Imam Ali Moskéen ved Nørrebro. Af . Begrænset anvendelse

Religion og trossamfund i Københavns Kommune

.

Artikelstart

I Københavns Kommune er 53 % af indbyggerne medlemmer af folkekirken mod 74,7 % på landsplan (1. jan. 2019). Antallet af medlemmer er dog, ligesom befolkningstallet i kommunen, stigende, mens medlemsprocenten, der er den laveste i landet, fortsat er faldende. Efter sammenlægninger i 2012 rummer kommunen seks provstier. I kraft af omfattende sognesammenlægninger i perioden 2008‑19 er 69 sogne blevet reduceret til 57. Af disse er sammenlægningen af otte sogne på Vesterbro i årene 2012‑13 den mest omfattende.

Nogle kirker har langt tilbage i tiden haft en særlig profil, som afspejler Københavns historiske status som universitetsby og hovedstad. Den teologiske uddannelse lå indtil 1942 udelukkende ved universitetet i København, og de teologistuderende var fra 1658 tilknyttet Trinitatis Kirke, efter at det midlertidige kapel på Regensen blev nedlagt. Kirken var indtil 1868 under universitetets patronat. I 1965 fuldtidsansatte folkekirken landets første studenterpræst, der blev knyttet til netop Trinitatis Kirke. Der er i 2020 ansat tre studenterpræster, som hører til hhv. Sankt Johannes Kirke på Sankt Hans Torv, Nørrebro, Hans Tausens Kirke på Islands Brygge og Kirken i Ørestad. Danmarks første gadepræst blev ansat ved Trinitatis Kirke i 1993. Præsten henvendte sig til unge i nattelivet. For at målrette kirken til de yngre kirkegængere har Brorsons Kirke og Gethsemane Kirke siden hhv. 1998 og 2012 ansat en særlig ungdomspræst.

Syv præster er tilknyttet kommunens hospitaler, heraf fire på Rigshospitalet og tre på Bispebjerg Hospital. Der er tre præster ved Vestre Fængsel, hvoraf en også betjener Blegdamsvejens Arrest. I år 2000 blev den første fuldtidsansatte natkirkepræst ansat ved Vor Frue Kirke, og 20 år senere har otte af kommunens kirker en natkirkepræst ansat.

Siden årtusindskiftet er en række nye gudstjenesteformer og aktiviteter blevet udviklet for at imødekomme særlige grupper som børnefamilier. Der er fx børnegudstjenester, gudstjenester med fællesspisning, yoga- og mindfulnessgudstjenester, graviditets- og fædregrupper, fællesspisning og fællessang samt babysalmesang. Byens Valgmenighed, som blev stiftet i 2008 som en udløber af Aarhus Valgmenighed, benytter baptisternes Kristuskirken på Nørrebro.

Byens Valgmenighed er knyttet til Dansk Oase (grundlagt 1989), som er en fællesorganisation for karismatiske menigheder inden for folkekirken. En anden Dansk Oase-valgmenighed er Betlehemsfællesskabet fra år 2000 i folkekirken Betlehemskirken på Nørrebro.

Mere om religion og trossamfund i København

Det københavnske Kirkefond

I perioden 1852‑1900 steg Københavns indbyggertal med næsten 300 %. Selv om det i årene 1861‑86 lykkedes at bygge seks kirker i de nye brokvarterer, var der fortsat kirker, som servicerede sogne på langt over 50.000 mennesker.

I 1886 blev der holdt et stort møde for kirke- og lægfolk i missionshuset Bethesda på Israels Plads, Københavns Indre Missions hovedsæde. Her opstod ideen om at bygge flere mindre kirker med lokaler til menighedssamfund, der skulle tage sig af det sociale arbejde i sognene. Tre unge kvinder tog straks konsekvensen og stiftede Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i København. I 1890 fulgte det mere bredt funderede Udvalget til Kirkesagens Fremme i København, der bl.a. foreslog oprettelsen af en fond, som både kunne samle penge ind og varetage de indkomne midlers anvendelse til kirkebyggeri. I 1896 blev Det københavnske Kirkefond stiftet og fik Sjællands biskop som formand.

Fondets kirkebyggeri gik ofte nye veje og begyndte fx med et midlertidigt kirkerum, enten i den del af byggeriet, der sidenhen blev til menighedslokaler, eller som en flytbar »vandrekirke«. Ud fra idealet om, at der skulle være en kirke og to præster for hver 10.000 indbyggere, byggede Kirkefondet indtil 1966 38 kirker i København. Bygningerne, der i dag tilhører Kirkefondet, blev på trods af de ofte irregulære byggegrunde af stor kvalitet.

Grundtvig og Vartov

Maratonsang i Vartovs grønnegård, hvor hele Højskolesangbogen synges igennem på årets længste dag, d. 21. juni. Vartov huser ud over Grundtvigsk Forum, som ejer det meste af bygningskomplekset, også Grundtvig-Akademiet, Grundtvig-Biblioteket, Grundtvig Centret, Vartovkollegiet, Københavns Højskoleforening, Studenterkredsen København og en række andre kulturelle institutioner.

.

København og særligt Vartov var ramme om N.F.S. Grundtvigs virke som præst. Han boede efter 1813 i København, hvor han bl.a. 1822‑26 var præst ved Vor Frelsers KirkeChristianshavn og i 1838 holdt sine Mands Minde-foredrag på Borchs Kollegium. Fra 1839 og til sin død i 1872 var Grundtvig præst i kirken ved Vartov Hospital, hvor hans forkyndelse tiltrak en stor menighed udefra.

Efter Grundtvigs død søgte mange fortsat Vartov Kirke, men for selv at kunne vælge præst stiftede en del af menigheden i 1890 Københavns Valgmenighed, mens en anden del forblev ved Vartov Kirke. Sidstnævnte dannede i 1920 Vartov Valgmenighed, da hospitalskaldet blev nedlagt, og købte kirkefløjen i Vartov. Siden 1980 har de to grundtvigianske valgmenigheder haft præstefællesskab.

I 1947 blev resten af Vartov Kirke købt af Kirkeligt Samfund (stiftet 1898), nu Grundtvigsk Forum, et landsdækkende grundtvigiansk netværk.

Johan Borups Højskole fra 1891 ved Frederiksholms Kanal blev grundlagt som kurser for arbejderklassen af grundtvigianeren Johan Borup, mens den grundtvig-koldske Bordings Friskole, der nu ligger ved Sortedams Sø, blev oprettet i 1945 af en forældrekreds med tilknytning til Københavns og Vartov Valgmenigheder.

Indre Mission

Indre Mission har haft sine højborge i enkelte folkekirker i København, fx Sankt Johannes KirkeNørrebro og Solvang Kirke i Amager Vest. Missionshuset Bethesda har siden opførelsen i 1882 været udgangspunkt for et stort socialt frivillighedsarbejde i København. Huset fungerer som et samlingspunkt for Indre Mission i hele det storkøbenhavnske område.

Sammen med søskendebevægelserne KFUM og KFUK, Blå Kors og Kirkens Korshær har Indre Mission oprettet en lang række sociale institutioner i arbejderkvartererne på Nørrebro og Vesterbro, Indre By og Islands Brygge: herberger, varmestuer, krise- og rådgivningscentre m.m. Indtil midten af 1980’erne var målgruppen især alkoholikere, narkomaner og prostituerede, f.eks. i form af Mændenes Hjem, mens en del tiltag nu er rettet mod flygtninge og migranter. Mange initiativer er i dag veletablerede institutioner, der har haft stor indflydelse på organiseringen af det frivillige sociale arbejde i kommunen.

Den anonyme samtaletjeneste Sct. Nicolai Tjenesten ved Nikolaj Kirke blev oprettet i 1957 af Kirkens Korshær, mens korshærens varmestue Mariatjenesten siden 1970’erne har holdt til i Mariakirken på Vesterbro og betjenes af en sogne- og korshærspræst. I 1989 åbnede Indre Mission en café for flygtninge og asylsøgere i Rømersgade, som i dag har udviklet sig til Internationalt Kristent Kontaktsted. Ud over de sociale institutioner findes også flere børnehaver (menighedsbørnehaver), to missionshoteller, et sømandshotel, et kollegium og flere idrætsforeninger knyttet til Indre Mission eller søskendebevægelserne.

Frikirker og frimenigheder

Frelsens Hærs musikkorps spiller julemusik på Strøget hvert år. Frelsens Hær indrettede i 1896 sit hovedkvarter på Frederiksberg Allé på Vesterbro med en nyopført kirkebygning. Siden har organisationen ydet et stort arbejde for de socialt udsatte i brokvartererne, bl.a. med herberget Hørhuset i Amager Vest fra 1968, værestedet Pakhuset på Christianshavn fra 1970’erne og rådgivningscenter og hjemløsecafé i Thorsgade på Nørrebro fra 1995. Desuden har »hæren« et kollegium på Østerbro og en kirkebygning i Valby.

.

På baggrund af nedgang i medlemstallet har de karismatiske frikirker fra begyndelsen af 1990’erne gennemgået en stor reorganisering med udskillelser, sammenlægninger og oprettelse af nye menigheder.

Pinsebevægelsen i København har rødder tilbage til 1920’erne. I 1993 blev fire pinsemenigheder lagt sammen, og i 1997 købte den nye store menighed den tidligere teknisk skole på Drejervej. Skolen blev sat i stand af frivillige kræfter og åbnede i 1999 under navnet Københavns Kristne Kulturcenter. Her flyttede også menighedens friskole, Lygten Skole (tidligere Pinsekirkens Friskole, stiftet 1992), ind. I 2018 åbnede skolen en børnehaveafdeling.

Mens Frelsens Hær med hovedkvarter på Vesterbro siden 1896 og i Valby (bygning fra 1983) samt metodisterne i Jerusalemkirken i Rigensgade (indviet 1866) har bevæget sig i en mere folkekirkelig retning, har baptistmenighederne i kommunen siden år 2000 bevæget sig i en mere karismatisk retning. De to baptistmenigheder i kommunen har begge opført egne kirkebygninger: Kristuskirken fra 1867 i Baggesensgade på Nørrebro, der er en af Danmarks ældste frikirkebygninger, og Købnerkirken fra 1939 i Amager Vest.

Mange frikirker og frimenigheder i kommunen oplevede en stor stigning af medlemmer på baggrund af indførelsen af et nyt ikke-juridisk bindende velsignelsesritual for homoseksuelle par i folkekirken i 2005 og igen i protest mod, at homoseksuelle fik mulighed for at gifte sig i kirken under det kristne vielsesritual i 2012. Her kan nævnes Luthersk Missions to frimenigheder: Nordvestkirken stiftet som frimenighed i 2006 og LM-kirken Amager fra 2014. Begge har som frimenigheder fortsat en stærk tilknytning til folkekirken.

Den karismatiske frikirkebevægelse Hillsong, der stammer fra Australien, slog sig ned i København i 2012 og har til huse i Bremen Teater. Fire af byens karismatiske menigheder driver i samarbejde med Vesterbro Sogn en varmestue for prostituerede indrettet i krypten i Eliaskirken i 2013.

Migrantmenigheder og udenlandskirker

Kommunens religiøse historie hænger tæt sammen med byens migrationshistorie. De tyske migrantmenigheder har haft en særstatus i København. Sankt Petri Kirke fungerer i dag som en tysksproget sognekirke under Københavns Stift. Reformert Kirke (grundlagt 1689) fungerer i dag som selvstændig kirke og ejes af hhv. en tysk reformert og en fransk reformert menighed, som servicerer en række reformerte, bl.a. fra Frankrig, Holland, Schweiz og Tyskland.

Den engelske Saint Alban’s Church i Churchillparken i Indre By blev indviet i 1887. Kirken hører under Church of Englands europæiske bispesæde. Menigheden blev stiftet allerede i 1771.

