Qaung Huong Templet i Tilst af . Begrænset anvendelse

Religion og trossamfund i Aarhus Kommune

Quang Huong Templet.
.

Aarhus Kommunes 58 sogne er inddelt i fire provstier, der blev oprettet i forbindelse med Strukturreformen i 2007: Aarhus Domprovsti, Aarhus Nordre, Aarhus Søndre og Aarhus Vestre Provsti. Indtil Kommunalreformen i 1970 var området inddelt i herredsprovstier, bl.a. Hasle, Sabro og Hads Herreder. De nye provstier er kirke- og befolkningsrige, hvilket afspejles i antallet af præster, der overstiger 100 i antal. Domprovstiet omfatter ud over domsognet i forbindelse med Aarhus Domkirke otte andre sogne, inkl. Samsø, der udgør hver deres pastorat. Det Nordre Provsti omfatter 18 sogne, inddelt i 13 pastorater, mens det Søndre Provsti udgøres af 16 sogne i 14 pastorater. Vestre Provsti, som bl.a. omfatter de store sociale boligområder i Hasle og Gellerup, er inddelt i 16 sogne og 11 pastorater. Sidstnævnte provsti har den laveste folkekirkelige medlemsprocent af kommunens provstier, nemlig 58,5 % (1. kvartal 2019). I provstiet ligger også det sogn med den laveste medlemsprocent, Gellerup Sogn, hvor 22,3 % af indbyggerne er medlemmer af folkekirken (1. kvartal 2019). Til sammenligning er medlemsprocenten for hele kommunen 71,3 % og på landsplan 75,3 % (2018).

Valgmenigheder og bevægelser inden for folkekirken

Indre Mission er til stede i kommunen igennem deres traditionelle menighedssamfund, deres ungdomsarbejde og internationale arbejde mv. Aarhus er i modsætning til København en selvstændig region i Indre Mission. Centrum for Indre Mission i Region Aarhus er Det Regionale Ressourcecenter i Missionshuset Stjernen i Risskov (opført 2008), der er en sammenlægning af Carmel i midtbyen (opført 1921), som er frasolgt, og Vejlby Indre Mission. Derudover er der indremissionske samfund i Brammersgade i Aarhus centrum, Trøjborg, Åbyhøj, Lystrup og Mårslet samt i tilknytning til Bykirken og Christianskirken.

Den indremissionske valgmenighed Aarhus Bykirke fra 2009 er en af de to største valgmenigheder i byen. Den anden er den karismatisk-inspirerede Aarhus Valgmenighed fra 1990, der er tilknyttet Dansk Oase. Luthersk Mission har frimenigheden Aroskirken i Aarhus centrum, hvor også LM-huset ligger. Indre Mission har ikke haft tradition for at oprette fri- og højskoler som grundtvigianerne. I stedet etablerede Indre Mission, som i mange andre store byer, i 1909 et seminarium, Aarhus Kvindeseminarium på Trøjborg, som uddannede lærere til at undervise i overensstemmelse med missionens værdier og tro.

I 1967 blev Menighedsfakultetet oprettet.

De grundtvigske tanker føres fortsat videre på Testrup Højskole, grundlagt i 1866 af Jens Nørregaard. Nørregaard var i strid med den rationalistisk prægede Lars Bjørnbak. Sidstnævnte havde i 1857 oprettet en højskole i Viby, som i modstrid med de grundtvig-koldske skoletanker lagde vægt på oplysning og opdragelse.

Nordiske Fædrelandssange og Folkeviser, udgivet af Testrup Højskole i 1873, var én af tre sangbøger, som dannede udgangspunkt for den første samlede danske højskolesangbog, der udkom i 1894. Lærer på højskolen Christopher Bågø var medlem af det første sangbogsudvalg, mens forstanderen for skolen 1986‑2017, Jørgen Carlsen, var medredaktør af udgaven fra 2006 og formand for den 19. udgaves udvalg.

Egå Ungdoms-Højskole har ligesom efterskolerne i Aarhus og Viby også grundtvigske rødder. I 1876 grundlagdes den fortsat aktive grundtvigianske valgmenighed i Bering ved Hasselager. Kirken og forsamlingshuset er rejst i årene derefter. Menighedens filial i Aarhus med en markant bygning i Nørre Allé fra 1886 blev dog nedlagt. Bygningen er overtaget og istandsat af KFUM/K, der driver deres folkekirkelige ungdomsarbejde herfra.

Frikirker og bevægelser uden for folkekirken

Der er i kommunen en stor diversitet og fragmentering i det frikirkelige miljø uden for folkekirken, hvor mange små frikirker sammenlægges med andre eller udskilles af hinanden. I 2012 kortlagde Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet, trossamfundene i kommunen. Her taltes 29 kristne trossamfund uden for folkekirken.

Kommunens absolut største frikirke er den katolske kirke. I 1875 grundlagde jesuitterne en missionsstation i byen, der på dette tidspunkt efter sigende kun havde én katolik. Dennes to børn begyndte samme år at gå i skole hos den nytilkomne præst, hvilket blev begyndelsen på den katolske privatskole i Aarhus, Sankt Knuds Skole. Fra 1875, og delvis indtil 1980, blev undervisning varetaget af nonner fra Sankt Joseph Søstrene, som kom til byen fra Odense. I 1877 begyndte opførelsen af den store Vor Frue Kirke i Aarhus centrum. Der var på dette tidspunkt tale om en mindre katolsk vækkelse i byen, og kirken rummer i dag en af Danmarks største katolske menigheder med medlemmer, der kommer fra mange forskellige nationer.

Af ældre frikirker, der har etableret sig i Aarhus omkring 1885‑1915, kan nævnes Metodistkirken (grundlagt 1886, Betlehemskirken 1912), Frelsens Hær (grundlagt 1890, egen bygning 1914) og Adventisterne (grundlagt 1896, egen kirkesal 1918). Baptistkirken stiftede deres kreds i Aarhus i 1911, men havde været i byen siden 1899. De opførte egen kirke i 1912.

Aarhus har også tiltrukket mange andre religiøse grupper, der har islæt af kristent tankegods. Mormonerne (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige) fik en menighed i Aarhus allerede i 1854 og holdt til i forsamlingshuse. Først i årene 1956‑57 rejste de egen bygning, der blev stærkt udvidet i 1987. Den såkaldte jysk-fynske »stav«, en organisatorisk enhed inden for mormonkirken, ledes fra Aarhus. Jehovas Vidner kom til Aarhus allerede i 1911 under navnet Bibelstudenterne. Det var landets første Jehovas Vidner-menighed, og bevægelsen oplevede stærk vækst i kommunens område. Endnu i dag har Jehovas Vidner ca. 1.000 medlemmer i de omkring ti menigheder i kommunen.

De karismatiske bevægelser

»Karismatisk« er en fællesbetegnelse for kristne, som lægger vægt på de nådegaver, Helligånden siges at have givet i Det Nye Testamente, fx at tale profetisk og helbrede. Karakteristisk for de karismatiske miljøer er gudstjenester med et stort deltagerantal og spontane sammenkomster.

Den karismatiske pinsebevægelse har været til stedet i kommunen, siden Apostolsk Kirke i 1925 og senere Pinsekirken i 1928 etablerede lokale menigheder i Aarhus. I perioden 2005‑10 er der dog sket store sammenlægninger af de karismatisk-kristne grupper i kommunen. Citykirken Aarhus er den største protestantiske frikirke i kommunen. Den opstod i 2010 som en sammenlægning af Apostolsk Kirke, Pinsekirken og Frikirken ved Runddelen (stiftet 1994). Citykirken Aarhus har nu adresse i Hasle, mens Frikirken ved Runddelen bl.a. udlånes til nye karismatiske frikirker og forskellige migrantmenigheder. Saralystkirken blev dannet ved en fusion i 2005 og består af Saronkirken og Højbjerg Frikirke, begge med rødder i Det Danske Missionsforbund, samt reformbevægelsen Guds Menighed. Fusionen betød et frasalg af missionsforbundets to kirkesale og opførelse af Saralystkirken i Højbjerg i 2010. Både Citykirken Aarhus og Saralystkirken arbejder for at knytte sig til det lokale område, og de udbyder foreningsaktiviteter i hverdagen.

Siden 2005 er der også oprettet flere nye karismatiske frikirker i Aarhus, hvoraf den seneste bølge er inspireret af internationale bevægelser eller er reelle underafdelinger af disse. De er ofte netværksbaserede med små undergrupper, og de formår at tiltrække mange unge og unge børnefamilier igennem koncertlignende musikgudstjenester og brug af sociale medier. Menigheden EuroLife Church udskilte sig i 2005 fra Citykirken Aarhus, og senere er bølgen af nye såkaldte kirkeplantninger taget til, bl.a. med frikirken Haven dannet i Aarhus i 2015 af en tidligere præst i ungdomskirken Skywalk i Randers. I 2017 flyttede en gruppe fra Københavns Vineyard til Aarhus for at etablere en Vineyard i byen. Den store australske kirke Hillsong fik også en underafdeling i Aarhus i 2017.

Der er også eksempler på karismatiske bevægelser inden for folkekirken. Den karismatisk inspirerede Aarhus Valgmenighed (stiftet 1990), tilknyttet Dansk Oase, dannede i 2009 foreningen Kirke Planter Net (KPN), der tilbyder hjælp og rådgivning til menigheder, der vil etablere nye frikirkelige afdelinger eller drive mission.

Migrantmenigheder

De mange kristne indvandrere i kommunen har fået stor indflydelse på det religiøse liv inden for og uden for folkekirken siden år 2000. Migrantmenighederne finder primært plads i det eksisterende frikirkelige miljø uden for folkekirken, men i 2014 blev den evangelisk-lutherske menighed Church of Love anerkendt som Danmarks første folkekirkelige migrantvalgmenighed. Den blev oprettet i 2005 af en gruppe iranske kristne og henvender sig primært til konvertitter fra islam til kristendom. Valgmenighedspræst Massoud Fouroozandeh, der er den første konvertit fra islam til kristendom i Danmark med en teologisk kandidateksamen, afholder gudstjenester for kredsen i Aarhus.

Pinsekirken har støttet oprettelsen af den syrisk-evangeliske menighed Fountain of Life, der samarbejder med og har til huse i frikirken Citykirken Aarhus. Menigheden blev oprettet i 2004 af en assyrisk-kristen præst og har aramæisk, arabisk og dansk som kirkesprog. Baptistkirken huser International Harvest Christian Center, der er en evangelisk migrantmenighed, der blev oprettet i Aarhus i 2003 som en underafdeling af en menighed i Valby.

På baggrund af et behov blandt herboende englændere i Aarhus blev den anglikanske menighed i Aarhus grundlagt sidst i 1960’erne. Gudstjenester afholdes i folkekirken Møllevangskirken og forestås af den engelske præst fra St. Alban’s Church i København.

Inden for den katolske kirke i Aarhus er der en række forskellige sprogmenigheder, der afspejler forskellige migrantgrupper. En markant kirkebygning i byen er den nu tidligere Katolsk-Apostolske Kirke ved Rådhusparken. I 2010 blev den overdraget til den katolske kirke i Danmark, som herefter har stillet kirken til rådighed for den kaldæiske (irakisk-kristne) migrantmenighed Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund. Den Etiopisk-Ortodokse Menighed (kaldet Tewahedo Kirke) og Den Rumænsk-Ortodokse Menighed i Aarhus afholder begge gudstjenester i en folkekirke i byen, mens Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus (De Hellige Velværdige Paraskeva og Theodora af Sihla og Ana af Novogorod) har gudstjenester i den katolske kirke. Den Russisk Ortodokse Menighed i Aarhus under Moskva-patriarkatet benytter Sankt Lukas Kirke og Diakonhøjskolen. I Aarhus findes også en syrisk-ortodoks menighed under navnet Østens Assyriske Kirke med aramæisk som kirkesprog.

Andre trossamfund

Den store kortlægning af trossamfundene i Aarhus i 2012 viste, at der var 14 muslimske, seks buddhistiske og ni hinduistiske trossamfund samt en lang række grupper, der blev grupperet som nye spirituelle og religiøse grupper. Denne store mangfoldighed udspringer af de mange migrantgruppers tilstedeværelse.

Den ældste moské i Aarhus, Islamisk Kulturcenter i Christiansgade, blev oprindelig etableret i et samarbejde mellem grupper af muslimer med hhv. tyrkisk (knyttet til Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse) og marokkansk baggrund. I dag er der 11 moskéer i Aarhus Kommune og derudover tre øvrige muslimske foreninger, som repræsenterer flere forskellige etniske og religiøse traditioner. Flertallet af disse grupper har i dag mødested i Brabrand eller Gellerup. Kommunen rummer også to muslimske friskoler. Den ene er Selam Privatskole i Hasselager, der blev grundlagt af tyrkiske forældre i 1993, og som i 2010 også fik tilføjet Selam Fribørnehave. Den anden er Den Moderne Kulturelle Skole fra 1998 i Hasle, som tilbyder arabisk modersmålsundervisning og undervisning i islam. Skolen har primært børn med arabisk, libanesisk eller somalisk baggrund. Den muslimske friskole Lykkeskolen i Gellerup, oprettet i 1992, fik i 2018 frataget sin statsstøtte efter at have været under skærpet tilsyn.

Ud af de seks buddhistiske grupper i kommunen har fem eget tempel, center eller fast mødested. Det største tempel er Quang Huong i Tilst. Tre grupper tilhører den tibetanske buddhistiske linje. En af disse, Karma Kadjy Skolen Aarhus, er en del af Karma Kadjy, som er den ældste af de buddhistiske grupper i Danmark. Allerede i 1972 etablerede lamaerne Ole og Hannah Nydahl et center i København, og i 1987 lejede gruppen sig ind i lokaler i Aarhus.

De hinduistiske grupper i Aarhus er primært for vestlige konvertitter, mens de hinduer, der har migrantbaggrund og bor i Aarhus, primært benytter templerne i Brande og Herning. De ældste grupper i Aarhus er Skandinavisk Yoga og Meditationsskole fra 1972 og Transcendental Meditation, som også er etableret i 1970’erne.

Derudover er der en lang række nye spirituelle og religiøse grupper i kommunen, herunder Antroposofisk Selskab, Scientology, Kristen Videnskab, Aarhus Blotlaug og Liberal Katolsk Kirke. En endnu større mangfoldighed på det religiøse og spirituelle felt kan ses på den årlige Krop-Sind-Ånd Helsemesse, der afholdes i Aarhus med 120 udstillere og over 5.000 besøgende hvert år.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund