.
Licens: CC BY SA 2.0

Ribestenen er en runesten fra ca. 950-975. Den blev i 2011 fundet under arkæologisk udgravning, hvor den stod som en del af fundamentet til et bomuldsvæveri opført i 1850. Rester af gammel kalkmørtel fra før denne tid tyder på, at stenen tidligere har været anvendt i et andet byggeri. Ribestenen er opbevaret i forhallen på Sydvestjyske Museer i Ribe. Stenen, der er et fragment, består af granit og er ca. 77 cm høj, ca. 42 cm bred og ca. 35 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "... fulltrōa sēlu (?) ..."

Oversat lyder indskriften: "... den fuldtros sjæl (?) ..." Ordet vn. fulltrúi kan oversættes med "en betroet ven" eller "person, man har fuld tillid til".

En mulig parallel til det runedanske "fulltrōi" findes på Skjernstenen 2, hvor den afdøde Odinkar omtales "þann dȳra ok hinn drōttinfasta", dvs. at Odinkar var dyrebar og trofast over for sin herre.

.
Licens: CC BY SA 2.0

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Esbjerg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links