.

Den nordlige halvdel af ring IIs underetage optages stort set af soverum, toiletter/baderum og et linneddepot. Den sydlige halvdel rummer proviantafdeling og maskinafdeling. Førstnævnte, der er forbundet med køkkenet ved en smal trappe, består af køle- og fryserum, depoter til service, sengeudstyr og feltrationer (tomt) samt fire soverum til de hjemmeværnslotter, der stod for den praktiske husholdning. Den helt vitale maskinafdeling med luftfilteranlæggene befinder sig til dels i det selvstændige Bygværk E.

En fjerdedel af underetagen i ring II optages af de mennesker og det udstyr, der helt bogstaveligt skal sørge for anlæggets overlevelse i en krigssituation. Til maskinafdelingens folk er der tre sove-/opholdsrum med i alt 12 køjer.

Under normale forhold trækkes der almindelig luft ind i anlægget via to indsugningstårne. Luften renses gennem et stenfilter og overvåges i øvrigt for spor af ABC-forurening.

Hvis der måles krigsgas i luften, tilsluttes gasfilteranlægget, og i bygværk E findes der atomfiltre i to små sikrede rum. Om nødvendigt kan man lukke helt af for luftindtaget og klare sig ved recirkulation. Den luft, der findes i anlægget, filtreres da gennem såkaldt åndedrætskalk i store tanke, således at kuldioxiden fjernes, og der suppleres med frisk ilt fra en beholdning af iltflasker. Ved fuld bemanding kan Regan Vest overleve i en uge med genbrugt luft.

Sekundære nødudgange

I forbindelse med Bygværk E ligger de to luftindsugningstårne, der tillige skal fungere som nødudgange, hvis den egentlige nødudgang ikke er tilgængelig, f.eks. som følge af en sammenstyrtning i tunnelen. Tårnene er smalle rør, som over jorden er beskyttet af en kraftlig betonkonstruktion i lighed med de to udstødningstårne. Fra Bygværk E fører en smal tunnel i rå kalk ud til den ene nødudgang, som er forsynet med en lejder. Den anden nødudgang, som samtidig er hovedluftindtaget, ligger i selve Bygværk E. Ad denne kan personer, som ikke kan klare 50-60 meter op ad en lejder, blive hejst op i en specialkonstrueret raket. Den nord-sydgående tværgang er adskilt fra resten af Bygværk E af en gassluse, som skal forhindre, at der trækkes forurenet luft ind i anlægget ad den vej.

Maskinmesterboligen

Tjenesteboligen, der skjuler indkørslen til Regan Vest, er en tidstypisk og velbevaret villa (1965 af Forsvarets Bygningstjeneste). En vinkelbygget mur forbinder huset med den forholdsvis store garage (53 m²), der tillige rummer en stærkstrømstransformator. Alt er opført i gule mursten, der er rødbrune tegltage, og udvendigt træværk er malet brunt. Der hører en middelstor have til huset, og herfra fører en trappe op til indgangslågen. Tjenesteboligen er i dag ubeboet.

I villaens nordgavl er der to indgangsdøre, hoveddøren og en bryggersdør inden for muren, således at maskinmesteren ubemærket kunne gå til og fra sit arbejde i anlægget. På bagsiden er der desuden en havedør fra opholdsstuen. Vinduer og døre er originale med undtagelse af i sydgavlen, hvor de parvise vinduer både i stueetagen og på 1. sal er udskiftet inden for de seneste år. I det indvendige er grundplan, trappe, døre, gulve, køkkeninventar og indbyggede skabe bevaret.

Ud over kontoret indeholder stueetagen køkken, bryggers og en stor vinkelstue med vinduer til tre sider og den førnævnte havedør.

På første sal er der et stort og to mindre værelser foruden et badeværelse.

Udhuset ligger vinkelret på villaen. Den forreste del af bygningen er opdelt på langs i en garage og et redskabsrum med adgang fra haven. Den bageste, vestlige del med stærkstrømstransformator er ikke tilgængelig. På vestgavlen sidder et antal cirkulære beslag med forbindelse til transformatoren. Redskabsrummets vinduer mod vejen er for nylig udskiftet til den samme type som i villaens sydgavl. I vinklen mellem udhuset og havemuren sidder en installation til tilslutning af en felttelefon.

En tank til opsamling af spildevand for hele Regan Vest findes nedgravet ved tjenesteboligen.

Miljømæssig værdi

Det underjordiske anlæg med sine få spor over jorden indgår i et særdeles naturskønt landskab ved Rold Skov og Rebild Bakker. Tjenesteboligen ligger ydmygt ved grusvejen og skjuler indgangspartiet.

Kulturhistorisk værdi

Regan Vest er opført midt under Den Kolde Krig til at huse landets øverste ledelse, regeringen, statsoverhovedet og udvalgte embedsmænd, i tilfælde af en truende (atom)krig. Fra den topsikrede bunker beskyttet af 50-60 meter tykke kalklag skulle regeringsudøvelsen fortsætte op til, under og efter et angreb fra den daværende Warszawapagt.

Regan Vest står som det ypperste symbol på den planlægning, som i koldkrigsårene omfattede alle sektorer i samfundet, og som skulle tage højde for, at en tredje verdenskrig kunne bryde ud med ganske kort varsel. Anlæggets udstyr og indretning vidner samtidig om et velordnet og lighedsorienteret samfund. Alle installationer og funktioner er nøje gennemtænkt under anvendelse af samtidens højteknologi, og indkvarteringsforholdene er ordentlige, men beskedne, selv for kongehusets medlemmer.

Regan Vests eksistens var yderst hemmelig, og maskinmesterboligen, der skjuler indkørslen til anlægget, var et perfekt skalkeskjul. Villaen med garage og havemur udgør et væsentligt element i den kulturhistoriske helhed. Endelig er anlæggets intakte bevaringstilstand i sig selv en kulturhistorisk værdi.

Arkitektonisk værdi

Konstruktionen bestående af to store toetages ringe til arbejde og ophold er avanceret, spektakulær og enestående, en ingeniørmæssig bedrift. Cirkelformen mindsker sårbarheden over for bombenedslag, og konstruktionen er på alle måder gennemtænkt, således at anlægget beskyttes maksimalt mod rystelser, og at forurening med atomare, biologiske og kemiske kampstoffer holdes ude. Indretning og materialevalg er overalt gedigent og rationelt, og det nagelfaste inventar er tilpasset væggenes krumme form.

Den lange hovedtunnel fra indgangen til ringene har en markant profileret konstruktiv struktur med specielle lysvirkninger. Den serielle rytme og det svagt krummede forløb skaber en oplevelse af uendelighed.

Maskinmesterboligen er et tidstypisk og velbevaret eksempel på en villa fra 1960erne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links