De katolske kirker og de ortodokse kirker

Det blev efter Trediveårskrigen 1618‑48 tilladt for katolske landes diplomater i København at afholde messer for sig selv og deres tjenere. Diplomaternes residenser fungerede dog i praksis som kirke for byens mange øvrige katolske indbyggere. I midten af 1700-tallet lod kejserinde Maria Theresia af Østrig et midlertidigt kapel opføre i Bredgade. Kapellet bleverstattet af Sankt Ansgars Kirke, der blev indviet i 1842 samme sted. Dette lod sig gøre, da grunden og kirken var ejet af den østrigske stat. Først efter religionsfriheden i 1849 fik kirken ret til at ringe til messe. Kirken fik dog først et kirketårn i 1943.

.

Både katolske og ortodokse indbyggere i København havde, før religionsfriheden blev indført i 1849, mulighed for i stilhed at dyrke deres tro i byens ambassadekapeller. Siden begyndelsen af 1900-tallet har der både i den katolske og den russisk-ortodokse kirke i København hersket en konflikt om, hvorvidt kirken først og fremmest skulle henvende sig til etniske mindretal med disses traditioner og sprog, eller om den i højere grad skulle tilpasse kirkesprog, former og traditioner til danske forhold.

Skt. Aleksander Nevskij Kirke blev efter revolutionen i Rusland i 1917 samlingspunkt for de mange flygtede ortodokse russere, og den betjener i dag især russisktalende og græsktalende ortodokse. I 2001 dannede en gruppe fra kirken i protest en ny dansksproget ortodoks menighed i lokaler på Østerbro.

Den katolske menighed i Sankt Ansgars Kirke voksede kraftigt i perioden ca. 1850‑1930, især pga. de mange katolske indvandrere fra områder i det nuværende Tyskland og Polen. De fik stor indflydelse på udviklingen af den katolske kirke i Danmark. I 1953 blev Danmark et selvstændigt bispedømme. I perioden 1895‑1973 opførtes yderligere seks katolske kirker i kommunen. Immaculatakirken på Strandvejen (indviet 1905) blev dog solgt i 2016. I 2020 udbyder de seks tilbageværende katolske kirker messer på dansk, polsk, tysk, spansk, italiensk, engelsk, fransk, litauisk, ukrainsk, kroatisk, amharisk, vietnamesisk og filippinsk. Den katolske Kirke driver Niels Steensens Gymnasium på Østerbro og tre grundskoler i kommunen: Institut Sankt Joseph på Østerbro, Sankt Ansgars Skole på Nørrebro og Sankt Annæ Skole på Amager.

Ny mangfoldighed af kristne migrantmenigheder

Migrantmenigheder udgør i dag en voksende del af det københavnske kirkeliv. Det skønnes, at mellem en tredjedel og halvdelen af de københavnske kirkegængere går til gudstjeneste i en af byens ca. 75 migrantmenigheder, der tilbyder gudstjenester på mindst 20 sprog. Alle større kristne trossamfund og kirkelige retninger er repræsenteret. Mange af de 25 afrikanske menigheder er karismatiske. Nogle er tilknyttet Baptistkirken i Danmark eller en anden frikirke. De fleste er knyttet til en moderkirke i oprindelseslandet og indgår i et netværk af diasporamenigheder. En af de ældste af disse er Jesus Center Copenhagen på Amager fra 1995. Blandt de senest tilkomne er den eritreiskortodokse menighed fra 2013, der samler op til 300 flygtninge fra Eritrea til gudstjenester i Mariakirken på Vesterbro.

Folkekirken har været lidt langsommere til at åbne dørene for migrantmenighederne end frikirkerne. Omkring 20 af kommunens folkekirker udlåner eller udlejer i dag lokaler til en migrantmenighed. I 2014 købte den serbiskortodokse menighed som den første migrantmenighed en nedlagt folkekirke, Bavnehøj Kirke ved Sydhavn, efter at have haft lejet sig ind i Blågårds Kirke på Nørrebro.

Nordiske menigheder

Den længste dag i året, d. 21. juni, har siden 1983 været Grønlands nationaldag. I 2017 blev dagen traditionen tro fejret i Det Grønlandske Hus med korsang.

.

Kirken i Grønland udgør et eget stift under folkekirken. Grønlands Selvstyre finansierer dog en præst i København, som tager sig af kirkelige handlinger for bl.a. grønlandske studerende, patienter og indsatte, der opholder sig i Danmark. Denne præst holder bl.a. faste gudstjenester på grønlandsk i Helligåndskirken og pinsegudstjeneste i Davidskirken på Østerbro. Traditionen med grønlandske gudstjenester i Davidskirken går tilbage til 1928 og skyldes, at mange af kirkens præster igennem tiden kom fra stillinger i Grønland.

Den færøske menighed var efter stiftelsen i 1915 knyttet til forskellige sognekirker i København og har siden 2013 været tilknyttet Hans Egedes Kirke på Østerbro. I begyndelsen af 1990’erne forærede Københavns Kommune en grund på Amager til den færøske menighed, således at der kunne bygges en færøsk kirke, men projektet blev skrinlagt. Kirken på Færøerne blev i 2007 udskilt fra den danske folkekirke og blev en selvstændig folkekirke.

En islandsk menighed har siden 1979 holdt til i Sankt Pauls Kirke.

Svenska Gustafskyrkan på Folke Bernadottes Allé, Østerbro, er opført i årene 1908‑11 (menigheden stiftet 1901) og hører under Svenska Kyrkan, mens Sjømannskirken i København (Kong Haakons Kirke) fra 1958 ved Stadsgraven på Amager er en norsk sømandskirke. Den Finske Kirke har haft en migrantmenighed i Garnisonskirken siden 1989.

Ikke-kristne trossamfund

Kommunen rummer i alt 26 anerkendte ikke-kristne trossamfund, heraf 15 muslimske, tre jødiske, tre buddhistiske, tre hinduistiske, et alevi-muslimsk og et spiritistisk trossamfund. Dertil kommer en række menigheder, der ikke er anerkendte, eller som udgør en ud af flere menigheder under et større anerkendt trossamfund.

To af de tre hinduistiske trossamfund har templer i Vanløse, mens to af de tre buddhistiske trossamfund holder til på Østerbro. Alle tre jødiske trossamfund ligger i Indre By.

Den store religiøse mangfoldighed afspejler de mange migrantgrupper og deres historie i kommunen. Det ældste ikke-kristne trossamfund i København er Det Jødiske Samfund i Danmark. Grundloven i 1849 gav religionsfrihed, men først fra 1960’erne begyndte andre ikke-kristne trossamfund at etablere sig i kommunen i større omfang, bl.a. som led i ungdomsoprørets fascination af det spirituelle og af asiatiske religioner. Scientology har været til stede i kommunen siden 1968, og hertil er knyttet Kildeskolen fra 1985 og Børnehuset Lillekilden i Valby fra 1998. Det første buddhistiske trossamfund i Danmark blev grundlagt i 1972 af to danske konvertitter i en kælder i Skindergade i Indre By.

Muslimske trossamfund

Med optoget på Nørrebrogade fejrer shiamuslimerne ashura, som oversat betyder martyrernes dag. Her mindes profeten Muhammeds barnebarn Husayn ibn Ali. De omkring 1.000 deltagere er klædt i sort og opdelt efter køn. De går fra Dronning Louises Bro til den nyopførte Imam Ali Moskeen på Vibevej. Foto fra 2016.

.

De første muslimske trossamfund i kommunen blev stiftet fra 1970’erne og frem af tyrkiske og senere pakistanske og marokkanske familier. De opbyggede små husmoskéer i private hjem samt i lejede eller lånte lokaler i kældre, tidligere industribygninger eller små lejligheder. Efterhånden etableredes moskéer med relation til muslimske lande og disses ambassader. Islamisk Kulturcenter på Horsebakken i Bispebjerg blev anerkendt i 1977, som det første islamiske trossamfund i kommunen. Det blev stiftet som forening i 1971, og fik fra 1974 en imam, der var udsendt og aflønnet fra Libyen.

I 2007 blev Danmarks første hospitalsimam ansat på Rigshospitalet.

En milepæl for de muslimske trossamfund var opførelsen af to store moskébygninger, hhv. den sunnimuslimske moské i Rovsingsgade på Nørrebro i 2014 og den shiamuslimske moské på Vibevej i Bispebjerg i 2015 (Imam Ali Moskeen). Mariam Moskeen fra 2016 er den første moské i Danmark ledet af kvindelige imamer. Moskéen har adresse i Købmagergade i Ubuntuhuset, som forfatter og fotograf Jacob Holdt lejer ud til forskellige formål med politisk-kulturel relevans. Moskeen afholder fredagsbøn udelukkende for kvinder.

Center for Samtidsreligion kortlagde i 2017 i alt 170 muslimske menigheder i Danmark, hvoraf 36 lå i Københavns Kommune. Af disse menigheder var 14 arabiske, otte pakistanske, fem shiamuslimske med blandet etnicitet (fx irakere), to tyrkiske, to albanske (meget små), en somalisk, en bosnisk og tre blandede. Størstedelen af de pakistanske moskéer i Danmark ligger således i Københavns Kommune, mens det somaliske moskémiljø primært findes uden for hovedstaden. 12 af de 36 muslimske menigheder ligger i bydelen Bispebjerg, mens ni ligger på Nørrebro og fem i bydelen Vesterbro-Kongens Enghave.

I kraft af den danske friskoletradition og -lovgivning har der været særlig gode muligheder for at etablere religiøse friskoler, hvilket har betydet en stor mangfoldighed af religiøse friskoler i kommunen. Der er 11 friskoler, som i forskellig grad underviser på et muslimsk værdigrundlag, hvoraf fem ligger i Bispebjerg. De fleste er oprettet i 1990’erne. Den ældste muslimske friskole i kommunen, DIA Privatskole på Nørrebro, er fra 1981.

Af store muslimske fester i København kan nævnes shiamuslimernes ashura-optog på Nørrebrogade, der har eksisteret siden ca. år 2000. Det Islamiske Trossamfund arrangerede i perioden 2002‑12 eid-fest i Valbyparken, hvor ramadanens afslutning blev fejret. Det antages, at ca. 25.000 sunnimuslimer deltog i 2012. Siden er eid-fester blevet afholdt mere spredt rundtomkring i byens moskéer.

Jødiske trossamfund

Ceremoni i Københavns Synagoge i Krystalgade med deltagelse af Israels præsident. Det Jødiske Samfund i Danmark markerede i 2018, at det var 75 år siden, at det lykkedes over 7.000 af de danske jøder at flygte til Sverige og dermed undslippe nazisternes koncentrationslejre.

.

I København ligger tre jødiske trossamfund. Det ældste er Det Jødiske Samfund i Danmark, som hører til Københavns Synagoge, der blev opført 1830‑33 i Krystalgade. Trossamfundet rummer flere forskellige retninger og nationale herkomster, bl.a. efterkommere af de tysk-jødiske familier, som kom til København i slutningen af 1600-tallet og igennem 1700-tallet, de russiske jøder, som flygtede fra Rusland til København i 1900-tallet, og de polske jøder, som i årene omkring 1970 flygtede fra den polske regerings antisemitiske love og bosatte sig i Københavnsområdet. Trossamfundet har egen skole, Carolineskolen på Østerbro, der har rødder tilbage til den første drengeskole i 1805. Skolen omfatter også en børnehave og en vuggestue (oprettet 1953). Trossamfundet stiftede idrætsforeningen Jødisk Idrætsforening Hakoah i 1924, mens ældreboligerne Raoul Wallenberg-boligerne på Nygårdsvej på Østerbro er opført i 1992. I 2011 blev et menigheds- og kulturhus for Det Jødiske Samfund i Danmark indviet i det tidligere plejehjem i synagogens baggård.

Den ortodokse menighed Machsike Hadas er dannet i 1910 af en kreds af familier, der ønskede en mere traditionstro gudstjeneste end den, der fandt sted i Københavns Synagoge. Menigheden blev et anerkendt trossamfund i 1974 og har synagoge i en ejendom i Ole Suhrs Gade.

Shir Hatzafon er en liberal jødisk menighed, der blev stiftet i 2003, med kvindelige rabbinere tilknyttet. Shir Hatzafon begyndte som et løst netværk i 1998 og blev anerkendt som trossamfund i 2006.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund