Mens kommunerne efter Strukturreformen i 2007 langt hen ad vejen lignede kommunerne fra før reformerne, nogle dog større og alle med flere opgaver, var de nye regioner meget forskellige fra de gamle amter. De var ikke blot blevet større, de mistede også mange af deres opgaver, de mistede retten til at udskrive skatter, og deres styreform var ganske anderledes.
Før 2007 havde amterne og kommunerne den samme styreform med en kommunalbestyrelse/amtsråd, borgmester/amtsborgmester og udvalg, som varetog den såkaldte umiddelbare forvaltning; nu er regioner og kommuner derimod skruet forskelligt sammen. Regionsrådets formand må ikke kalde sig borgmester, og oprindelig måtte regionerne ikke nedsætte stående udvalg. Det må de dog nu. Regionerne kan vælge mellem udvalgsstyre eller en styreform, hvor enten det samlede regionsråd eller regionsrådets forretningsudvalg har den umiddelbare forvaltningskompetence. Forretningsudvalget er eneste obligatoriske udvalg, med samme retlige status som kommunernes økonomiudvalg. Forretningsudvalget har 11 til 19 medlemmer ud af regionsrådets 41 medlemmer.
Styreformen fordeler magten i regionerne på en anden måde, end tilfældet var i amtskommunerne. For det første får regionsrådsformanden, som er født formand for forretningsudvalget, en betydelig magt, som ikke skal deles med andre udvalgsformænd med forvaltningskompetence. Medlemmerne af forretningsudvalget sidder tættere på beslutningernes centrum end de øvrige regionsrådsmedlemmer, som savner indseende i driften. For det andet skubber fraværet af det gamle udvalgsstyre en større del af magten over til den regionale administration og til regionsrådsformanden.
