Den store Riberhus Slotsbanke, som i dag ligger i udkanten af Ribe, er det synlige bevis på, at en af rigets vigtigste kongeborge lå her. Borgen menes opført af kong Erik Klipping i 1260’erne og blev gennem århundrederne udbygget og moderniseret. Første gang, Riberhus nævnes i kilderne, er i 1320 i forbindelse med den håndfæstning, som kong Christoffer 2. måtte underskrive for at blive landets konge. Ifølge den forpligtede kongen sig til at nedrive alle sine borge i Jylland bortset fra Skanderborg, Koldinghus og Riberhus. I 1330 var det danske kongerige på sammenbruddets rand, og den økonomisk trængte Christoffer 2. pantsatte Riberhus til den holstenske grev Gerhard 3. Pantet blev først endeligt indløst af kong Valdemar Atterdag i 1373. Borgen var en af kronens vigtigste borge og blev flittigt benyttet af de fleste danske konger resten af middelalderen. Efter svenskekrigene i 1600-tallet mistede borgen sin militære betydning og forfaldt. Nationalmuseet foretog 1940‑41 en udgravning og restaurering af voldstedet.
Den 8 m høje og nærmest kvadratiske borgbanke på ca. 90 x 90 m med kronvold er omgivet af 20‑30 m brede vandfyldte voldgrave. Over voldgraven har der tidligere været vindebro med portbygning på gravens yderside. Af borgens bygninger er der bevaret rester af kælderen fra det såkaldte skriverstuehus fra 1300-tallet. Bygningen måler indvendigt ca. 5 x 5 m, og de omtrent 2 m tykke mure er opført i munkesten. Ved tre af bankens hjørner er der ved foden rester af de nederste dele af rondeller til kanoner. De blev tilføjet den middelalderlige borg af Christian 3. i 1530’erne og 1540’erne sammen med en forhøjelse af borgbanken og udvidelse af voldgraven.
