Religion og trossamfund i Langeland Kommune, 82,9 % af Langeland Kommunes indbyggere er medlemmer af folkekirken, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 74,3 % (2020). De 18 sogne i kommunen har ni menighedsråd, inkl. Strynø. Der er ansat syv præster, fordelt på seks pastorater. Kommunen er en del af Langeland-Ærø Provsti i Fyens Stift.
Sognene i kommunen har siden 2017 været genstand for en del kirkelige omstruktureringer, hvilket har reduceret antallet af præstestillinger. Den største sammenlægning udgøres af Nordlangelands Pastorat. Sydlangelands Pastorat blev tilsvarende etableret, men omstruktureret i 2018, idet Humble Sogn blev udskilt og lagt sammen med Lindelse Sogn til ét pastorat.
Langeland havde i 1830’erne stærke religiøse vækkelser, som siden satte sig spor i sognene. Lægprædikanten J.A. Hansen blev i 1840’erne en af øens markante politikere i tidens bondebevægelse og var siden en af lederne for Venstre i Rigsdagen. Senere fortsatte en vækkelse omkring år 1900, der især var knyttet til Indre Mission og foregik i Snøde, Stoense og Hou Sogne på Nordlangeland. Sidstnævnte sogn blev selvstændigt i 1896, og Hou Kirke stod færdig i 1873. Den grundtvigianske bevægelse har sat sig spor i Ristinge, Humble Sogn, og Kassebølle Friskole er grundtvig-koldsk.
Sankt Bendts Kapel i Rudkøbing, bygget i 1925, hører under den katolske kirkes menighed i Svendborg.
