Religion og trossamfund i Fredericia Kommune

I september 2019 kunne Den Reformerte Menighed i Fredericia fejre 300-års jubilæum. Dagen blev fejret med blomsternedlæggelse på menighedens gamle præstegrave. I baggrunden ses den enkle hvide og gule kirkebygning indviet i 1736. Særligt for kirkerummet, sammenlignet med de danske folkekirker, er prædikestolen centrale placering, alterets fravær og den minimale udsmykning.

Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2019.

Licens: Begrænset anvendelse

Præster og kordrenge fra Sankt Knuds Kirke går i procession bag kirken i Sjællandsgade, sandsynligvis i anledning af 200 året for opførelsen af Sankt Knuds Kirke i 1967.

Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Licens: Begrænset anvendelse

Religion og trossamfund i Fredericia Kommune, 79,8 % (1. jan, 2020) af kommunens indbyggere er medlemmer af folkekirken, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 74,3 %. De 11 sogne i kommunen hører under Fredericia Provsti i Haderslev Stift. De fleste er forstadssogne, dog findes der også landsogne. Sognene Bredstrup og Pjedsted er slået sammen til et pastorat med fælles menighedsråd.

Byen Fredericia er inddelt i de to ældre sogne Trinitatis og Sct. Michaelis samt de fire yngre forstadssogne Christians, Erritsø, Hannerup og Lyng Sogne, der blev selvstændige sogne i hhv. 1949, 1957, 1974 og 2003. Fredericias status som religiøs fristad skabte betingelserne for en relativt stor mangfoldighed af menigheder i byen før 1849. Heraf eksisterer den reformerte og den katolske menighed fortsat i 2020. De grundtvigianske tanker har levet stærkt på Højskolen Snoghøj. Kommunens sogne har siden midten af 1800-tallet været domineret af Kirkeligt Centrum og Indre Mission, som samarbejdede i Fredericia og omegn. Den senere biskop i Ribe Viggo Gøtzsche, der i perioden 1861-68 var kapellan ved Trinitatis Kirke og i perioden 1875-95 sognepræst ved Sct. Michaelis Kirke, samlede på landsplan en vældig kirkelig modstand mod den grundtvigsindede valgmenighedslov, som lige akkurat blev vedtaget i Rigsdagen i 1868. Efterfølgeren, sognepræst ved Sct. Michaelis Kirke 1890-1915 Frederik Zeuthen, var medlem af Indre Missions bestyrelse og formand fra 1901. Uden for Fredericia var Taulov missionsk centrum med kendte lægfolk, bl.a. Jens Hansen Holt.

Indre Mission har fortsat aktive missionshuse i Smidstrup (opført 1882), på Nørre Voldgade i Fredericia (opført 1891), i Erritsø (opført 1901) og i Taulov (opført 1990, som erstatning for det ældre fra 1908). Bredstrup Missionshus blev solgt i 1995. Indre Missions landskvarter, Indre MissionsHus på Korskærvej, blev indviet i 1971. Siden 2009 har en korshærspræst været tilknyttet Trinitatis Kirke. Denne holder her månedlige gudstjenester for udsatte borgere og betjener Kirkens Korshærs varmestue fra 2006, som i 2009 blev indrettet i Danmarksgade. Fredericia Provsti har tilknyttet en del funktionspræster. To døvepræster, der betjener Døvemenigheden i Syddanmark, er knyttet til provsten i Fredericia Provsti og holder bl.a. gudstjenester for døve i Christians Sogn. Menigheden blev stiftet i 1910 og har traditionelt været knyttet til skolen for døve, som i 1882 blev indviet i Fredericia, i dag Center for Høretab Merkurvænget.

I 1974 dannede to tyrkiske svejsere fra Shell Raffinaderiet, Melvüt Kurt og Maksut Hendem, en af Danmarks første tyrkiske kulturforeninger. I 1975 indrettede foreningen sig i et byhus i Vendersgade i Fredericias bymidte, og i 1984 etablerede foreningen sig som Fredericia Tyrkisk Moské. Den er siden blevet en del af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse (Diyanet), der blev anerkendt som trossamfund i 2006 og tæller 30 menigheder i Danmark. I 2018 indrettede foreningen moskéen i en tidligere industribygning på Korskærvej i Fredericia.

Den sunnimuslimske bosniske moské, BiH-SAN (Dzemat) Fredericia på Nørrebrogade, er en ud af ca. 13 (2017) menigheder under Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark (Rijaset). Moskéen blev etableret som Bosnisk Kulturforening i Fredericia i 2009. Den somaliske moské, Somalisk Kulturforening, har siden 2010 ligget på Vesterbrogade i Fredericia.

Fredericia som religiøs fristad

Fredericia blev anlagt i 1650, og da det viste sig svært at trække pengestærke købmænd og håndværkere m.m. hertil, gav Christian 5. i 1674 en række økonomiske og retslige privilegier samt asyl og religionsfrihed til folk, som ville slå sig ned i byen. Yderligere privilegier blev løbende givet, bl.a. i 1682.

Privilegierne gav katolikker, jøder og især reformerte (også kaldet huguenotter eller calvinister) gode betingelser i byen, der blev et af de få steder i kongeriget, som officielt tillod udøvelsen af andre religioner og trosretninger end den evangelisk-lutherske kristendom. Som det eneste sted i Danmark fik baptisterne desuden i 1745 lov til her at dyrke deres tro. Med religionsfrihedens indførelse i Danmark i 1849 ophørte fristaden Fredericia.

Mens den baptistiske og jødiske menighed er nedlagt, er der fortsat katolske og reformerte menigheder i Fredericia.

Jøderne

For at trække flere jøder til byen gav Christian 5. i 1682 tilladelse til at indrette en synagoge i byen, og i løbet af 1700-tallet slog jøder, især fra de tysktalende områder, sig ned og købte grunde i byen.

En jødisk begravelsesplads blev indrettet i 1709, og den første tilladte synagoge i Danmark blev indrettet i en købmandsgård i 1719. Sidst i 1700-tallet, hvor der var flest, boede der ca. 300 jøder i byen, og en ny, større synagoge blev opført 1811‑12. Med borgerretten for jøder i 1814 og religionsfriheden kunne de danske jøder flytte frit rundt i landet, og derefter flyttede mange til større byer og siden til København.

I 1890 var der 41 jøder tilbage i menigheden, og i 1902 blev den sidste gudstjeneste i synagogen afholdt. I 1914 blev synagogen revet ned, og inventaret overgik til menigheden i København.

Katolikkerne

Da Fredericia var en fæstningsby, fandtes der, allerede inden byen fik status som fristad, katolikker, der serviceredes af en jesuitisk feltpræst. I 1686 blev der givet kongelig tilladelse til at bygge et katolsk kapel, som i 1688 blev indviet i Sjællandsgade. En katolsk officer fungerede som mellemmand ved køb af grunden, idet den katolske kirke ikke måtte eje fast ejendom i Danmark.

I 1767 blev Sankt Knuds Kirke opført (dog først med kirketårn i 1865 efter religionsfriheden). Samme år talte ca. 20 % af de civile i byen tysk, men også garnisonen var i 1700-tallet meget tyskpræget. Af menighedens ca. 200 medlemmer var en stor del soldater og officerer. I 1797 blev den katolske kirkegård etableret.

Hærreformen i 1774 reducerede brugen af udenlandske soldater, herunder katolske, og i 1840 var menigheden nede på 58 medlemmer, men med indførelsen af religionsfriheden øgedes katolikkernes mission; nonnehospitalet Sankt Josephs Hospital blev opført, og menigheden voksede.

I 1904 blev Sct. Norberts Menighed i Vejle udskilt fra Sct. Knuds Menighed i Fredericia. Begge menigheder betjenes af én præst fra præmonstratenserordenens kloster, Averbode i Belgien. En ny præstegård bag Sct. Knuds Skole blev bygget i 1957. Medlemstallet har været stabilt og omfattede i 2020 331 medlemmer.

De reformerte

I 1719 inviterede Frederik 4. de reformerte franske flygtninge, som boede i fyrstendømmet Brandenburg i det nordøstlige Tyskland, til at bosætte sig i Fredericia. Kongen gav dem husgrunde i byen og jordlodder i omegnen, de fik skatte- og toldfrihed i 20 år, deres præsts løn blev betalt i 10 år, og de fik en grund til egen kirke og kirkegård. Derudover fik de ret til at producere tobak og fik til dette formål 220 små haver i byen. I 1736 blev kirken indviet.

De reformerte kom fra alle samfundslag. Nogle var håndværkere, der fremstillede luksusartikler, og de var de mest eftertragtede. Den gruppe reformerte, der kom til Fredericia, talte formentlig både fransk og tysk, men Fredericias lutherske indbyggere kaldte nedsættende deres sprog for kallemuk. Jean Marc Dalgas, de reformertes præst i årene 1782‑1811, oplyste i 1797, at menigheden i Fredericia talte ca. 500 medlemmer. Gudstjenestesproget var frem til 1793 udelukkende fransk, men skiftede fra 1821 til tysk. Den første danske prædiken blev holdt i 1922, og siden 1940 har kirkesproget været udelukkende dansk.

Der er få spor af fransk i byen, men enkelte franske personnavne overlevede i flere generationer, fx fornavne som Jacques, Jean og Suzette og efternavne som Dalgas, Deleuran, Devantier, Dupont, Fournaise og Honoré. I nogle tilfælde var de blevet fortysket i Brandenburg, fx blev Jean Armandtil Johan Hermann.

Efter religionsfriheden blev mange reformerte i byen, og helt frem til Socialloven i 1933 havde de eget fattigvæsen og fattiggård. Ved Fredericias 300-års jubilæum i 1950 rejste menigheden en mindestøtte i malet træ som tak. En permanent obelisk, udført af C.V. Garm prydet med en fransk lilje og et huguenotkors, blev i 1952 indviet uden for Nørre Port.

I 1972 blev præstegården solgt. Skolen ophørte i 1981, og bygningen overgik til menighedshus. Menigheden havde i 2020 lidt under 200 medlemmer, heraf ca. 60 % i Fredericia Kommune.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Fredericia Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund