Religion og trossamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune

Folkekirkens medlemsandel i Faaborg-Midtfyn Kommune udgør 84 %, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 74,3 % (2020). Kommunen består af sognene i Faaborg og Midtfyn Provstier, 36 sogne i alt, der betjenes af 28 præster. De to provstier har i alt 28 menighedsråd. Faaborg Pastorat er efter 2010 vokset og har fire sogne: Faaborg, Diernæs og de to øsogne Avernakø og Lyø.

De gudelige vækkelser i 1800-tallet fik ikke stor indflydelse i Faaborg Provsti, hvor man hellere holdt sig alene til sognets gudstjeneste. Dog var der livlig mødeaktivitet og højskolesang i de mange forsamlingshuse på egnen, mens der kun blev opført tre missionshuse i provstiet i hhv. Faaborg, Horne og Sønder Broby.

Midtfyns Provsti har siden midten af 1800-tallet været præget af vækkelser og et markant grundtvigsk liv, centreret omkring Ryslinge, hvor der både er en grundtvigsk valgmenighed og frimenighed. Der er også en valgmenighed i Sønder Nærå.

Egnen har i dag mange fri- og efterskoler med et grundtvig-koldsk livssyn: Bernstorffsminde Efterskole, Broby Fri- og Sportsefterskole, Faaborgegnens Fri- og Efterskole, Gislev Friskole, Haastrup Friskole, Hjemly Idrætsefterskole, Krarup Friskole, Ringe Fri- og Efterskole, Rudme Friskole, Ryslinge Friskole, Ryslinge Efterskole, Sdr. Nærå Friskole og Trunderup Friskole.

Vilhelm Birkedal og Ryslinge Valgmenighed

I 1849 blev Vilhelm Birkedal sognepræst i Ryslinge. Han var betaget af Grundtvig og havde før været præst på en egn præget af de såkaldte gudelige vækkelser. Med Birkedal fik man i Ryslinge en præst, hvis gudstjenester havde vækkelsernes inderlige og stemningsladede forkyndelse, og han tiltrak mange kirkegængere fra de omliggende sogne, der løste sognebånd til Ryslinge.

Birkedal var en stærkt nationalsindet politiker og var medlem af Rigsrådets Folketing 1864-66. Han brugte også prædikestolen politisk, bl.a. til kritiske udtalelser om den tysktalende Christian 9., der blev konge umiddelbart før krigen i 1864. I en kirkebøn bad Birkedal således: Gud give kongen et dansk hjerte, om det er muligt! Birkedal modtog en skarp irettesættelse for dette, og i 1865 blev han afskediget, da han i Rigsrådets Folketing foreslog, at kongen skulle abdicere og erstattes af den svensk-norske konge, Karl 15. Menigheden fra nær og fjern ville dog beholde ham, og han forrettede gudstjenester i private hjem og lader, indtil menigheden i 1866 opførte en ny kirke, Nazarethkirken i Ryslinge, hvortil Grundtvig skænkede dåbsfadet. I 1868 blev valgmenigheder tilladt ved lov, bl.a. som en udløber af Birkedalsagen, og Ryslinge Valgmenighed blev Danmarks første.

I 1885 kom Birkedal dog på kant med sin egen menighed grundet endnu en national- og forsvarspolitisk sag, og det endte med, at Birkedal tog sin afsked og rejste fra Ryslinge. Valgmenigheden fortsatte og fik i 1918 Torkild Skat Rørdam som præst; han kunne også sætte sindene i kog, bl.a. med sin ændring af dåbsritualet. I 1921 deltes menigheden derfor i Ryslinge Valgmenighed og Ryslinge Frimenighed, og Rørdam fortsatte som frimenighedspræst uden for folkekirken. Begge grundtvigske menigheder anvender stadig Nazarethkirken.

Vilhelm Birkedal og Christen Kold

Videre læsning

Læs mere om kultur i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mere om religion i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund