Messedrenge fra den katolske kirke, Sct. Josefs Kirke, 1947 af . Begrænset anvendelse

Religion og trossamfund i Horsens Kommune

Messedrenge fra den katolske kirke i Horsens, Sct. Josefs Kirke, går optog på Sundvej i Horsens på Kristi himmelfartsdag. Fotoet er muligvis taget i forbindelse med kirkens 50-års jubilæum i 1947.
.
En lang række skolefolk tilknyttet Gedved Lærerseminarium er her forsamlet til fotografering i 1902 ved 40-årsjubilæet. Seminariets grundlægger, Peter Bojsen, sidder i første række, nr. 4 fra højre. I bagerste række, nr. 4 fra højre står politikeren J.C. Christensen, der var uddannet fra Gedved Lærerseminarium og i 1902 var kultusminister og i årene 1905-08 konseilspræsident.
.

De 30 sogne i Horsens Kommune udgør Horsens Provsti i Aarhus Stift. 77,8 % af indbyggerne er medlemmer af folkekirken, hvilket ligger tæt på landsgennemsnittet på 74,7 % (1. jan. 2019). De 30 sogne er ledet af 25 menighedsråd, 28 sognepræster og ni overenskomstansatte præster.

Thordur Tomasson blev i 1904 den første sognepræst i den restaurerede og genindviede klosterkirke i Horsens. Han var født i Island, kendt som digter og forfatter af bl.a. indskriften på Dybbøl Mølle (»Tvende Gange skudt i Grus, Atter reist som Møllehus«). Han samlede mange fra den grundtvigianske lejr i de samme år (ca. 1904‑14), hvor sognepræsten ved Vor Frelsers Kirke, Oluf Olesen, som senere blev biskop i Ribe, formidlede en række initiativer med tilknytning til Indre Mission. Denne arbejdsdeling mellem de to bysogne fortsatte i fordragelighed indtil sidst i 1900-tallet.

I Horsens oprettede en gruppe hollandske kobbersmede i 1873 en romerskkatolsk menighed med en skole for menighedens børn (Sct. Ibs Skole), og i 1897 blev Sct. Josefs Kirke indviet. Kirken, menigheden og skolen med børnehave eksisterer fortsat. Kirken servicerer i dag også bl.a. tamilske, vietnamesiske og kaldæiske kristne indvandrergrupper.

Metodister kom til Horsens omkring 1878 og kunne indvie Gethsemane Kirke i 1906. I 2005 var menigheden blevet så lille, at man valgte at nedlægge den, hvorefter kirken blev købt af Vor Frelsers Sogn i 2007.

I 2018 ansatte de tre bysogne i Horsens, Vor Frelsers, Kloster og Sønderbro Sogne, en præst, som sammen med en styregruppe skal arbejde for at skabe en rummelig kirke for unge med fokus på bæredygtighed.

De grundtvigianske tanker har haft stor indflydelse på kommunens landsogne. Nordøst for Horsens blev sognene fra Vedslet til Vær og Nebel fra 1870’erne præget af en grundtvigiansk vækkelse, der bl.a. udgik fra præsten Otto Møller i Gylling. I Gedved var der allerede åbnet en højskole i 1854 og i 1862 et seminarium, der begge fik stor betydning i hele Jylland. I Elbæk i Gangsted Sogn fulgte en friskole i 1887 og en højskole, som blev grundlagt i 1894 og siden nedlagt og genoprettet ad flere omgange. Mod nordvest samlede mange grundtvigianere sig i og omkring landsbyen Vestbirk. Her lå tre grundtvigianske skoler side om side over for Vestbirk Forsamlingshus fra 1889: Vestbirk Højskole, der eksisterede i perioden 1884‑2006, Vestbirk Friskole fra 1892 og Vestbirk Efterskole fra 1907 (i dag: Vestbirk Musik- & Sportsefterskole). Efterskolen, friskolen og forsamlingshuset er fortsat aktive i den lille by. Senere kom Træden Valgmenighed, der eksisterede 1920‑79, til i nabolandsbyen.

Indre Mission har kun haft større indflydelse i Brædstrup, hvor vækkelsen blomstrede ca. 1895‑1915 med et missionshus og mange KFUM-kredse, som fortsat er aktive i dag. På Endelave lykkedes det ved Vilhelm Becks mellemkomst at få missionærer på besøg, og der blev i 1895 bygget et missionshus. Bortset fra nogle efterkommere af »de stærke jyder« i Øster Snede, der kom til Lundum Sogn, var det fra 1920’erne ifølge præsteberetningerne fra tiden småt med den kirkelige interesse i sognene nærmest Horsens.

En række kristne frikirkelige trossamfund er aktive i Horsens. Frelsens Hær har været aktiv i Horsens siden 1889, mens den apostolske kirke har været til stede i byen siden 1922, i dag under navnet Horsens Frikirke. Horsens Pinsekirke blev udskilt af den apostolske kirke og har i dag sin egen kirkebygning. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken) kom til Horsens i 1945 og kunne indvie kirkebygningen med det karakteristiske spir i 1958. Jehovas Vidner har været til stede i byen siden ca. 1954.

Der har formentlig levet en mindre gruppe jøder i Horsens siden 1700-tallet. I ca. 1803‑04 blev der givet tilladelse til at holde synagoge i private hjem, og i 1867 kunne synagogen i Farvergade indvies. Synagogen var bl.a. skænket af bryggeriejer og købmand Isaac Zacharias Levy, som også senere lagde navn til Levysgade. Menigheden sygnede dog hen og opløste sig selv i ca. 1897, hvor synagogen overgik til en boligstiftelse. Den mosaiske begravelsesplads blev etableret i 1850 og sidste gang brugt i 1930.

I den nordlige del af Horsens ligger Yunus Emre Moské.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund